Artikelovervågning
Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration og viden m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner.
1. Jura, økonomi og politik
Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (BEK nr. 935 af 22/07/2024), Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 940 af 22/07/2024), Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 928 af 28/06/2024), Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 927 af 28/06/2024), Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (BEK nr. 811 af 19/06/2024), Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (BEK nr. 775 af 21/06/2024), Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning (BEK nr. 743 af 17/06/2024), Bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand (BEK nr. 696 af 11/06/2024).
Stof til eftertanke - regionernes arbejde med jordforurening 2023
Regionerne brugte samlet 538 mio. kr. på jordforureningsområdet i 2023. Redegørelsen beskriver regionernes arbejde med indsatsen mod jordforurening i 2023, og den giver med nøgletal og beskrivelser et overblik over, hvor langt man er nået med indsatsen, og hvordan der prioriteres. Som titlen ”Stof til eftertanke” antyder, omhandler publikationen nogle af de udfordringer, der giver stof til eftertanke, f.eks. håndhævelsen af forureneren-betaler-princippet og forurening af grundvandet.
Af Danske Regioner, juni 2024 (ISBN 978-87-92686-47-3). Læs redegørelsen på jordforureninger.dk
Flere penge til generationsforureninger
Aftalepartierne bag Grøn Fond er enige om at fortsætte indsatsen med oprensning af generationsforureningerne og har i april 2024 indgået aftale om at afsætte 100 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. årligt i 2025-2027 til formålet.
Af Finansministeriet, 15. april 2024. Læs mere på fm.dk
Aftale om en national handlingsplan for PFAS
Et samlet Folketing har indgået aftale om den første nationale handlingsplan for PFAS. I planen afsættes bl.a. 100 mio. kr. til rensning af jord for PFAS.
Af Miljøministeriet, 30. maj 2024. Læs handlingsplanen på mim.dk
Fortællingen om Danmarks rene drikkevand kan være fortid
Hver anden drikkevandsboring i Danmark er forurenet med pesticidrester, og 90 % af drikkevandet indeholder et eller flere miljøfremmede stoffer i de ni hovedstadskommuner. Indlæggets forfattere efterlyser politisk handling for at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer, og de peger bl.a. på etablering af grundvandsparker til beskyttelse af drikkevandet i afgrænsede og strategisk vigtige indvindingsområder med nultolerance over for brug af miljøfremmede stoffer og med samtidig anvendelse til andre formål, f.eks. vedvarende energiprojekter eller fredede naturområder, som en del af løsningen.
Af H. Winther (COWI) og S. Münster (Danske Vandværker), Vandposten nr. 243, juni 2024, s. 21.
2. Overfladevand
Videreudvikling og klargøring af MetalStat for landsdækkende beregninger
Rapporten beskriver resultatet af et projekt, hvis formål var at videreudvikle modellen ”MetalStat”, så den kan estimere koncentrationer af miljøfarlige stoffer i overfladevand og levere beslutningsgrundlag til en vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav for metallerne bly, cadmium, kobber, nikkel og zink i vandløb. Modellen er sat op, så metalkoncentrationen i vandløbet regnes for at være bestemt af det ID15-opland, som målestationen er placeret i, hvor et ID15-opland har en varierende udstrækning på typisk 10-15 km2.
Af P.B. Sørensen (AU), C.F. Damgaard (AU), J.L. Bak (AU), H.E. Andersen (AU), D. Voutchkova (GEUS), L. Thorling (GEUS), P.L. Bjerg (DTU) og P.E. Holm (KU), Videnskabelig rapport fra DCE nr. 606, juni 2024 (ISBN nr. 978-87-7156-873-8). Læs mere på dce.dk
3. Grundvand
ATV-mødet ”Hvor længe varer forureningen af vores grundvandsmagasiner?”
