Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om tilskud til regionsrådets oprensning af generationsforureninger m.v. (BEK nr. 1124 af 24/10/2024), Bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 1106 af 22/10/2024). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 1093 af 11/10/2024).

Vandmiljøet gennem 40 år 
Artiklen er et historisk tilbageblik på vandmiljøet gennem 40 år, og den giver et interessant overblik over de forhold, der gennem tiden har truet vandmiljøet og den indsats, der er gjort for at forbedre vandmiljøet hhv. marint og i vandløb, søer og grundvandet. Artiklens forfatter konkluderer, at indsatsen overordnet har været en succes, fordi målene i Vandmiljøplan I er nået, og dette har bidraget til en bedre tilstand i vandmiljøet og på grund af forbedringer som følge af naturgenopretning. Indsatsen har dog vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sikre et godt vandmiljø og rent drikkevand, og der er opstået nye trusler i form af klimaændringer og faldende biodiversitet, som også skal håndteres. Af den grund skal der tages nye midler i brug. En substantiel andel af landbrugsarealet skal ud af drift, og den kommende indsats skal sammentænkes, så synergieffekter opnås i relation til eutrofiering, klimagasser, biodiversitet og drikkevand.
Af K. Nielsen (bestyrelsesmedlem i hhv. Klimatorium og Naturkraft), Vand & Jord nr. 3, september 2024, s. 92-95 (ISSN 0908-7761).

 
Miljøfremmede stoffer – en mission impossible?  
Artiklen beskriver den omfattende brug af kemikalier i samfundet, som i stigende grad udfordrer miljø og sundhed. De væsentligste miljøfremmede stoffer, deres kilder og transportveje er beskrevet sammen med de reguleringer, der er indført for at begrænse brugen og udbredelsen af de forurenende stoffer. I artiklen ridses udviklingen op, og der gives bud på løsninger og fremtidige udfordringer.
Af E. Arvin (professor emeritus ved DTU), Vand & Jord nr. 3, september 2024, s. 96-99 (ISSN 0908-7761).

 
Fra smuk svane tilbage til grim ælling  
I 1971 fik Danmark som det første land et Miljøministerium. I de følgende årtier havde vi en faglig stærk miljøforvaltning, som var på forkant med nye udfordringer. I dag er Vejle Fjord død, og der er pesticider i mere end halvdelen af alle vandforsyningsboringer - uden at der er gjort noget effektivt for at forhindre det. Hvordan kunne det gå så galt, spørger artiklens forfattere. Artiklen er et historisk overblik over udviklingen indenfor vandforvaltningen i Danmark siden 1971 inddelt efter de afgørende ”tipping points” i dansk miljøpolitik med regeringsskiftet i 2001 og amternes nedlægges i 2007. Artiklens forfattere giver deres vurdering af de skift, der er sket i kompetencer hos embedsværket gennem de seneste 50 år, og hvilken betydning det har haft for vandmiljøet.
Af J.C. Refsgaard (professor emeritus) & R. Thomsen (statsgeolog emeritus), Vand & Jord nr. 3, september 2024, s. 100-102 (ISSN 0908-7761).

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloaksystemer
I dette studie er det undersøgt, hvordan flygtige stoffer transporteres og spredes i kloaksystemer. Resultaterne peger på konvektiv transport drevet af differenstryk som den drivende kraft for forureningstransport i kloaksystemer. Samtidig ses, at forureningssituationen i et kloaksystem kan være meget dynamisk, og at årsagssammenhænge er komplekse og vanskelige at tolke entydigt. I rapporten er opstillet konceptuelle modeller for forureningsindtrængning og -spredning i kloaksystemer, og der er givet forslag til metodevalg og feltprocedurer, der kan sikre solide datasæt til tolkning af forureningssituationen i forbindelse med undersøgelser.
Af P. Loll (DMR) & K. Rüegg (Region Midtjylland), Miljøprojekt nr. 2282, november 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-671-5). Læs mere på mst.dk

Ophobning af sejlivet kemikalie kan bruges til indikator for grundvands alder
Siden 1960'erne er der i områder med menneskelig aktivitet sket en tydelig ophobning af trifluoracetat (TFA), som er et kortkædet PFAS-stof. Ophobningen er så konsekvent, at mængden af TFA i grundvand kan bruges til at give information om, hvornår vandet infiltrerede gennem jordlagene, og dermed hvornår grundvandet blev dannet.
Nyhed fra GEUS den 25. oktober 2024. Læs mere på geus.dk

