Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om definitioner og kriterier i relation til miljøskadebegrebet samt om afhjælpning af visse miljøskader (BEK nr. 471 af 12/05/2025)

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (BEK nr. 442 af 29/04/2025)

Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar (VEJ nr. 9368 af 04/04/2025)

Bekendtgørelse om risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for indvindingssteder af drikkevand (BEK nr. 222 af 25/02/2025)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 221 af 25/02/2025)

Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (VEJ nr. 9017 af 24/10/2024)

Fællesregional tilgang til risikovurdering af grundvandstruende forurening
Den nuværende praksis for risikovurderinger på tværs af regioner er beskrevet i et notat udarbejdet af VMR og de fem regioner. Heraf fremgår det, at risikovurdering i forhold til grundvandsressourcen foretages i forhold til betydende magasiner, og at regionerne laver en samlet risikovurdering med udgangspunkt i lokalitetens historik, stoffernes fysisk-kemiske egenskaber, forureningsmasse og kildestyrke samt lokalitetsspecifik geologi og hydrogeologi. Risikoberegninger udføres på baggrund af koncentrations- og/eller masse- og fluxbestemmelser, herunder opblanding i fiktiv eller aktuel indvindingsmængde. Det er arbejdsgruppens konklusion, at regionerne grundlæggende har en ensartet tilgang til risikovurdering af grundvandstruende punktkilder. Det anbefales, at Miljøstyrelsens vejledning "Oprydning på forurenede lokaliteter" nr. 6 og 7, 1998 opdateres, så den er tidssvarende i forhold til risikovurdering overfor grundvand.
Af J. Simensen, K. Rüegg (RM), R.V. Howitz, K. Sørensen (RH), L.F. Pedersen, M. Fogh (RSD), T.S. Knudsen, H.G. Nordtorp (RN), N.L.S. Christiansen, J. Aabling, H. Jannerup (RSJ), februar 2025. Læs mere på miljoeogressourcer.dk

EU indfører forbud mod PFAS i brandslukningsskum
Alt brandslukningsskum med PFAS bliver forbudt i hele EU. Det står klart, efter medlemslandene i EU med dansk opbakning har vedtaget et forslag om at forbyde al anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskum. I Danmark findes der allerede nationale regler, som forbyder brugen af PFAS i brandslukningsskum til øvelse. 
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 30. april 2025. Læs mere på mst.dk

Vejledende udtalelse om jordflytning
Efter en række alvorlige sager på jordflytningsområdet har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledende udtalelse om jordflytning, hvori reglerne på jordflytningsområdet tydeliggøres. I dokumentet gennemgås de generelle regler for jordflytning, vurdering af om jord er affald, regler for en evt. miljøgodkendelse af terrænregulering, samt regler i planloven og habitatbekendtgørelsen.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 23. april 2025. Læs MST's vejledende udtalelse på mst.dk

Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand – i dag og til fremtidige generationer
Alle OSD-områder og indvindingsoplande udenfor OSD skal beskyttes, hvis drikkevandet skal sikres til fremtidige generationer. Indsatsområder, sårbare grundvandsdannende områder og BNBO er kun en delmængde af den nødvendige indsats. Det mener artiklens forfattere, og de samtidig lægger op til, at grundvandsbeskyttelsen bør have en langt større rolle i forbindelse med de arealomlægninger, der sker nu i henhold til Den Grønne Trepart.
Af KTC Faggruppen for Miljø og Grundvand, Teknik & Miljø nr. 3, april 2025, s. 40-41 (ISSN 1902-2654).

Klimarobuste risikovurderinger af jordforureninger
Rapporten beskriver, i hvilken grad ændringer i klimaet påvirker robustheden af risikovurdering over for jordforurening, og hvordan det ved opstilling af en god konceptuel model for forureningen på en lokalitet, kan vurderes, hvorvidt en risikovurdering er robust overfor klimaændringer, som primært er øget grundvandsdannelse og hævet grundvandsspejl. I rapporten er beskrevet et koncept til vurdering af robustheden af en risikovurdering, og hvilke overvejelser man kan gøre sig, hvis risikovurderingen ikke vurderes robust i forhold til påvirkning fra de mulige afledte effekter.
Af A.K. Groth, E. Weeth og S. Roost (WSP), december 2024. Læs mere på rsd.dk

