Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 1742 af 22/12/2025)
Bekendtgørelse om dækning af omkostninger i forbindelse med administration og tilsyn efter miljøskadeloven (BEK nr. 1426 af 27/11/2025)

 

Nye retningslinjer for sumberegninger
Miljøstyrelsen har udgivet retningslinjer for, hvordan summen af kemiske stoffer, fx sum af 22 PFAS-stoffer målt i miljøet, bør beregnes og vurderes. Retningslinjerne skal sikre, at myndigheder, dataproducenter og brugere beregner og evaluerer summer ens, så der er entydigt forvaltningsmæssigt grundlag.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 11. december 2025. Se de nye retningslinjer på mst.dk

Vurdering af udvaskning af PFAS fra jord

I dette projektet, der er udført under den Syddanske Udviklingspulje, er det ved en kombination af litteraturstudie, feltarbejde og laboratorieforsøg belyst, hvilke faktorer der har betydning for udvasknings- og sorptionsprocesser for PFAS. Feltarbejdet har blandt andet bestået i udtagelse af intakte jordkerner, porevandsprøver og jordprøver fra tre forskellige lokaliteter, mens der i laboratoriet er udført batch- og kolonneforsøg med materiale fra jordkernerne. Litteraturstudiet fremhæver betydningen af kædelængde, funktionelle grupper og sorption til luft-vand-grænsefladen som faktorer, der kan bidrage væsentligt til den samlede tilbageholdelse. Resultatet af felt- og laboratoriearbejdet har vist, at selvom PFAS-indholdet i jordprøver ikke overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie, så kan det målte PFAS-indhold medføre en overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet for både sum af PFAS₄ og PFAS₂₂. Desuden ses, at der på lokaliteter, hvor der ikke påvises PFAS i jorden, kan påvises PFAS over grundvandskvalitetskriteriet for PFAS₄.

Koncentrationen i eluatet fra udvaskningsforsøgene falder med stigende L:S forhold. Og det må forventes, at forurening med PFAS vil udvaskes i relativt lang tid, også selv om koncentrationen i jorden på lokaliteten er lav. Der ses i kolonneforsøgene på flere delområder en tendens til, at der ved høje L:S forhold påvises færre PFAS, og at det er de langkædede, der dominerer.

Det vurderes, at enten porevandsprøver eller udvaskningstest er et godt supplement til jordprøver, når der skal foretages risikovurdering af en PFAS-forurening, men det er ikke nødvendigt med begge dele. Værdien af metodens resultater bør afvejes mod de økonomiske udgifter forbundet med den.

Af Rambøll, oktober 2025. Læs mere på rsd.dk

 

Supplerende prøvetagning af kystnære PFAS-forureninger på Fanø

Denne rapport er udarbejdet efter udførsel af supplerende undersøgelser af kystnær PFAS-forurening med henblik på at vurdere variationer i forureningsniveauer samt vurdere eventuelle årstidsvariationer i påvirkningen af PFAS fra havet. Undersøgelserne er udført under den Syddanske Udviklingspulje.

Der er ved undersøgelsen påvist faldende PFAS-koncentrationer i grundvand og overfladevand med stigende afstand fra kysten. Indhold og sammensætning af PFAS i grundvandet var på samme niveau ved de to prøvetagningsrunder, og det vurderes på den baggrund, at der ikke forekommer væsentlige årstidsvariationer. For overfladevand ses en tendens til højere indhold i sommerhalvåret. Analyser af havskum indikerer, at der kan ske en betydelig opkoncentrering af PFAS-forbindelser ved bølgeprocesser i havet. For jordprøver kunne der ikke umiddelbart ses nogen sammenhæng mellem PFAS-indhold og afstand til kysten.