De seneste år er der fundet flere og flere uønskede stoffer i grundvandet, og det giver mange steder udfordringer med drikkevandet. Kendskab til forureningskilder, bedre forståelse af stoffernes egenskaber og opførsel i jord og grundvand samt viden om grundvandets alder kan være med til at lave prognoser for varigheden af forureningerne. På mødet var blandt andet præsentationer vedrørende aldersdatering af grundvand, modelsimulerede transporttider og prognoser for varigheden af grundvandsforureninger.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 15-24, 28. maj 2024 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk
Realtidsdata om grundvandsstanden vil styrke vandbranchens arbejde
Af artiklen fremgår, at landets vandforsyninger rundt omkring i Danmark foretager automatiserede målinger af grundvandsstanden, og at disse data samles i Jupiter, som dermed indeholder både data fra det terrænnære og det dybereliggende grundvand.
Af J. Kidmose (GEUS), danskVAND nr. 3, juni 2024, s. 48-49.
Program til beregning af grundvandets strømningsretning og hydrauliske gradient (HeadAnalyser)
HeadAnalyser er et program, der på baggrund af en trigonometrisk metode kan beregne og illustrere grundvandets strømningsretning og den hydrauliske gradient.
Programmet kan hentes på dtu.dk
ATV-mødet ”Grundvandsbeskyttelse og arealplanlægning”
Sikring af rent drikkevand til de kommende generationer kræver blandt andet beskyttelse af de arealer i landskabet, hvor grundvandet dannes. Mødet omhandlede muligheder og begrænsninger ved helhedsorienteret arealplanlægning, hvor grundvandsbeskyttelse, energiproduktion, fødevareproduktion og biodiversitet samtænkes.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 14-24, 10. juni 2024 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk
Grundvandsbeskyttelse og arealplanlægning er desuden repræsenteret med flere artikler i danskVAND nr. 3 fra juni 2024 under temaet ”Det rene drikkevand”, herunder med artiklen om grundvandsparken ved Viuf nord for Kolding, som er et godt eksempel på, hvordan man med et grundigt forarbejde kan kombinere flere hensyn på det samme areal.
4. Pesticider
Modelling and mapping pesticide exposure risk at the catchment scale (MOMAPEST)
Komplekse, fuldt distribuerede modeller med store krav til inputdata har tidligere været forsøgt anvendt til at beskrive pesticidtransport i vandløb i Danmark uden tilfredsstillende resultat. Der er derfor behov for modeller, der kan give realistiske resultater for pesticidpåvirkningen af overfladevand og grundvand på landskabsniveau. Rapporten beskriver anvendelsen af simuleringsmodellen SWAT til vurdering af transport af pesticider til grund- og overfladevand. Der er tale om en relativt simpelt opbygget model, der ikke kræver nær den samme mængde input af data og information, som de mere komplekse og detaljerede modeller, der tidligere har været forsøgt anvendt. Formålet har været at undersøge, om modellen SWAT, der er en frit tilgængelig open source hydrologisk oplandsmodel, kan anvendes under danske forhold. I projektet blev der udarbejdet et ekstra modul (DrainPST), som simulerer vand- og pesticidtransport i makroporer, dvs. sprækker, ormegange og rodkanaler, der leder videre til dræn og overfladevand. Resultaterne viste, at SWAT, med eller uden DrainPST, simulerede transport af vand i systemet tilfredsstillende, mens dette ikke gjaldt transportsimuleringen af pesticider. På trods af, at DrainPST forbedrede simuleringerne markant, konkluderes det, at SWAT-modellen, på det nuværende udviklingsstadie, ikke er velegnet som beslutningsstøtteværktøj, når det gælder pesticideksponering af grundvand.
Af H.E. Andersen, S.G.M. van’t Veen, H. Thodsen, D. Trolle, P.B. Sørensen, M. Bruus, W. Liu (AU), L. Thorling, D. Voutchkova (GEUS), Pesticide Research No. 221, marts 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-605-0). Læs mere på mst.dk
Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand. Moniteringsresultater juli 2021 til juni 2023
Ved varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) undersøges det, om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når de anvendes i landbrugsdrift i de maksimalt tilladte doser. Der er i perioden juli 2021 til juni 2023 testet to pesticider og 17 nedbrydningsprodukter på VAP-markerne. Resultatet viser, at kravværdien på 0,1 μg/l er overskredet for seks af de undersøgte stoffer (1,2,4-triazol, DMS, DMSA, CyPM, fluopyram og fluopyram-7-hydroxy). Miljøstyrelsen forbød i 2023 brugen af cyazofamid (nedbrydningsprodukter DMS og DMSA). De nye resultater fra VAP har ikke givet anledning til at ændre i de aktuelle danske godkendelser af pesticidmidler. Det skyldes, at det årlige gennemsnit for de testede stoffer ikke vurderes at overstige kravværdien for pesticider i grundvand.