Videreudvikling af model for miljøfarlige forurenende stoffer. Forbedring af statistikmodel og udvidelse af stofgruppe
Rapporten omhandler afprøvningen af nye statistiske beregninger i modellen ”StatSurf” (tidligere ”MetalStat”) for metallerne arsen, barium, bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel, vanadium og zink i vandløb.
Af P.B. Sørensen (AU), C.F. Damgaard (AU), A. Nielsen (DTU), H. Thodsen (AU), H. Tornbjerg (AU), L. Thorling (GEUS), P.L. Bjerg (DTU), P.E. Holm (KU) og D. Rasmussen (DHI), Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 329, januar 2025 (ISBN nr. 978-87-7156-922-3). Læs mere på dce.dk

Miljøstyrelsen har undersøgt arbejdet bag FAQ 43 og 67
Efter kritik har Miljøstyrelsen undersøgt det arbejde, der ligger bag styrelsens vejledning om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand. På den baggrund er vejledningen blevet ændret, så det nu fremgår af FAQ 43, at miljømyndighederne, hvis de anvender vejledningens beregningsmetoder, skal – og ikke bør – anvende beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af miljøkvalitetskravet ved blandingszonens rand, når den er den mest restriktive tilgang, og at målepunkter skal være repræsentative for vandområdet som helhed, herunder at der skal tages stilling til dybde, strømforhold og andre udledninger. Desuden er FAQ 67 blevet ændret, så det fremgår, at blandingszoners udstrækning skal mindskes over tid.
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 4. april 2025. Læs mere på mst.dk

Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark - Del 2: Forslag til handlemuligheder for vidensopbygning og håndtering
Rapporten giver konkrete forslag til handlemuligheder, som skal danne grundlag for myndighedernes fremtidige fokus og indsats mod PFAS-forurening med henblik på at undgå uacceptabel eksponering af mennesker og miljø. Der er opstillet i alt 18 emner med forslag til handlemuligheder, hvor især vidensdeling og risikokommunikation fremhæves som vigtige emner.
Af A. Baun, P.L. Bjerg (DTU), J. Jensen (AU), T.K. Jensen (SDU), A. Lyngberg (Holbæk Sygehus), B.W. Strobel (KU), A.M. Vinggaard (DTU), K. Vorkamp (AU) og X. Trier (KU), Rapport fra Videnstaskforce for PFAS-forurening, marts 2025. Læs mere på mst.dk

Kortlægning af PFAS-forurenet jord. Mængder og mulig håndtering
Rapporten indeholder en kortlægning af den mængde PFAS-forurenede jord over jordkvalitetskriteriet, der bliver opgravet samt en kortlægning af potentialerne for opbevaring af den PFAS-forurenede jord.
Det blev estimeret, at der fra punktkildeforureninger de næste 10 år vil fremkomme mellem 150.000 og 500.000 tons jord med PFAS over jordkvalitetskriteriet. I dag er de fleste jordbehandlingsanlæg tilbageholdende med at modtage PFAS-forurenet jord, og der blev ikke fundet en tilsvarende kapacitet til at opbevare/behandle denne jord. De forurenede mængder forventes fordelt over hele landet, og en løsning kan være at oprette tre specialindrettede enheder til deponi eller oprensning, som er jævnt geografisk fordelt over hele landet.
Af L.S. Nielsen (NIRAS) og K.H. Smith (WSP). Miljøprojekt nr. 2299, marts 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-728-6). Læs mere på mst.dk

Porevandsprøver til vurdering af grundvandsrisiko på PFAS-forurenede lokaliteter
Indledningsvist blev der i dette projekt udført et litteraturstudium med fokus på spredning, tilbageholdelse og undersøgelse af PFAS-forurening i den umættede zone, hvor der blev fundet, at traditionelle undersøgelsesmetoder typisk har udfordringer med at påvise den aktuelle nedsivning. F.eks. ved jordprøveanalyse, hvor høje detektionsgrænser kan medføre, at væsentlig forurening med mobile PFAS overses, men også ved udvaskningsforsøg i laboratoriet, der ikke viser de reelle indhold under in situ betingelser.
Udtagning af porevandsprøver fra sugeceller på PFAS-forurenede lokaliteter giver mulighed for at afklare nedsivningen gennem jordens umættede zone. Resultater fra to PFAS-forurenede lokaliteter med sugeceller i flere dybder (maks. 16 m u.t.) viser, hvordan den umættede zone giver forskellige gennembrudstider for forskellige stoffer. Uden målinger i porevandet i den umættede zone kan man derfor overse forurening, der endnu ikke har opnået gennembrud til grundvandet. I rapporten anbefales det at inddrage porevandsprøvetagning på grundvandssager med en umættet zone på mere end 3-4 m, hvor der er risiko for spredning af PFAS.
Af A.H. Kristensen, M. Fisker, P. Larsen og P. Loll (DMR), T. Ljungberg og L. Banke (Region Midtjylland), A.S. Nikolajsen og A. Dohm (Region Nordjylland). Miljøprojekt nr. 2294, februar 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-714-9). Læs mere på mst.dk
 