Af NIRAS, januar 2026. Læs mere på rsd.dk

 

PFAS der kommer ind fra havet

Artiklen beskriver, hvordan PFAS kan opkoncentreres i vandoverfladen med flere størrelsesordener sammenlignet med vandfasen umiddelbart under. Opkoncentreringen sker, ved at PFAS-stoffer, der er overfladeaktive stoffer, binder sig til grænsefladen mellem vand og luft. Når der ved bølgeprocesser dannes bobler i vandet, vil boblerne stige mod overfladen, og undervejs bindes PFAS. Ved havoverfladen vil boblerne enten briste eller blive til havskum. Hvis boblerne brister dannes aerosoler, og de største aerosoler vil falde ned (deposition) tæt på kysten, mens de mindre aerosoler kan spredes i større afstand. Der er således et særligt bidrag af PFAS i de kystnære områder på baggrund af deposition af de største partikler. I artiklen præsenteres resultater fra målinger i jord, overfladevand og terrænært grundvand primært udført langs den jyske vestkyst, som indikerer, at opkoncentrering og mobilisering fra havet er kilden til den PFAS-forurening, der er konstateret i målepunkterne på land.

Af S.R. Lenschow og A.G. Christensen (NIRAS), Vand & Jord nr. 1, februar 2026, s. 23-25 (ISSN 0908-7761)

 

Economic costs of drinking water treatment

Rapporten er en gennemgang af teknologier til fjernelse af PFAS og pesticidrester fra drikkevand med fokus på deres anvendelighed, omkostninger og teknologiske modenhed under danske forhold. Der er foretaget en systematisk gennemgang af international litteratur kombineret med resultaterne fra en ekspertundersøgelse blandt danske aktører i vandsektoren. Rapporten beskriver hele spektret af tilgængelige teknologier –  sorption (fx aktivt kul og ionbytning), separation (fx omvendt osmose og nanofiltrering) og destruktive processer (fx elektrokemisk oxidation, plasma og hydrotermisk behandling) –  og belyser deres renseeffektivitet, skønnede omkostninger og bæredygtighedsaspekter. Resultaterne viser, at det primært er sorptions- og separationsteknologier, der i dag er demonstreret i fuld skala til drikkevandsbehandling. Sorption repræsenterer typisk det laveste omkostningsniveau, mens kombinerede eller nye teknologier, såsom mikrosorberende kulslurryer eller avancerede oxidationsprocesser,  er lidt dyrere. På trods af stigende forskningsaktivitet er destruktive og biologiske metoder fortsat begrænset til pilot- eller laboratorieniveau, og kun få studier behandler aspekter som omkostninger, affaldshåndtering, energiforbrug og livscyklusvurdering ud over selve renseeffektiviteten.

Af J.R. Massenberg (AU), Videnskabelig rapport fra DCE nr. 676, oktober 2025 (ISBN nr. 978-87-7156-988-9). Læs mere på dce.dk

 

Risikoevaluering af mikroplastik og PFAS i genanvendte organiske gødninger med fokus på dyrkningsjordens dyre- og planteliv

I rapporten er skitseret metoder til risikoevaluering af PFAS og mikroplastik i genanvendt spildevandsslam med fokus på jordlevende organismer. De anvendte metoder peger på, at der ikke, selv efter mange års udbringning af spildevandsslam, forventes økotoksikologiske effekter af PFAS eller mikroplastik på jordlevende organismer, men eftersom PFAS og mikroplastik er svært nedbrydelige, anbefales det fortsat, at spildevandsslam overholder de gældende grænseværdier.  

Af J. Jensen (AU), Videnskabelig rapport fra DCE nr. 675, oktober 2025 (ISBN nr. 978-87-7156-987-2). Læs mere på dce.dk

 

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS) – et problem i hele Kongeriget Danmark

Artiklen omhandler PFAS-belastningen i miljøet i Danmark, Færøerne og Grønland.