 
Non-target screening som værktøj til risikoanalyser af grundvandstrusler?
Denne rapport præsenterer non‐target screeningsmetoden og de potentielle anvendelsesmuligheder i forbindelse med risikoanalyser i grundvandsbeskyttelse samt de dilemmaer, der følger med metoden.
Af U. E. Bollmann, C. Kjøller, N. Badawi, N. H. Vidkjær & L. Thorling (GEUS), GEUS-rapport 2024/17, september 2024. Læs mere på geus.dk

 
Sæt i gang: Nu skal hele Danmarks grundvand kortlægges
Som en del af regeringsgrundlaget blev der i 2023 igangsat en supplerende kortlægning af 640.000 hektar i Danmark, der i dag er udpeget som indsatsområder. Pilotprojektet på Fyn er nu klar, og den anvendte metode skal bruges som model for en landsdækkende, ensartet udpegning af sårbare grundvandsdannende områder. Kortlægningen gennemføres trinvist på tværs af landet fra 2024, så der arbejdes i flere områder på samme tid. I takt med, at kortlægningen udrulles på landsplan, vil kommuner, vandforsyninger og Miljøstyrelsen bruge resultaterne til at lave konkrete vurderinger af beskyttelsesbehovet på de områder, som kortlægningen identificerer som sårbare.
Af T.S. Pedersen (Danske Vandværker), Vandposten nr. 244, september 2024, s. 34

 
Elektrolytisk rensning af vinylkloridforurenet grundvand - forundersøgelse af nøgleteknologi bag realisering af Kraftcentrum Grindsted
Elektrokemi er en mulig metode til in-situ og on-site ex-situ oprensning af grundvandsfaner forurenet med chlorerede ethener, hvor en elektrisk strøm genereres ved at påføre elektrisk spænding tværs over en mættet jordmatrice eller ex-situ i en elektrokemisk celle, til rensning af oppumpet grundvand.
Det overordnede formål med projektet var at afklare, om elektrolytisk vandrensning i samspil med varmeindvinding via varmepumpe kan rense forurenet grundvand fra forureningsfanen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund til en kvalitet, som efterfølgende kan bruges til industrielt kølevand, samtidig med at der genereres overskudsvarme til fjernvarmenettet. Overordnet har forundersøgelsesprojektet dokumenteret, at det er muligt ved elektrolyse at nedbryde de væsentligste stoffer i det forurenede grundvand og givet indledende indikationer af, hvordan parametre som elektrodemateriale, anvendt strømstyrke m.m. påvirker rensningsgraden.
Af J. Muff & N.P. Nielsen (AAU), august 2024. Læs mere på rsd.dk 

Påvirkning af grundvandet fra spildevandsslam
I dette projekt er det undersøgt, om anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord kan medføre en påvirkning af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Der er udført undersøgelser af det terrænære grundvand vha. sugeceller på almindelige landbrugsmarker, der har modtaget spildevandsslam, og der er desuden analyseret prøver af det terrænnære grundvand fra forsøgsmark CRUCIAL, der har modtaget meget store mængder spildevandsslam. Det blev fundet, at indholdet af PFAS22 i grundvand under marker behandlet med spildevandsslam var forholdsvis lave, mens suspect-screening-analyser af grundvandsprøver fra de slambehandlede marker påviste indhold af mange miljøfremmede stoffer, herunder lægemidler som tramadol og venlafaxine. Resultaterne blev sammenstillet med resultater fra andre projekter, som har udført suspect-screening-analyser af prøver af spildevandsslam fra danske anlæg, GRUMO-boringer og drikkevandet, og her ses flere gengangere, hvilket indikerer, at spildevandsslam er en sandsynlig kilde til en række medicinstoffer i grundvandet.
Af P. K. Tsitonaki, K. Andreasen, E.B. Weeth (WSP), J. Magid (KU), A. Esbjørn (VandCenter Syd), H.U. Sø (HOFOR), M. Hansen (AU) og L. Clausen (HOFOR), Miljøprojekt nr. 2280, oktober 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-668-5). Læs mere på mst.dk