PFAS truer grundvandet i Tune 
Artiklen beskriver arbejdet med at kortlægge kilderne til PFAS-forurening på Tune Vandværk, hvor der var konstateret stigende indhold af PFAS i flere indvindingsboringer. Dette blev gjort ved en kombination af grundvandsmodellering og PFAS-fingerprint. Ved at benytte partikelbanesimuleringer sammen med grundvandsmodellen var det muligt at følge, hvordan de enkelte vandpartikler ville bevæge sig i løbet af modellens simuleringstid på baggrund af strømningsbilledet i modellen. F.eks. kunne man se, hvor de vandpartikler, der endte i vandværkets indvindingsboringer kom fra, og om de eventuelt kom fra en af de mistænkte forurenede lokaliteter. Hvis PFAS-fingerprint og partikelbanesimuleringer stemte overens, ville dette verificere resultaterne fra begge metoder. Omvendt kan grundvandsmodelsimuleringer også bruges til at opspore ukendte kilder, og i det hele taget hjælpe med forståelse af hydrologien i området.
Projektet har vist, at en kombination af grundvandsmodellering og PFAS-fingerprint understøtter og komplimenterer hinanden, og det giver et stærkt vurderingsgrundlag. Metoden vurderes at være særlig velegnet til at undersøge større komplekse områder, hvor der er mange mulige PFAS-kilder, og hvor en identifikation af kilderne kan hjælpe med at prioritere indsatsen.
Af A.K. Hansen og M.R. Nielsen (Rambøll), Vand & Jord nr. 2, maj 2025, s. 58-61 (ISSN 0908-7761).

Erfaringer med PFAS i byggeaffald i andre EU-lande – et nabotjek
I dette litteraturstudie er der foretaget en screening af litteraturen for erfaringer med PFAS i byggeaffald i forskellige EU-lande. Undersøgelsen viste forskellige tilgange til håndteringen af PFAS i byggeaffald, og at mange lande fortsat er i gang med opbygning af viden samt udvikling af metoder til kontrol, regulering og overvågning af PFAS. Der blev ikke fundet kilder, der direkte beskriver miljøkonsekvensvurderinger eller procedurer for håndtering af byggeaffald indeholdende PFAS.
Af C.N. Thomasen, L.-C. Sørensen og D.B. Thellersen (NIRAS). Miljøprojekt nr. 2293, februar 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-712-5). Læs mere på mst.dk

Håndtering af PFAS i deponeringsanlæg
Rapporten beskriver potentielle måder at behandle og håndtere affald, som har en effekt på udvaskningen af PFAS fra deponeringsanlæg. På basis af beskrivelsen af de potentielle behandlings- og/eller håndteringsmuligheder er der foretaget en vurdering af den forventede effekt på udvaskningen af PFAS af de forskellige muligheder, og der er beskrevet en mulig proces for gennemførelsen af de gennemgåede behandlings- og/eller håndteringsmuligheder.
Af J. Albertsen, A.N. Guldberg, A. Krag, C. Lassen, F. Dahl, L. Samuelsen (COWI), O. Hjelmar, J. Hyks (Danish Waste Solutions) og R. Awad (IVL Svenska Miljöinstitute). Miljøprojekt nr. 2301, april 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-737-8). Læs mere på mst.dk

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis
I artiklen præsenteres målinger, der viser tilstedeværelsen af PFAS i Nordøst Grønland, hvilket tyder på, at PFAS kan transporteres i luften over store afstande til selv meget fjerntliggende arktiske områder.
Af H. Skov og R. Bossi (AU), dansk kemi nr. 2, april 2025, s. 10-11 (ISSN 0011-6335).