Af C. Sonne, R. Bossi, K. Vorkamp, J. Søndergaard, K. Gustavson, N. Kanstrup, H. Skov og R. Dietz (AU), dansk kemi nr. 6, december 2025, s. 24-26 (ISSN 0011-6335)

Analyse af pesticidforureninger – revision af konceptuel forståelsesmodel fra 2021

Rapporten er udarbejdet som led i Miljøstyrelsens forberedelse af Vandområdeplan 4, og den indeholder en sammenfatning af den nuværende forståelse af udbredelsen af pesticider i grundvandet. Den konceptuelle forståelsesmodel er for pesticidstoffers forekomst i grundvand, og resultaterne kan eksempelvis anvendes til at vurdere, hvor længe et stof kan forventes at påvirke grundvandet.

I overensstemmelse med resultaterne fra grundvandsovervågningen (GRUMO) ses det blandt andet, at en betydelig påvirkning fra både diffuse kilder og punktkilder kan nå mere end 40 meter ned i grundvandet, og at mere end 20 % af grundvandet på landsplan er påvirket med pesticidstoffer ned til 50 m u.t., dog med betydelige lokale variationer.

I rapporten konkluderes, at det i de fleste tilfælde er stoffernes fysisk kemiske egenskaber, der er styrende i forhold til, om man kan finde dem i grundvandet i lang tid, men at der samtidig er den udfordring, at der kun findes grundvandsrelevante målinger af disse egenskaber for meget få stoffer. Den fremtidige påvirkning af grundvandet afhænger af de enkelte stoffers nedbrydelighed og mobilitet i grundvandsmagasinerne. Det viser sig, at de meget persistente stoffer har en udbredelse, der er bestemt af grundvandets alder og dermed anvendelsestidspunktet for stofferne, og at stofferne kan forventes at brede sig dybere i grundvandet i fremtiden. De mest problematiskes stoffer vil følge vandet og derfor også sammen med vandet ende under lerlag, der ellers betragtes som grundvandsbeskyttende.

Den konceptuelle forståelsesmodel kan anvendes til vurdering af pesticidpåvirkningen af grundvandet i forbindelse med andre forureningsundersøgelser, både helt lokale punktkildeundersøgelser og generelle ressourcevurderinger.

Af L. Thorling, A.R. Johnsen, B. Nilsson, I.B. Møller, C.N. Albers, L. Troldborg, D. Voutchkova, K.T. Walentin, U.E. Bollmann (GEUS), P.L. Bjerg, K. Mosthaf, S.B. Hestad og A.S. Fjordbøge (DTU). GEUS-rapport 2025/27, december 2025. Læs mere på geus.dk

Ny kortlægning baseret på eksisterende målinger viser miljøfarlige stoffer i regnvand

En kortlægning baseret på eksisterende målinger viser, at almindeligt belastet regnvand kan indeholde miljøfarlige stoffer i koncentrationer, som ligger over de gældende miljøkvalitetskrav- og kriterier, og at en kombination af eksisterende renseteknologier kan reducere koncentrationen af miljøfarlige stoffer og derved sikre, at flere af miljøkvalitetskravene- og kriterierne overholdes. Resultatet er beskrevet i to notater. 

Det første notat omhandler kortlægning af, hvilke miljøfarlige stoffer, der er fundet i almindeligt belastet regnvand, og der er angivet typetal for de forventede koncentrationer for hvert enkelt stof. Undersøgelsen omfatter fem forskellige oplandstyper, hvilket gør det muligt at vurdere, hvordan de enkelte oplande bidrager til tilførslen af miljøfarlige stoffer via afstrømning fra regnvand.

Af P. Buttard, O. Mannstaedt, S. Gabriel, A.T.H. Thomsen (WSP), notat dateret den 27. august 2025. Læs mere på mst.dk

Det andet notat omhandler eksisterende renseteknologier til behandling af almindeligt belastet regnvand, herunder estimater for, hvilke rensegrader der kan opnås for forskellige miljøfarlige stoffer. 

Af S. Gabriel (WSP), notat dateret den 1. maj 2025. Læs mere på mst.dk

 

Effektivisering af grundvandskortlægningsprojekter

Rapporten beskriver arbejdet med at videreudvikle et luftbåret system til kortlægning af de øverste samt dybe grundvandsressourcer, hvor formålet har været at udvikle et digitalt modtagersystem med reduceret støjniveau, større båndbredde og digital støjundertrykkelse. Der er i forbindelse med projektet udviklet et nyt system (SkyTEM306 HP), der vejer det samme og har samme båndbredde som det hidtidige SkyTEM304 HP, men med mindre støj og fire gange større sendermoment.

