Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (BEK nr. 867 af 20/06/2025), se også Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (VEJ nr. 9747 af 23/06/2025)
Opdateret Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder, Miljøstyrelsens Vejledning nr. 73, juli 2025.

En fælles udfordring - regionernes arbejde med jordforurening 2024
Den årlige fællesregionale redegørelse beskriver regionernes arbejde med indsatsen mod jordforurening i 2024, og den giver med nøgletal og beskrivelser et overblik over, hvor langt man er nået med indsatsen, og hvordan der prioriteres. Årets redegørelse bærer titlen ”En fælles udfordring”, som sigter på behovet for øget samarbejde om at sikre rent drikkevand i fremtiden. Derudover har den fokus på 25-året for indførelsen af den nuværende jordforureningslov. Ud over at kigge nærmere på, hvor jordforureningsloven virker godt, og hvor den kan forbedres, har årets redegørelse også fokus på grundvandet, der konstant er udfordret af pesticider fra sprøjtegifte og chlorerede opløsningsmidler fra renserier og maskinstationer. Og så giver redegørelsen en status på landets 10 generationsforureninger, hvor oprensningen af den første forventes færdig om to år. 
Af J. Olsen (Region Hovedstaden), A.-M. Westergaard (Region Sjælland), T. Laursen (Region Syddanmark), J.R. Pedersen (Region Midtjylland), M.L. Poulsen (Region Nordjylland) & K. Jespersen (Videncenter for Miljø og Ressourcer), juni 2024 (ISBN 978-87-92686-49-7). Læs redegørelsen på jordforureninger.dk

Nye ideer til at styrke indsatsen mod svindel med jord og byggeaffald
Efter flere eksempler på svindel og manglende regelefterlevelse, har en arbejdsgruppe bestående af KL, Miljøstyrelsen og en række kommuner arbejdet med at identificere konkrete udfordringer og mulige løsninger på håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald. Resultatet af dette arbejde er præsenteret i hhv. bruttokatalog for jordhåndtering og bruttokatalog for håndtering af bygge- og anlægsaffald. Formålet med bruttokatalogerne er at samle forslag til løsninger, der kan øge opdagelsesgraden ved svindel og ulovlig håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald samt styrke sporbarhed, kontrol og ensartet praksis.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 26. juni 2025. Læs mere på mst.dk

PFAS-påvirkning fra hav til land (Del 1)
Et litteraturstudie har samlet nationale og internationale undersøgelser, der viser, at PFAS i havet kan opkoncentreres via bølger, havskum og aerosoler og derefter spredes til kystnære områder, hvor det kan medføre forhøjede niveauer af PFAS i jord, grundvand, overfladevand og græs. Feltundersøgelser ved Husby Plantage i Vestjylland har omfattet prøver af havvand, havskum, jord, terrænnært grundvand og overfladevand, og det indeholdt op til 7 µg PFAS22/kg TS i 11 ud af 23 jordprøver uden tydelig sammenhæng med afstand til havet. I grundvandsboringer på tværs af et transekt aftog PFAS-koncentrationer med øget afstand fra kysten. Indholdet af PFAS oversteg grundvandskvalitetskriteriet i alle boringer, især PFOA og PFOS. I overfladevand (søer og vandhuller) blev PFAS påvist i koncentrationer op til 110 ng/l. Resultaterne indikerer, sammen med andre undersøgelser, at diffus PFAS-forurening fra havet kan påvirke jord og vand i kystnære områder, og at denne belastning kan udgøre en risiko for kystnære drikkevandsboringer og dyreliv op til 5-10 km fra kysten.
Af A.B. Henriksen, S.R. Lenschow og A.G. Christensen (NIRAS). Miljøprojekt nr. 2307, august 2025 (ISBN nr. 978-87-7564-029-4). Læs mere på mst.dk

