Et løft til arbejdet med klimatilpasning

12/03-2021

Varmere, vådere og vildere – det er, hvad vi forventer af fremtidens vejr. Derfor har forsyninger, kommuner, regioner og skiftende regeringer arbejdet med klimatilpasning i de sidste mange år. Det handler ikke kun om tilpasning af afløbssystemerne, så de kan håndtere stigende regnmængder, men i stigende grad om at tænke håndteringen af større vandmængder sammen med de mange andre ønsker, vi har til udnyttelsen af vores arealer.

Klimatilpasning, herunder en stærkere koordination af indsatsen i forhold til kystsikring, står da også på listen, når regeringen udarbejder sin klimahandlingsplan. I efteråret blev arbejdsplanen præsenteret med bred politisk opbakning – det handler om fire pilotprojekter, som sættes i gang sideløbende med et udrednings- og analysearbejde. Sammen med relevante aktører skal Miljøministeriet blandt andet se nærmere på lovgivning, koordinering af klimatilpasningen og datagrundlaget. Analysearbejdet skal gennemføres i 2021, så politikerne kan forhandle en samlet national klimatilpasningsplan i begyndelsen af 2022.

Vi teknikere er jo glade for data, og vi har haft rigtig god grund til at glæde os på det sidste. DMI lancerede Klimaatlas i 2019, og nu har vi fået HIP, Hydrologisk Informations- og Prognosesystem, som blev lanceret i februar. HIP indeholder beregninger og fremskrivninger af terrænnært grundvand, som kan bruges i alle former for projekter. Resultaterne bliver udstillet på to portaler: HIPdata.dk, som giver adgang til modelberegninger og statistiske beregninger fra GEUS sammen med målte vandløbsdata og pejlinger og på KAMP, som giver mulighed for at kombinere data om de hydrologiske forhold med natur- og miljødata. HIP er blevet til som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i et godt samarbejde mellem alle myndighedsniveauer og er et rigtig godt eksempel på, hvad vi kan udrette i fællesskab.

Når det gælder lovgivning og koordinering af klimatilpasning, bliver det mere og mere tydeligt, at vi ikke har de nødvendige strukturelle og lovgivningsmæssige rammer for at håndtere vandet. Derfor er det godt, at regeringen sætter et analysearbejde i gang, og det er helt nødvendigt at inddrage alle aktører i de komplekse problemstillinger.

Klimatilpasning er ikke kun noget, vi arbejder med i Danmark. I Holland har vandet spillet en stor rolle i århundreder, og man har opbygget lovgivning og forvaltningsstruktur, der kan håndtere opgaven. Derfor havde vi i februar sammen med den hollandske ambassade, CONCITO og Dansk Infrastruktur inviteret til en konference, som gav indblik i de hollandske løsninger. I Holland ligger ansvaret for vandforvaltningen i en særlig regional struktur, de såkaldte water boards. Den statslige indsats gennemføres på regionalt niveau med inddragelse af alle relevante organisationer og lokale myndigheder med en høj grad af borgerinddragelse. Sådan en struktur kan også give værdi i dansk kontekst, hvor der kan tages udgangspunkt i de gode projekterfaringer fra bl.a. Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Erfaringerne viser nemlig, at regionen også i Danmark er en passende ramme for at binde klimatilpasningen sammen.