Danmark er et af de få lande i verden, der udelukkende bruger grundvand til drikkevand. Vandværkerne pumper grundvandet op fra undergrunden, hvorefter det gennemgår en simpel proces, hvor det det iltes og sendes gennem sandfiltre ud til forbrugerne. For at vi i Danmark kan blive ved med at drikke rent vand, der ikke er kemisk renset, må vi fortsat beskytte vores grundvand imod forurening fra miljøfremmede stoffer.

En samlet indsats

Regionerne er med til at sikre grundvandet. Det foregår ved at de kortlægger, undersøger og oprenser de jordforureninger, der truer grundvandet. I visse dele af Danmark er der meget grundvand, og andre steder er der knaphed, ligesom der også er forskel på, hvor godt grundvandet er beskyttet fra naturens side. Det betyder at nogle regioner skal bruge mange ressourcer på at beskytte grundvandet tæt på vandværkerne imens andre kan fokusere på at sikre fremtidige grundvandsreserver.

Beskyttelsen af grundvandet sker i samarbejde mellem staten, kommunerne, vandforsyningerne og regionerne. Staten har ansvaret for lovgivningen på miljøområdet. Regionerne står for kortlægning af jordforurening fra punktkilder og oprensning af eventuelle forureningskilder, hvor forureneren i dag ikke kan gøres ansvarlig. Kommuner og vandværker har ansvaret for den løbende kontrol med vandkvaliteten og etablering af nye boringer. Kommunerne udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og fører miljøtilsyn med de forurenende virksomheder.

Trusler mod grundvandet

Forurening med sprøjtegifte og klorerede opløsningsmidler er blandt de største trusler mod det rene drikkevand. Disse stoffer kræver avanceret vandbehandling, hvis de skal fjernes fra grundvandet. Den form for behandling strider mod dansk grundvandspolitik, der bygger på forebyggelse frem for rensning.

Vi mennesker påvirker både mængden og kvaliteten af grundvand og drikkevand. Det sker, både når vi pumper vandet op, og når vi forurener jorden, hvor grundvandet dannes og indvindes.

En grundvandsforurening kan stamme fra en flade-, punkt- eller linjekilde. Langt det meste grundvand dannes under den dyrkede flade. Der er derfor risiko for, at nitrat og sprøjtegifte ender i grundvandet, hvis ikke det bindes i jorden, omdannes af planterne, fortyndes eller nedbrydes undervejs til grundvandet.

Punktforureninger stammer fra forurenede grunde f.eks. gamle opfyldte lossepladser, gamle industrigrunde, utætte tanke på tankstationer eller kemikaliedepoter. Linjeforureninger stammer fra spild på veje, langs jernbaner, fra utætte kloakker mv.

Fakta

• Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 105 liter pr. person pr. døgn.

• Regionerne beskyttede 163 mio. kubikmeter vand i 2019.

• I perioden 2013-2016 har regionerne foretaget 6128 undersøgelser af muligt forurenede grunde som et led i indsatsen med at beskytte grundvandet.