ATV-mødet ”Jordhåndtering, PFAS, retlige rammer og nye standarder”
På mødet var der fokus på håndteringen af PFAS-forurening i jord og den nyeste viden om diffus forurening af jord med PFAS. Desuden var der indlæg om de retlige rammer for tilsynet, Planklagenævnets praksis for kravet om landzonetilladelser til landbrugsmæssig nødvendig terrænregulering i landzonen samt om jordstrømme, herunder den kommende branchestandard for jordhåndtering.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 08-25, 22. maj 2025 kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

PFAS-projektbørs - sammen bliver vi klogere
Artiklen omhandler den PFAS-projektbørs, der blev afholdt på årets ATV Vintermøde, og den giver et overblik over de projekter, der blev præsenteret på mødet. Desuden indeholder artiklen en foreløbig liste over andre igangværende PFAS-projekter.
Af J. Kofoed (Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer), Nyhed på miljoeogressourcer.dk den 14. marts 2025

Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP). Moniteringsresultater juli 2022 til juni 2024
Ved varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) undersøges det, om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når de anvendes i landbrugsdrift i de maksimalt tilladte doser. De seneste resultater viser, at ni ud af 21 testede stoffer blev fundet i grundvandet i koncentrationer over kravværdien. Dette gælder propyzamid (ukrudtsmiddel) og dets nedbrydningsprodukt RH-24644, picloram (ukrudtsmiddel) og dets nedbrydningsprodukt aminopyralid samt fluopyram (svampemiddel), men også DMS og DMSA, der er nedbrydningsprodukter af cyazofamid (svampemiddel). Godkendelser af cyazofamidholdige midler blev tilbagekaldt i 2023, mens Miljøstyrelsen vil vurdere, om de nye fund af propyzamid skal føre til regulering.
Af N. Badawi, S. Karan, E.B. Haarder, L. Gudmundsson, M.S.M. Jensen, L.A. Olsen (GEUS), C.B. Nielsen (ECOS), F. Plauborg og K. Kørup (AGRO). Rapport, GEUS, april 2025 (ISBN nr. 978-87-7871-600-2). Læs mere på vap.dk

Rensning for DMS i drikkevand med AOP/BAC- og μGAC-renseteknologier
Rapporten beskriver afprøvningen af to renseteknologier, som ikke tidligere har været anvendt i Danmark til at rense drikkevand for DMS, nemlig RemUVe®, der anvender en Avanceret Oxidations Proces (AOP) baseret på UV og H2O2, og Mikro-GAC (μGAC), som består af aktivt kul. I rapporten konkluderes, at RemUVe®-teknologien har potentiale til at blive skaleret op til fuldskalaanlæg for behandling af DMS, mens forsøgene med μGAC viste, at teknologien i sin nuværende form ikke er en effektiv rensemetode for DMS.
Af A.P.L. Tüchsen (Novafos), L. Clausen, S. Quinzanos, A.H. Thomsen (HOFOR), L.V. Aahauge (Insatech), J.E. Christoffersen og H.-J. Albrechtsen (DTU). MUDP-rapport, marts 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-717-0). Læs mere på mst.dk

Fjernelse af mikroforureninger med ozon, GAC og vakuum-UV på renseanlæg
I et forsøg på at forbedre rensning af spildevand blev det fundet, at en kombination af lavdosis ozon, brugt GAC-filter samt vakuum-UV-behandling, resulterede i høje fjernelsesgrader af mikroforureninger.
Af U. Nielsen og M.M. Klausen (Ultraaqua A/S). MUDP-rapport, marts 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-719-4). Læs mere på mst.dk

Undersøgelse af grænseværdier for problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald
Ved undersøgelsen er det afdækket, hvilke grænseværdier, der i dag anvendes til klassificering af bygge- og anlægsaffald, når der foretages miljøkortlægning, forud for en nedrivning eller renovering. Det er fundet, at der ikke er fastsat nationale grænseværdier, men en række kommuner anvender egne administrativt fastsatte grænseværdier, når bygge- og anlægsaffald fra en nedrivning eller renovering skal klassificeres som uforurenet eller forurenet. Undersøgelsen viste desuden, at en stor del af de danske kommuner har anvendt grænseværdier, der læner sig op ad de grænseværdier, som fremgår af forvaltningsgrundlaget udarbejdet af en række Sjællandske kommuner. I projektet blev der ikke fundet grænseværdier i andre lande eller produktgrænseværdier for nye byggematerialer, der potentielt kan anvendes til klassificering af affaldet.
Af A. Oberender (Teknologisk Institut), K.H. Smith (WSP), M.P. Hansen, R.J. Lyng og T.F. Astrup (Teknologisk Institut). Miljøprojekt nr. 2289, marts 2025 (ISBN nr. 978-87-7038-705-7). Læs mere på mst.dk