Digitalisering kan styrke regionernes administration

01/07-2020

De seneste år har budt på en fest af nye digitale muligheder. Sensorer, big data, kunstig intelligens, maskinlæring, virtual og augmented reality, robotter osv. giver os muligheder for at indsamle og udnytte data på nye måder. De data vi allerede har - i skuffen eller i forskellige it-systemer - kan også bringes i spil og skabe ny værdi, men det kræver, at vi får dem gjort tilgængelige på en relevant digital form.

Det er en indiskutabel succeshistorie, når 90 % af alle henvendelser til regionerne om jordforurening besvares elektronisk direkte fra regionernes hjemmesider. Den digitale adgang har gjort arbejdet lettere, både for regionerne, som sparer tid ved den automatiske besvarelse, og for de borgere og ikke mindst ejendomsmæglere, der hurtigt og let kan finde de oplysninger, de skal bruge.

Senest har regionerne gjort en stor indsats for at få boringsdata fra forureningsundersøgelser lagt ind i den nationale boringsdatabase Jupiter hos GEUS. Allerede i sommeren 2019 blev oplysninger om vandspejl i korte boringer indtil 10 meters dybde overført til brug for GEUS’ arbejde med HIP (Hydrologisk Informations- og Prognosesystem). Siden efteråret har regionerne arbejdet på at lægge data ind til brug for det nye it-system GrundRisk og statens vandområdeplaner. Regionerne har i dag overført oplysninger om mere end 70.000 boringer med beskrivelse af jordlag og 416.000 jord- og vandanalyser til Jupiter. De digitale oplysninger om boringer, pejlinger og analyseprøver er nu tilgængelige for alle og kan bruges i mange sammenhænge. Regionernes boringsdata stammer fra flere årtiers undersøgelser, og de er derfor ikke altid strømlinede og digitale. Regionerne fortsætter i den kommende tid med at lægge flere data ind, efterhånden som datavask og ressourcer tillader det.

Regionernes næste udfordring på det digitale område hedder GrundRisk. GrundRisk er et it-værktøj, som skal bruges til at beregne, om en jordforurening kan udgøre en risiko for grundvandsforurening. Mange har længe set frem til at udskifte det nuværende JAGG med et mere moderne beregningsværktøj, som nu omsider ser ud til at være på vej. Miljøstyrelsen har sammen med Danmarks Miljøportal stået for udvikling af værktøjet, som testes igennem af fagmedarbejdere i regionerne i maj og juni. Helt som ventet finder de en hel del fejl og desværre også mangler, som der ikke har været taget højde for i it-udviklingen. Det betyder, at vi fortsat skal arbejde med videreudvikling af værktøjet og ikke mindst dets grænseflader til regionernes databaser og administration.

Erfaringen viser, at digitalisering kan styrke regionernes administration – men det kræver, at brugerne tages med på råd i it-udviklingen, og at effektiviseringsgevinster først høstes, efterhånden som de kan realiseres. Det håber vi, at Miljø- og Fødevareministeriet vil give os gode rammer for i den kommende bekendtgørelse, som vi forventer at få i offentlig høring inden længe.