ATV-mødet ”PFAS i jord og grundvand - hvad har vi lært?”
PFAS fylder stadig mere i jord- og grundvandsundersøgelser, og stofferne har givet nye udfordringer pga. deres særlige overfladeaktive egenskaber og lave kvalitetskriterier. I de senere år har forskellige projekter forbedret vidensniveauet om PFAS, men der er også identificeret områder, hvor der er behov for mere viden. På mødet blev der samlet op på den nye viden om PFAS’ skæbne og transport i jord og grundvand og om konkrete undersøgelses- og afværgemetoder.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 23-24, 6. november 2024 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

 
Diffus forurening med PFAS i jord, grundvand og overfladevand
Som et bidrag til at skelne mellem diffus og punktkilde PFAS-forurening er der gennemført et litteraturstudium, hvor niveauet af diffus PFAS-forurening i hhv. jord, grundvand og overfladevand er undersøgt. Studiet viste, at der for grundvand generelt var lave fundhyppigheder, hvorfor der ikke kunne udledes en numerisk værdi for koncentrationsniveauet af PFAS i hverken dybe eller korte boringer. Det kunne blot konstateres, at medianen for PFAS i begge datasæt formodentligt er under detektionsgrænsen.
For jord var der udtaget relativt få prøver, og der kunne derfor ikke beregnes en median for hverken skov- eller byområder. Generelt lå PFAS-indholdet i jord på niveau med hinanden i skov- og byområder (ca. 0,02 til 2,9 μg/kg TS). I de indhentede data var der ikke overskridelse af de danske kvalitetskriterier for jord.
For overfladevand kunne der ikke beregnes et koncentrationsniveau på grund af for få prøver, men kravværdien for PFOS på 0,00065 μg/l var i flere tilfælde overskredet. Det har på baggrund af litteraturstudiet, hvor der enten var meget lave fundhyppigheder eller for få datapunkter, ikke været muligt at estimere et koncentrationsniveau for PFAS i de undersøgte matricer.
Af N.I. Thomsen & F.N. Sukstorf (Rambøll), Miljøprojekt nr. 2275, september 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-609-8). Læs mere på mst.dk

 
Oprensning af PFAS-forurening i jord, slam og vand. Test af teknologier i praksis
I dette projekt blev potentialet i forskellige metoder til behandling af PFAS-forurening i jord, slam og vand undersøgt. Fordelt på fire arbejdsprogrammer blev der udført test af hydrodynamisk- og biologisk rensning af jord og slam samt af metoder til separation og nedbrydning af PFAS fra væsker. Resultater fra pilotforsøgene viste, at det var muligt at fjerne PFAS fra jord, vand og slam under gunstige forhold, og at det var muligt helt at nedbryde PFAS biologisk med Plasma-teknikker. Med slutniveauer i jord på 2 μg PFAS4/kg TS, konkluderes det, at metoderne har gode muligheder for at blive til robuste metoder i praksis.
Af R.D. Jespersen (K/S OilRem), Miljøprojekt nr. 2272, august 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-633-3). Læs mere på mst.dk

 
Forundersøgelse af PFAS-rensning med on-site ionbytning, regenerering og destruktion
Ved konventionel rensning af PFAS-forurenet vand foretages typisk behandling med granulært aktivt kul (GAC) efterfulgt af engangsionbytter-resiner (single-use-resiner). PFAS opsamlet på GAC og resiner transporteres efter brug typisk til højtemperaturforbrænding (>1.200 °C). Det har været projektets mål at udvikle en mindre miljøbelastende PFAS-renseteknologi. Det teknologiske princip var at anvende regenererbare resiner, som har en længere levetid end single-use-resiner, og som ikke skal sendes til destruktion, når de er opbrugt. I stedet regenereres resinet ved eluering, og eluatet med PFAS-forbindelserne opsamles til on-site destruktion. Rapporten beskriver udvælgelsen af resin-type, resultater fra mætningsforsøg og regenerering af resiner. Den elektrokemiske destruktion af PFAS viste sig at være langsom, og der vil i et kommende projekt blive anvendt UV-reduktion.
Af R.B.M. Andersen, U. Nielsen & M.M. Klausen (Ultraaqua A/S), Miljøprojekt nr. 2277, september 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-648-7). Læs mere på mst.dk