Af K.S. Mohr (SkyTEM Surveys). MUDP-projekt, november 2025 (ISBN nr. 978-87-7564-056-0). Læs mere på mst.dk

 

Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2024

Rapporten om grundvandets status og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til 2024 som led i Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO). Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser af bl.a. pesticider og perfluorerede stoffer, redoxparametre, pejledata samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand.

Af L. Thorling, C.N. Albers, B.G. Hansen, J. Kidmose, A.R. Johnsen, M.H. Mortensen, L. Troldborg og D. Voutchkova (GEUS), Teknisk rapport, 8. december 2025 (ISBN 978-87-7871-627-9). Læs mere på geus.dk

 

Vandmiljø og Natur 2024. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Samlerapporten for NOVANA 2024 indeholder de væsentligste resultater i de faglige delrapporter, herunder en opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i luftkvalitet, grundvand, vandløb, søer, havet, habitatarter samt en sammenstilling af resultater for miljøfarlige forurenende stoffer i søer, vandløb og havet. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder.

Af V.V. Nielsen, A.S. Hansen, C. Uldal, K. Bang, I.B. Kongsfelt, L.M. Svendsen, S. Jung-Madsen (DCE), M. Thorsen, H. Thodsen, J.W. Hansen, L.S. Johansson, L.D.R. Henriksen, S.E. Larsen, C. Kjær, M.B. Poulsen, C. Nordstrøm, P. Lassen (AU), L. Thorling (GEUS) og T. Frank-Gopolos (SGAV), DCE-rapport nr. 687, december 2025 (ISBN 978-87-7648-009-7). Læs mere på dce.au.dk

 

Miljøministeriet konkluderer: Statslige forbud er vejen til rent drikkevand

Som det fremgår af artiklen har grundvandsbeskyttelsen svære betingelser, hvis alt står og falder med lokal vejvilje og frivilligt indgåede aftaler med lodsejere. På nationalt plan er det kun 1,5 % af de arealer, der i 1999 blev udpeget som beskyttelseskrævende, der i dag reelt er beskyttet. I artiklen henvises til Miljøministeriets analyse, der konkluderer, at rensning af forurenet drikkevand kan koste samfundet 6–18 mia. kr. årligt, mens beskyttelse af de mest sårbare grundvandsområder kan gennemføres for ca. 360 mio. kr. årligt i 30 år i form af kompensation til landbruget, hvilket peger i retning af et statsligt forbud mod brugen af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder. I artiklen diskuteres, hvordan der kan sikres en større grad af beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.

Af M.-L. Andersen (DANVA), danskVAND nr. 1, februar 2026, s. 12-13

 

Vandets vej gennem laboratoriet

Hver dag analyserer Eurofins massevis af vandprøver. Artiklen giver et indblik i de mange vandprøvers vej gennem laboratoriet fra modtagelse til analyse.

Af M. Kingod (Danske Vandværker), Vandposten nr. 251, januar 2026, s. 30-32

ATV-mødet ”Jordhåndtering anno 2026”

På mødet var der fokus på den seneste udvikling på jordhåndteringsområdet. Der var indlæg om jordanmeldelse, jordstrømme, tiltag der kan styrke kontrol med prøvetagning, analyser og jordflytninger, terrænregulering samt genanvendelse og deponering af jord.

Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde den 14. januar 2026 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

 

ATV-mødet ”Hvad gemmer sig i vandet? Ny viden om problemstoffer i grundvand og drikkevand

”Mødet gav indsigt i den nyeste viden på området med fokus på regulering, nye fund og de udfordringer, der opstår, når toksicitet og udbredelse endnu er ukendt.

Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde den 27. november 2025 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk