Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om tilskud til regionsrådets oprensning af generationsforureninger mv. (BEK nr. 1244 af 27/10/2025)
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (BEK nr. 1275 af 31/10/2025)
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 1272 af 31/10/2025)

Listen over drikkevandskvalitetskriterier er opdateret
Ændringerne består i, at stoffet uran er fjernet, da stoffet nu fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1b, og stoffet DMSA er fjernet, da stoffet er revurderet og nu henføres til det generelle krav for pesticider i drikkevand på 0,1 µg/l. Øvrige kriterier er uændrede.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 28. august 2025. Se den nye liste på mst.dk

Miljøstyrelsen forbyder flere pesticidmidler for at beskytte grundvandet
Miljøstyrelsen har trukket godkendelsen af yderligere otte såkaldte PFAS-pesticider tilbage. Dermed er i alt 33 pesticider blevet trukket tilbage, fordi de indeholder et af seks aktivstoffer, der kan danne TFA (trifluoreddikesyre), et svært nedbrydeligt stof, som udvaskes til grundvandet. De berørte aktivstoffer er fluazinam, fluopyram, diflufenican, mefentrifluconazol, tau-fluvalinat og flonicamid. Beslutningen bygger på forskningsprojektet TriFluPest, udført af GEUS for Miljøstyrelsen samt nye vurderinger fra EU.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 30. september 2025. Læs mere på mst.dk 

EU’s forbud mod PFAS i brandslukningsskum er nu trådt i kraft
EU’s forbud mod PFAS i brandslukningsskum trådte i kraft den 23. oktober 2025, hvilket betyder, at anvendelsen gradvist over 1-10 år skal udfases i hele EU over de kommende år. Samtidig har ECHA udgivet en vejledning, der skal hjælpe virksomheder gennem overgangen til PFAS-frie alternativer. I Danmark har der siden 2023 været nationale regler, der forbyder brugen af PFAS i brandslukningsskum til øvelse, men med EU-forbuddet bliver PFAS nu også udfaset fra aktive brandslukningssituationer i hele EU.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 30. oktober 2025. Læs mere på mst.dk

PFAS-begrænsningsforslag
Myndighederne fra Tyskland, Nederlandene, Norge, Danmark og Sverige har gennemgået mere en 5.600 høringssvar og opdateret PFAS-begrænsningsforslaget med relevant ny viden. ECHA har udgivet de endelige baggrundsdokumenter for PFAS-begrænsningsforslaget, og forventer, at de videnskabelige evalueringer af PFAS-begrænsningsforslaget er færdige i 2026, hvorefter Europa-Kommissionen i samråd med medlemslandene skal beslutte den endelige udformning af begrænsningen.
For at gøre det nemmere for virksomheder og brancheorganisationer at sætte sig ind i, hvad det vil betyde for deres branche, og hvor de kan finde yderligere information, f.eks. om alternativer til PFAS, er der udarbejdet en 20-siders guide til det 3.000 sider lange PFAS-begrænsningsforslag, der er det mest omfattende i den europæiske kemikalielovgivnings historie. 
Nyheder fra Miljøstyrelsen den 25.og 28. august 2025 (mst.dk) og den 20. oktober 2025 (mst.dk)

Transport af PFAS i umættet zone
Transport og spredning af PFAS fra forureningskilder er bl.a. styret af deres overfladeaktive egenskaber. I denne artikel beskrives, hvordan PFAS kan binde til grænsefladen mellem luft og vand, hvilket har stor betydning for transporten af PFAS fra de øvre jordlag gennem den umættede zone til grundvandet og dermed for forståelsen af, hvordan PFAS spredes i jord og grundvand.
PFAS er alifatiske stoffer bestående af en fluoreret kulstofkæde (hydro- og lipofob), som er bundet til en ikke-fluoreret funktionel gruppe (hydrofil). Denne kemiske struktur betyder, at stoffets ender foretrækker at være i hhv. poreluften og porevandet, hvormed molekylet kan placere sig i grænsefladen imellem de to faser. Desuden vil nogle molekyler sorbere til jordpartiklerne, og noget vil være opløst i vandet. Sorption til luft-vand grænsefladen er speciel for PFAS (især langkædede) sammenlignet med andre forureningsstoffer.
Baseret på data om PFAS’ bindingsevne til jorden (Kd), sorptionskoefficienten til luft-vandgrænsefladen (Kia) og det specifikke luft-vandgrænsefladeareal (Aia) er der udarbejdet et regneark ”PFASen”, der kan beregne fasefordelingen for de 22 PFAS, som der er danske grænseværdier for. Resultaterne kan angives som koncentrationer i vand- og jordfasen eller som en procentvis fordeling.
Af P.L. Bjerg, A. Fjordbøge, L. Morsing, K. Mosthaf, H. Wienkenjohann (DTU), P. Loll (DMR) & M. Hag (RH), Vand & Jord nr. 3, september 2025, s. 97-100 (ISSN 0908-7761).

TFA kan blive et problem i vandforsyningen – her er de største udfordringer
Der er de seneste år påvist mange forskellige organiske miljøfremmede stoffer i grundvandet. TFA (trifluoreddikesyre) er et af disse stoffer, som kan komme til at udgøre et særligt problem for drikkevandet. Påvisningen af TFA i drikkevandsboringer er ganske udbredt geografisk og størst i det øverste, unge grundvand. Analysedata fra grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO indikerer, ifølge artiklens forfatter, at TFA er på vej mod indvindingsboringerne.
I artiklen beskrives bl.a. stoffets sundhedsfarlige egenskaber, påviste indhold i grundvandet, nedbrydningsveje fra PFAS-pesticider samt nugældende og muligt kommende grænseværdier. Hvis grænseværdien sænkes vil det have betydning for den fremtidige vandforsyning. Da TFA er et lille polært, letopløseligt molekyle, er det en udfordring at fjerne fra drikkevand, og almindelig drikkevandsbehandling fjerner det ikke. Heller ikke aktivt kulfiltrering eller oxidationsprocesser med UV/H2O2 er ifølge pilotforsøg og teoretiske vurderinger omkostningseffektive metoder til fjernelse af TFA. Stoffet kan fjernes med membranfiltrering, som dog er en relativt energi- og kemikaliekrævende proces, som har et relativt højt vandspild og stiller store krav til håndtering af spildevandet.
Af H.-J. Albrechtsen (DTU), Vandposten nr. 250, november 2025, s. 16-19. 

Nanobobler – en mulig gamechanger i vandrensning
Nanobobler er gasbobler under 200 nm, og de adskiller sig fra traditionelle bobler ved at opholde sig længere tid i vandfasen samt have et stort overfladeareal, hvilket giver nye interaktionsmuligheder. Forsøg på laboratorie- og pilotskala har, ifølge artiklens forfatter, vist lovende resultater i forhold til forbedret olioverførsel og ved at bidrage til oxidation og fungere som klæbepunkter. Sidstnævnte egenskab gør nanoboblerne i stand til at binde fedt, mikroplast og PFAS. Partiklerne danner derved flokke, som lettere bundfældes eller stiger til overfladen og fjernes som skum. Pilotforsøg har vist op til 60 %'s fjernelse af PFAS.
Af H. Løkkegaard (Nordisk Vandteknologi A/S), danskVAND nr. 5, oktober 2025, s. 50-51.

PFASter
Rapporten beskriver arbejdet med at udvikle en letanvendelig, billig og hurtig testløsning til at detektere forhøjede indhold af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS i vand. Projektet har været inddelt i udvikling af prober, der kan binde selektivt til de fire PFAS-stoffer og integration af disse i en funktionel LFA-enhed (kendes fra graviditetstest og Covid19 antigentest). Testenheden skal kunne give et kvalitativt svar, så det kan anvendes som screeningsmetode forud for eventuelle laboratorieanalyser. Projektet har foreløbigt ikke ført til udvikling af en kommerciel løsning.
Af T. Rayner (Pisco ApS), I. Rocca (DTU). MUDP-projekt, oktober 2025 (ISBN nr. 978-87-7564-051-5). Læs mere på mst.dk

AUTOSPAN - Automatisk opsamling af vandprøver for distribueret sporing og analyse af organo-kemisk forurening
Projektet, der er udført under Den Syddanske Udviklingspulje, havde til formål at udvikle et system til automatisk real-time indsamling af grundvands- og overfladevandsprøver samt analyse for PFAS med henblik på at kunne følge forureningsudvikling. Gennem projektet er der opnået væsentlig viden om muligheder og begrænsninger ved eksisterende og nye metoder til detektion af PFAS. Det oprindelige mål om at udvikle en fuldt integreret, feltklar måleenhed, der løbende kan udtage og analysere prøver i realtid, er ikke opfyldt, men der er opnået delresultater, som danner et solidt grundlag for videreudvikling.
Af C. Kunstmann, J. Fiutowski (SDU), R. Hansen (VandCenter Syd), E. Højlund-Nielsen (CPHNano), H.H. Krogsgaard, A.T. Bentzen & J.L. Gregersen (RSD), 2025. Læs mere på rsd.dk

Undersøgelsesstrategi for belysning af miljøtilstanden i vandområder. PFAS-forurening som eksempel
Rapporten beskriver baggrund, beskyttelsesmål og anvendte metoder for fastsættelsen af de eksisterende vandkvalitetskrav og -kriterier for PFAS. Derudover beskriver og kortlægger den muligheder og begrænsninger i forhold til at gennemføre lokal monitering, der kan belyse spredning og bioakkumulering af PFAS i Limfjorden.
Af J. Jensen, M.M. Larsen (AU), Videnskabelig rapport fra DCE nr. 670, september 2025 (ISBN nr. 978-87-7156-981-0). Læs mere på dce.dk

Vinylklorid i kloakker – hvor og hvordan dannes det?
Undersøgelsen af vinylchlorid i kloakker, der er udført Den Syddanske Udviklingspulje, blev gennemført på seks lokaliteter, hvor der blev udtaget luftprøver og biofilmprøver med det formål at afklare, om vinylklorid i kloaksystemet stammer fra biofilm på indersiden af kloakrør.
Biofilmprøver blev udtaget på bagsiden af vandlåse, og de blev efterfølgende analyseret for tilstedeværelse af slægten Dehalococcoides, der kan nedbryde PCE og TCE til vinylchlorid. Ved sekventering blev slægten Dehalococcoides ikke påvist. Det gjorde derimod klassen Dehalococcoidia, som blev fundet på én af lokaliteterne. Resultaterne fra denne undersøgelse giver ikke et klart billede af, om der er bakterier til stede på denne lokalitet, som kan omsætte PCE og TCE til målbare koncentrationer af vinylklorid.
Af T.L. Husted, J. Karstoft (NIRAS), februar 2025. Læs mere på rsd.dk

ATV-mødet ”Megasites og generationsforureninger”
Mødet omhandlede internationale og danske erfaringer med håndtering af megasites, herunder udvalgte problemstillinger og ”lessons learned” fra nogle af de danske generationsforureninger (bl.a. Kærgård Plantage og Høfde 42).
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde den 5. november 2025 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

ATV-mødet ”Lossepladser”
Tidligere var der en forventning om, at udvaskningen fra lossepladser stoppede efter 30 år, men det har i mange tilfælde vist sig at tage længere tid, og at være mere kompliceret. På mødet var der præsentationer af cases, der bl.a. viste, hvordan der kan opnås konceptuel forureningsforståelse til brug for risikovurdering af grundvandspåvirkningen. Det blev desuden belyst, hvilke undersøgelsesteknikker der egner sig til afklaring af de forliggende forhold, hvordan modeller kan hjælpe med risikovurderingen, samt hvordan myndighedernes rolle kan ændres i takt med, at viden øges om deponiernes tilstand.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde den 15. september 2025 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

ATV-mødet ”Usikkerheder og risikokommunikation”
Mødet handlede om, hvordan man kvantificerer usikkerheder i forureningsundersøgelser, og hvordan vi kommunikerer resultater, som er usikre, til omverdenen. Hvad betyder vores frygt for noget, som er usikkert, for vores evne til at forstå en risiko? Og hvordan kan vi som fagpersoner formidle svært, teknisk stof til omverdenen på en måde, så det leder til rationelle beslutninger, der sikrer proportionalitet mellem den risiko, der er, og den bekymring der mærkes?
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde den 28. august 2025 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

Håndbogen om arbejdsmiljø i bygge og anlæg 
Håndbogen er en opdateret vejledning om god praksis i håndtering af arbejdsmiljøet inden for bygge- og anlægsbranchen, og om hvordan Arbejdsmiljølovens regler kan følges. Den henvender sig til alle virksomheder og medarbejdere og til dem i arbejdsmiljøorganisationen, men er også rettet mod blandt andre projekterende, rådgivere og bygherrens koordinatorer.
Af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, juni 2025 (ISBN nr. 978-87-7952-398-2). Læs mere på bfa-ba.dk