Beskyttelse af grundvandet – en fælles udfordring

Grundvandet er under pres

HOFOR viser i deres nye hvidbog ”Før vi løber tør for drikkevand”, at godt grundvand til drikkevand er en begrænset ressource på Sjælland. Ifølge hvidbogen risikerer hovedstadsområdet allerede i 2040 at mangle 12 mio. m³ drikkevand årligt.

Kun ved at tænke ”ud af boksen” på tværs af faglige og organisatoriske grænser er det muligt at sikre en effektiv grundvandsbeskyttelse, der samtidig bruger de samlede ressourcer til opgaven optimalt. Det kræver mod og nytænkning hos alle involverede parter, bl.a. kommuner, regioner, staten, vandforsyninger, landbruget, interesseorganisationer osv.  

Det regionale udviklingsprojekt

Det regionale udviklingsprojekt ”Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland” fokuserer på flere af disse problemstillinger. Det to-årige projekt er finansieret med 2,5 mio. kr. af Region Hovedstadens regionale udviklingsmidler. Hillerød Kommune er projektleder, og øvrige deltagere er Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner og Region Hovedstaden. Vandforsyningerne i deltagerkommunerne, DTU, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. bidrager undervejs i projektet, som løber frem til marts 2026.

Ubrugt grundvandsressource er identificeret 

Et tidligere regionalt udviklingsprojekt ”Drikkevand på tværs” indikerede, at der måske er en hidtil uudnyttet grundvandsressource i Nordsjælland. Denne ubrugte ressource – i det følgende kaldet restressourcen – udgøres af et regionalt, kvartært sandmagasin, som ligger over det primære kalkmagasin.

 

Projektets formål 

Formålet med det nye projekt er at undersøge mulighederne i den identificerede restressource og at komme med forslag til indsatser og samarbejde om fremtidens grundvandsbeskyttelse. Udbygning af lokal indvinding fra restressourcen vil – under forudsætning af, at alle vandforsyninger agerer som back-up for hinanden – alt andet lige kunne være til gavn for den samlede drikkevandsforsyning i hovedstadsområdet.

Projektets delmål er

• at undersøge mulighederne i den identificerede restressource og udbrede resultaterne til andre kommuner og vandforsyninger, hvor det primære grundvandsmagasin er overudnyttet.
• at redegøre for nuværende samarbejder og organisering af arbejdet med planlægning, beskyttelse, udnyttelse og overvågning af grundvandet hos hhv. vandforsyninger, kommuner og region m.fl.
• at udpege muligheder for at integrere grundvandsbeskyttelse i arbejdet med Den Grønne Trepart og arealomlægningsplanerne.

Aftalen om et grønt Danmark 

Det tredje delmål kom til undervejs i projektet, fordi Den Grønne Trepart (”Aftalen om et grønt Danmark”) blev indgået efter projektets start.

Aftalen har sat kommunerne for bordenden i de redefinerede vandoplandsstyregrupper (nu Lokale Treparter). Aftalen og introduktionen af MARS-programmet som kommunernes planlægningsværktøj i forhold til omlægningsplanerne har bl.a. sat spot på det manglende link mellem planlægning for grundvandsbeskyttelse og planlægning af f.eks. markomlægning og skovrejsning i de lokale treparter. Manglen skyldes bl.a., at Miljøstyrelsens nationale kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder først er færdig til 2027 og derfor ikke findes komplet i MARS før den tid.

Potentiale for indvinding

Projektet har undersøgt mulighederne for vandindvinding i to regionale sandmagasiner (KS2 og KS3) via tre fiktive indvindingsscenarier på hhv. 100.000, 300.000 og 500.000 m³/år. Resultaterne er beregnet af COWI.

For alle tre scenarier er der gennemført en analyse af naturpåvirkningen som følge af den pågældende fiktive indvinding, dvs. indenfor det område, hvor modelberegninger viser sænkning i grundvandsniveauet på >= 10 cm. De undersøgte naturtyper er fundet via en skrivebordskortlægning af natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, enge og søer) og Natura 2000 i Danmarks Miljøportal.