Trækerneboringer som metode til opsporing og lokalisering af PFAS-forurening
Ved en undersøgelse af trækernemetodens anvendelighed til opsporing og lokalisering af PFAS-forureninger i jord og grundvand, udført under Den Syddanske Udviklingspulje, blev det fundet, at flere PFAS-stoffer
kan påvises i trækerneprøver. Oftest forekommende ved undersøgelsen var 6:2 FTS og PFOS, men også PFHxS, PFPeA, PFOA og PFHpA blev påvist i én eller flere af de udtagede prøver. 
Trækerneprøverne blev udtaget på fire lokaliteter med kendt PFAS-forurening i grundvandet. Der blev påvist indhold af PFAS i 13 ud af 24 trækerneprøver, fordelt på de tre af lokaliteterne (Skrydstrup, Kauslunde og Haderslev). På den fjerde lokalitet (Oksbøl) blev der ikke påvist PFAS i trækerneprøverne. Denne lokalitet adskilte sig fra de andre ved at bestå af mere sandede aflejringer. Desuden var træsorten i Oksbøl udelukkende gran, mens det på de tre øvrige lokaliteter var løvtræer. I rapporten konkluderes, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med data til at drage endelige konklusioner på betydningen af geologi og træsorter. Eksemplet viser, at metoden ikke kan anvendes til at påvise, at områder ikke er forurenet med PFAS.
På de tre lokaliteter, hvor der blev påvist PFAS i trækerneprøverne, har disse kunnet lokalisere de kendte hot spots. Dertil blev der på en lokalitet (Haderslev) påvist PFAS i træer placeret på steder, hvor granskning af tidligere måleresultater viste, at der tidligere har været et højt forureningsindhold i grundvandet.
Undersøgelsen viste, at der generelt var en god sammenhæng mellem de stoffer, der blev påvist i grundvand og i trækerner.
Af M.H. Algreen og K.H. Smith (WSP), maj 2025. Læs mere på rsd.dk

Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde
På baggrund af en gennemgang af data fra forskellige forureningsundersøgelser, indbygning af transportprocesser samt udførte modelsimuleringer er der i rapporten opstillet en konceptuel model for PFAS-transport og spredning på forurenede grunde.
I rapporten gennemgås transport og spredning af PFAS, der er styret af en række forskellige processer. I umættet zone styres tilbageholdelsen af PFAS af to processer, nemlig sorption til jord og adsorption til luft-vand grænsefladen, og de betydende parametre for PFAS-transport er sorptionskoefficienten til jord (Kd), adsorptionskoefficienten til luft-vand grænsefladen (Kia), luft-vand grænsefladearealet (Aia) og vandindholdet (θw) / vandmætningen (Sw). I den mættede zone styres tilbageholdelsen udelukkende af sorption til jord, og transporten af stofferne er generelt hurtig sammenlignet med i den umættede zone. Kortkædede PFAS er mobile både i den umættede zone og i grundvandet, mens de langkædede PFAS tilbageholdes betydeligt særligt i den umættede zone. Der er begrænset viden om mobiliteten af precursors og ikke-anioniske PFAS samt deres tilstedeværelse ved danske PFAS-forurenede grunde.
Af L. Morsing (DTU), K. Tsitonaki (WSP), S. Dyreborg (NIRAS), K. Mosthaf, A.S. Fjordbøge, R. Hjorth (DTU), B.B. Jensen (WSP), A. Baun og P.L. Bjerg (DTU). Miljøprojekt nr. 2286, januar 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-699-9). Læs mere på mst.dk

Fordobling i salg af PFAS-pesticider - meget alvorligt problem
På tre år er salget af PFAS-holdige pesticider mere end fordoblet, og langt flere pesticider end hidtil antaget omdannes til TFA. Artiklens forfattere understreger, at alle vandværker i Danmark overholder grænseværdien for TFA i drikkevandet, men opfordrer til at standse kilden til TFA-forurening, og til at grundvandet i højere grad beskyttes.
Af L.L. Toft (Danske Vandværker) og C.-E. Larsen (DANVA), Vandposten nr. 248, juni 2025, s. 39.

Fynske vandværker kan gå foran med grundvandsbeskyttelsen
Miljøstyrelsen har med en ny metode udpeget de potentielle beskyttelsesområder for grund- og drikkevand på Fyn. På Fyn er der udpeget 28.300 hektar sårbare områder, hvoraf ca. 17.800 hektar er landbrugsjord, og med dette kendskab er det nu muligt at søge midler og politisk opbakning til gennemførelsen af de projekter, der skal sikre det fynske grundvand. Pilotprojektet på Fyn med udpegning af sårbare grundvandsdannede områder skal udbredes til hele landet.
Af T.S. Pedersen (DVV), Teknik & Miljø nr. 4, maj 2025, s. 42-43 (ISSN 1902-2654).

Terrænnært grundvand - dynamiske daglige modelberegninger og prognoser er klar
Dagligt opdaterede modelberegninger og prognoser er nu tilgængelige på hipdata.dk, og de viser dybden til terrænnært grundvand, og hvor meget vand der strømmer i vandløb frem til i dag og 10 dage frem i hele landet.
Af E. Bøgh, A. Nielsen (Klimadatastyrelsen), M. Ondracek og L. Troldborg (GEUS), Teknik & Miljø nr. 4, maj 2025, s. 37 (ISSN 1902-2654).

Orientering om olie- og paraffinforureninger på den jyske vestkyst
Miljøstyrelsen har flere verserende sager om olie- og paraffinforurening på vestkysten. Miljøstyrelsen finder det sandsynligt, at forureningerne stammer fra skylning af tanke på tankskibe, der har fragtet olieprodukter.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 13. juni 2025. Læs mere på mst.dk