 
Undersøgelser af muligheden for rensning af PFAS i vand ved hjælp af fraktionering baseret på ozon mikrobobler
Skumfraktionering (SAFF) er en forholdsvis ny rensningsmetode til fjernelse af PFAS i vand. Ved metoden gennembobles PFAS-forurenet vand med atmosfærisk luft eller ozon, hvorved de overfladeaktive PFAS-stoffer binder til skummet i vandoverfladen og opsamles. I dette projekt er det forsøgt at optimere skumfraktionering på PFAS-forurenet grundvand ved at anvende forskellige typer af overfladeaktive stoffer. Resultaterne viste, at anvendelsen af overfladeaktive stoffer kunne øge fjernelsen af PFAS betydeligt, og at den højeste fjernelse blev opnået med en blanding af kationiske og zwitterioniske overfladeaktive stoffer, som effektivt fjernede alle PFAS, herunder også de kortkædede forbindelser.
Af M. Büki (DTU), september 2023. Læs mere på rsd.dk

 
Sources of PFAS and their exchange between sediment and surface water in the lakes Furesø, Bagsværd sø, Lyngby sø and the river Mølleåen
Studiets overordnede formål har været at undersøge, om det er sandsynligt, at fund af PFOS i Mølleåens vand og i de forbundne søer (Furesøen, Bagsværd sø og Lyngby sø) stammer fra nuværende punktkilder eller skyldes historiske udledninger frigjort fra sedimentet. Derudover at angive, hvilke PFAS det kunne være relevant at måle for i hvilke matricer i fremtidige studier. Studiet viste, at PFOS og precursors forekom i meget højere niveauer i sediment- end i vandfasen, hvilket indikerer, at historiske anvendelser fortsat frigives fra sedimentet til å-systemet. Derudover blev der fundet en lang række andre PFAS-stoffer, hvoraf tilstedeværelsen af især de kortkædede og meget vandopløselige PFAS-stoffer som 6:2 FTS tyder på, at PFAS stadig bruges og udledes til Mølleåsystemet.
Af X. Trier & M. K. Gotil (KU), oktober 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-654-8). Læs mere på mst.dk

 
Differentierede aktionsværdier i jord. Aktionsværdier for PFAS i jord
I dette studie blev der kortlagt metoder til at beregne differentierede aktionsværdier for PFAS i jord målrettet forskellige beskyttelsesmål. Behovet for differentierede aktionsværdier bygger på en anerkendelse af, at et jordkvalitetskriterium fastsat med konservative metoder for at beskytte de mest følsomme befolkningsgrupper ikke nødvendigvis vil have specifik relevans i alle risikovurderingssituationer, hvorved der kan opstå situationer, hvor grænseværdierne er mere konservative og beskyttende end fagligt påkrævede. Grundet egenskaberne hos PFAS, viser det sig dog, at de gældende jordkvalitetskriterier på 10 μg PFAS4/kg og 400 μg PFAS22/kg, der er baseret på det maksimalt acceptable dagligt indtag (ADI) eller tolerable ugentlige indtag (TWI) for mennesker, i mange tilfælde ikke er lavere end de grænseværdier, som kan beregnes for andre beskyttelsesmål. I en række tilfælde er det nærmere omvendt, idet de beregnede differentieret aktionsværdier ligger (væsentlig) under 10 μg PFAS4/kg. De beregnede aktionsværdier er alene tænkt som vejledende hjælp til risikovurderinger og lokale vurderinger af PFAS-forurenet jord, f.eks. som et element, der kan indgå i oprensningsscenarier i forbindelse med proportionalitetsvurderinger.
Af J. Jensen & P. Fauser (AU), Miljøprojekt nr. 2276, september 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-630-2). Læs mere på mst.dk

 
Behandling af PFAS-forurenet jord til recirkulering af råstoffer
Projektets hovedformål var at udvikle en jordvaskeenhed til rensning af PFAS-forurenet jord og genbrug af råstoffer som sand og sten. Resultaterne viste, at jordvask kunne anvendes til at rense den modtagne, forholdsvis sandede jord, forurenet med langkædede PFAS-stoffer. Desuden var det muligt at opnå høje PFOS-reduktioner (96 %) ved høje koncentrationer i råjorden. Dog stadig med indhold i det vaskede sand, der overskrider kriterierne, hvilket betyder, at genvask kan være nødvendig. Ydermere blev det konkluderet, at vask ved lavt tryk og hurtig tilsætning af jorden var lige så effektiv som vask ved højt tryk og langsom tilsætning af jord, der kræver mere vand og energi. Endelig blev det observeret, at det selv ved lave PFAS-koncentrationer i jorden var muligt at opnå en væsentlig PFAS-reduktion ved en vaskeproces med vand.
Af S. Lindholst (Teknologisk Institut) & T. Svendsen (vandrensning.com), Miljøprojekt nr. 2278, september 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-649-4). Læs mere på mst.dk