Af N. Badawi, S. Karan, E.B. Haarder, L. Gudmundsson, C.H. Hansen, L.A. Olsen (GEUS), C.B. Nielsen (ECOS), F. Plauborg og K. Kørup (AGRO). Rapport, GEUS, maj 2024 (ISBN nr. 978-87-7871-600-2). Læs mere på vap.dk
5. PFAS
PFAS-ramte kogræssere styrkede fokus på udbredelsen af PFAS
Opdagelsen af PFAS-forurening i Korsør satte for alvor gang i undersøgelsen af PFAS-forurening, særligt fra brandøvelsespladser. En undersøgelse viser, at der er kommet fokus på brandslukningsanlæg, deponeringsanlæg og tilsyn med virksomheder, der bruger PFAS i deres produktion. Den viser også, at myndighederne overordnet set fortsat har fokus på brandøvelsespladserne.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 12. juni 2024. Læs mere på mst.dk
Regionernes indsats over for PFAS 2021-2024
Redegørelsen beskriver regionernes indsats over for PFAS-forurening i perioden 2021 til april 2024. Regionernes indsats i perioden 2014 til 2021 fremgår af et tidligere notat.
Af Danske Regioner, notat 17. april 2024. Læs notatet på miljoeogressourcer.dk
PFAS i jord. International screening af andre landes praksis for håndtering af jord med PFAS
Der er mange forskellige måder at gribe det an, når man uden for Danmarks grænser tackler udfordringen med PFAS i jord. Det fremgår af en litteratursøgning, hvor andre landes koncepter for kvalitetskriterier for PFAS og deres strategier for håndtering af PFAS i jord er undersøgt. Det er desuden undersøgt, hvilke muligheder der er for at udstede påbud i forbindelse med PFAS-forurening i Sverige og Norge, hvilket er forskelligt fra den måde, man gør i Danmark, hvor påbudsmulighederne er indskrænket tidsmæssigt, jf. Jordforureningsloven. Der er på baggrund af gennemgangen af de i alt 12 andre landes praksis fremsat en række idéer til, hvordan PFAS i jord kan håndteres i Danmark.
Af K.H. Smith og K. Tsitonaki (WSP Danmark), Miljøprojekt nr. 2268, maj 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-617-3). Læs mere på mst.dk
Test nu jorden for PFAS og pesticider
I artiklen udtrykkes bekymring for, at jordflytningsbekendtgørelsen ikke er tidssvarende, da der ikke er krav om test for PFAS og pesticider. Dermed er der risiko for, at forurenet jord flyttes hen, hvor det kan forurene grund- og drikkevand. Derfor mener forfatteren, at der som minimum bør være krav om, at der i OSD og indvindingsoplande til drikkevandsboringer skal foretages målinger af PFAS og andre relevante miljøfremmede stoffer.
Af S. Münster (Danske Vandværker), Vandposten nr. 243, juni 2024.
6. Øvrigt
Anbefalinger til screening og kortlægning af bygge-og anlægsaffald
Rapporten beskriver metoder til identificering og prøvetagning af miljøfarlige stoffer, der forekommer i byggematerialer, og som skal håndteres ved f.eks. nedrivning eller renovering af en bygning. På stofkort er det beskrevet, i hvilken periode og i hvilke byggematerialer de miljøfarlige stoffer har forekommet.
Af L. Dalvang, R.J. Lyng, M.P. Hansen og P. Aufeldt (Teknologisk Institut), Miljøprojekt nr. 2269, maj 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-618-0). Læs mere på mst.dk