Der blev opstillet vandbalancer for de tre fiktive indvindingsscenarier på hhv. 100.000, 300.000 og 500.000 m³/år. Ændringen i den nuværende udnyttelsesgrad af de pågældende grundvandsforekomster blev på den baggrund estimeret som følge af indvindingerne. En udnyttelsesgrad på mere end 30 % indikerer, at en grundvandsforekomst er i potentiel ringe tilstand mht. vandbalancekriteriet. Udnyttelsesgraden af grundvandsforekomsterne i de tre scenarier er et godt stykke under 30 %. På den baggrund vurderes for alle tre scenarier, at indvindingerne ikke umiddelbart vil påvirke vandbalancekriteriet for de berørte grundvandsforekomster.

Rent mængdemæssigt er der således potentiale for indvinding af mellem 100.000-500.000 kubikmeter drikkevand pr. år fra de identificerede uudnyttede grundvandsressourcer i Nordsjælland. Vandmængderne svarer ca. til 700-3.300 familiers årlige drikkevandsforbrug. Dog skal vandkvaliteten og påvirkningen af konkrete naturtyper undersøges, før det kan slås endeligt fast, om vandet er egnet til drikkevand, og om indvindingen kan ske uden påvirkning af naturen/flora og fauna. 

Diskussion 

COWI diskuterer de tre scenariers påvirkning af grundvandsniveau og natur og giver derigennem en god indføring i nogle af de overvejelser, en vandforsyning hhv. en kommune skal igennem ifm. en ansøgning om indvindingstilladelse. De anvendte vurderingsmetoder er udtryk for COWI’s konceptuelle tilgang og ikke et udtryk for de myndighedskrav, en vandforsyning vil blive mødt af ved en konkret ansøgning om tilladelse til vandindvinding.

I nogles øjne synes vandmængder på 100.000-500.000 m³/år måske ikke prangende, men i en region som Region Hovedstaden med pres på grundvandsmagasinerne gør ”mange bække små” også en forskel. Dette understøttes bl.a. af en artikel i WaterTech den 26. marts 2025, hvoraf det fremgår, at Danmarks største vandforsyning HOFOR også leder efter muligheder for at indvinde vand i samme størrelsesorden (dog fra det primære kalkmagasin).

Håndbog 

I projektet arbejdes der også på en håndbog, som kan bruges som en overordnet guide for etablering af nye boringer til vandindvinding og samtidig præsentere de tre scenarier.

Koordinering af grundvandsbeskyttelse og Den Grønne Trepart 

Projektet forventes at give et øjebliksbillede af eksisterende samarbejder om planlægning, beskyttelse, udnyttelse og overvågning af grundvandet mellem vandforsyninger, kommuner, region m.fl. og kigge på, hvordan grundvandsbeskyttelsen kan integreres i arbejdet med omlægningsplanerne iht. Den Grønne Trepart.

Kommunerne – de 23 lokale treparter – har travlt. Den 1. juli 2025 var deadline for skitseprojekter i MARS. Senest i december 2025 skal kommunalbestyrelserne principvedtage arealomlægningsplanerne. Lige nu forgår et hektisk kapløb med tiden om at få integreret beskyttelsen af drikkevandet i dette arbejde.

”Vi vil i den kommende tid videreudvikle MARS til bedre at understøtte arbejdet med natur og biodiversitet og synergier, som for eksempel drikkevandsbeskyttelse” sagde Lars Møller Christiansen, bestyrelsesformand i Danmarks Miljøportal og vicedirektør i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den 29. januar 2025. Siden da er MARS-systemet videreudviklet flere gange.

Et fremtidigt udviklingstiltag kunne f.eks. være at give de grundvandsdannende områder en mere fremtrædende rolle i MARS-systemet, så den lokale trepart bliver opmærksom på dem i arbejdet med omlægningsplanerne i et geografisk udpeget område.

Informationer om regionernes kortlagte grunde kunne også få en rolle i MARS, så den lokale trepart også bliver gjort opmærksom på eventuelle forurenede grunde, før planlægningen er skredet for langt frem.

Håbet er, at Region Hovedstadens regionale udviklingsprojekt vil være et indspark til, hvordan vi i Danmark undgår suboptimering og i stedet udnytter alle tilgængelige ressourcer bedst muligt til både at sikre fremtidens drikkevand og fremtidens grønne Danmark.

Resultater

Resultaterne af det regionale udviklingsprojekt vil blive offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside, når de foreligger.

https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/projekter/Sider/Fremtidssikret-grundvandsbeskyttelse-i-Nordsjaelland.aspx