Fællesnordisk projekt tager vigtige skridt mod en bæredygtig udnyttelse af råstoffer
I takt med at behovet for mineraler og metaller til den grønne omstilling vokser, er der er stigende fokus på, hvordan metallerne bliver udvundet, bearbejdet og genanvendt. I projektet Nordic Sustainable Minerals undersøges mulighederne for at gøre værdikæden fra mine til færdigt produkt mere transparent samt øge genvinding og genbrug af sekundære mineralressourcer.
Nyhed fra GEUS den 19. september 2024. Læs mere på geus.dk

 
PICT-RISK - Evaluering af PICT som en økologisk relevant effekt- og eksponeringsindikator for risikovurdering af biocider
Rapporten fra projektet PICT-RISK belyser udvalgte biociders forekomst i jorden, nedbrydningskinetik, dannelse af nedbrydningsprodukter og deres økotoksikologiske effekter på jordens svampe- og bakteriesamfund. Det nye testkoncept viste, at OECD 217-standardtesten undervurderer biociders effekter på jordens mikroorganismer, men også at selv kemisk beslægtede biocider kan have yderst forskelligartede effekter. Det foreslås, at eksisterende økotoksikologiske testmetoder anvendt til godkendelse af biocider og pesticider i EU revurderes og udbygges med mere følsomme tests, der undersøger effekter på både svampe- og bakterievækst i jord og på det mikrobielle samfunds struktur og biocid resistensudvikling. 
Samlet set konkluderes det, at undersøgelsens resultater indikerer en lav risiko for akutte skadelige effekter af biocider på jordens mikroorganismer i en dansk kontekst, da målte biocidkoncentrationer i jordmiljøet lå markant under de koncentrationer, der gav anledning til giftvirkning på jordens mikroorganismer. Der er dog stadig behov for mere viden om biocideksponeringsniveauer i jordmiljøet og dertil knyttet resistensudvikling i både svampe og bakterier. Dette inkluderer en undersøgelse af biociders nedbrydningsprodukter og deres effekt på grundvandsforurening.
Af K. K. Brandt, K. Bester, D. Fernández-Calviño, U. E. Bollmann, S. Jacquiod, I. M. B. Rasmussen, S. J. Sørensen & D. B. Collinge, Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 224, juni 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-625-8). Læs mere på mst.dk


ATV-mødet ”Fremtidens grænseværdier”
Mødet omhandlede de udfordringer, der opstår, når nye forureningsstoffer dukker op i miljøprøver, og der er behov for handling. På mødet var blandt andet indlæg om vandforsyningernes udfordringer med at sikre godt drikkevand, om risikovurderinger, metoder og rammer i forbindelse med fastsættelse af grænseværdier, prioritering af hvilke stoffer der skal udarbejdes grænseværdier for samt erfaringer med grænseværdier fra udlandet.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 21-24, 5. september 2024 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

 
Human risikoanalyse af Grindstedforureningerne
Grindstedværket er kilde til en alvorlig generationsforurening. Af rapporten fremgår det, at mens det dybe grundvand ikke direkte eksponerer mennesker, udgør det øvre grundvand i dag en sundhedsrisiko især for dem, der bruger dette vand til private haveboringer og anvender vandet herfra. Retningslinjer omkring brugen af vand fra haveboringer og kontakt til overfladevand bør derfor overholdes for at minimere eksponering og dermed potentielle sundhedsrisici. Med de nuværende tilgængelige data og så længe retningslinjerne overholdes, er det ikke dokumenteret, at eksponering af kemikalier fra Grindstedværkets forurening udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne i Grindsted i dag.
Af H. Sanderson og P. Fauser (AU), Videnskabelig rapport fra DCE nr. 609, september 2024 (ISBN nr. 978-87-7156-880-6). Læs mere på dce.dk