Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar, VEJ nr. 9183 af 11/03/2024
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, VEJ nr. 9210 af 18/04/2024
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, BEK nr. 436 af 26/04/2024

Et nationalt overblik over de reelt tilgængelige råstofressourcer i Danmark
På foranledning af Miljøministeriet og Danske Regioner har GEUS udarbejdet en opgørelse over forekomsten af råstofferne sand, grus og småsten. Det fremgår af rapporten, at disse råstoffer findes i rigelige mængder i Danmarks undergrund, til lands og til havs. De samlede reelt tilgængelige danske råstofressourcer er således estimeret til knap 8.000 mio. m3, beregnet som en fremskrivning af indvindingen i 2022. Opgørelsen viser store regionale forskelle i fordelingen og kvaliteten af ressourcerne. De største ressourcemængder findes i Region Syddanmark, mens Region Hovedstaden har den mindste ressourcer og de færrest grove materialer. Råstofressourcerne på havet er opgjort på farvandsområder, og de viser ligeledes udprægede forskelle på ressourcemængder og kvaliteter fra store mængder i Nordsøen til færre i de indre farvande.
Af J.O. Leth, R. Clausen, C. Ditlefsen, J.K. Keiding, M.H. Mortensen, B. Pjetursson og A-S Høyer (GEUS), GEUS-rapport 2024/8, maj 2024. Læs mere på geus.dk

Få nem adgang til vigtig viden om råstoffer på en ny hjemmeside 
GEUS har på mima.geus.dk samlet adgangen til publikationer og seneste analyser om råstoffer.
Nyhed fra GEUS den 11. april 2024. Læs mere på geus.dk

 Jordskredsaktivitet ved Nordic Waste, Randers Kommune
I denne redegørelse har GEUS på baggrund af en analyse af skredaktiviteten efter foråret 2023 frem til februar 2024 samt modelleringer af jordskreddet vurderet den aktuelle skredaktivitet og mulig fremtidig udvikling af jordskreddet. GEUS konkluderer blandt andet, at det er aflæsningen af store mængder jord fra lergravens kant, der har ført til den accelererede jordskredsaktivitet.
Af M. Keiding, K. Svennevig og S.P. Jackson, GEUS-rapport 2024/12, februar 2024. Læs mere på geus.dk

Kildeopsporing – et værktøj frem mod god tilstand 
Vandmiljøet er, udover eksempelvis kvælstof, også belastet med miljøfarlige forurenende stoffer, og derfor er tilstanden i de fleste vandområder ikke-god. Et vigtigt greb til at reducere udledninger af disse stoffer er at gribe ind ved kilden. Artiklens forfattere anbefaler derfor at gøre som Vandrammedirektivet foreskriver, nemlig at få kortlagt forureningskilderne og lagt en plan for at nedbringe dem, så vandområderne kan bringes i god tilstand.
Af J. Axelsen & H. Hestbech (NIRAS), Vand & Jord nr. 1, februar 2024, s. 11-13 (ISSN 0908-7761)

Forureningsindeks for miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet
Rapporten er en evaluering af forskellige forureningsindeks, som kan anvendes af Miljøstyrelsen ved vurdering af miljøfarlige forurenende stoffers individuelle og samlede belastning af vandløb, søer, overgangsvand og kystvande generelt og på vandområdeniveau. Den indeholder blandt andet en beskrivelse af miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet og de principper og metoder, der anvendes i EU, OSPAR og HELCOM-regi til vurdering af miljørisici af miljøfarlige forurenende stoffer, samt en evaluering af metoden Concentrations Addition, der er udviklet til vurdering af kemiske blandingers miljøfarlighed.
Af K. Gustavson (AU), J. Rasmussen (NIVA Danmark), J. Strand og M.M. Larsen (AU), Videnskabelig rapport fra DCE nr. 602, april 2024 (ISBN nr. 978-87-7156-867-7). Læs mere på dce.dk

Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2022
Rapporten om grundvandets status og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til 2022 som led i Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO) og Landovervågning (LOOP). Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser af blandt andet pesticider og perfluorerede stoffer, pejledata samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand.
Af L. Thorling, C.N. Albers, C.B. Ditlefsen, B. Hansen, A.R. Johnsen, J. Kazmierczak, M.H. Mortensen og L. Troldborg (GEUS), Teknisk rapport, 27. februar 2024 (ISBN 978-87-7871-576-0). Læs mere på geus.dk

 ATV-mødet ”Risikovurdering af grundvandstruende forureninger - tendenser og dilemmaer”
Risikovurdering af grundvandstruende forureninger bevæger sig i højere grad væk fra konservative tilgange og hen mod mere pragmatiske metoder. På mødet var der blandt andet præsentationer vedrørende de retlige rammer for risikovurdering, regionernes arbejde med risikovurdering, anvendelsen af JAGG og GrundRisk og metoder til fluxbestemmelse.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 13-24, 15. april 2024, kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

PFAS prøvetagningsprocedurer og tests af feltudstyr. For jord, grundvand, overfladevand og luft
Det overordnede formål med dette projekt har været at lave retningslinjer for PFAS-prøvetagning med henblik på at sikre en mere ensartet prøvetagning, hvor krydskontaminering mindskes. I rapporten præsenteres fire procedurer med anbefalinger til prøveindsamling, hvor der skal analyseres for PFAS i jord, grundvand, overfladevand og luft. Til hver procedure følger en checkliste, der kan medbringes i felten, og som kan bidrage til at evaluere eventuelle risici for krydskontaminering.
Af J.K. Olsen, H. Hjørringgaard og A.R. Pedersen (Rambøll), Miljøprojekt nr. 2257, februar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-586-2). Læs mere på mst.dk

Udredningsprojekt vedr. analysemetoder til undersøgelse for PFAS-forbindelser i jord, grundvand og overfladevand
Projektet omhandler de forskellige analysemetoder, der er til rådighed i forhold til måling af PFAS i jord, grundvand og overfladevand. Det fremgår, at der på nuværende tidspunkt er følgende metoder til rådighed på det kommercielle analysemarked: LC/MS/MS (Væskekromatografi med masseselektiv detektion / Target analyse), HRMS (Højopløst massespektometri), TOP (”Total oxidizable precursors”), EOF (”Extractable Organic Fluoride”), AOF (”Absorbable Organic Fluoride”) og TOF (“Total Organic Fluoride”). De gængse analysepakker afspejler typisk de stoffer, der optræder på myndighedernes kvalitetskriterielister, men som det fremgår af rapporten, findes der andre analysepakker med op til 70-80 PFAS-stoffer.
Analyser af vand- og jordprøver i projektet har vist, at en udvidelse af analyseomfanget til større target-pakker eller brug af HRMS-teknologi kan påvise og identificere andre PFAS-stoffer end de, der er omfattet af de nuværende standardpakker. Ved at supplere analyser efter target-metoder med nogle af de andre analysemetoder, fx TOP, AOF, EOF eller HRMS, er det muligt at opnå større kendskab til PFAS-indholdet i en prøve og dermed bedre kendskab til forureningen og dens sammensætning både i kildeområder og nedstrøms en given forurening. Dermed opnås et bedre datagrundlag og en mere robust risikovurdering.
Af J.K. Olsen (Rambøll), P. Mortensen (Eurofins Miljø) og M.R. Olesen (NIRAS), Miljøprojekt nr. 2266, april 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-611-1). Læs mere på mst.dk

Screening af restprodukter fra affaldsforbrænding for indhold og udvaskning af PFAS
Rapporten omhandler resultatet af en screeningsundersøgelse af 12 prøver af restprodukter fra seks danske affaldsforbrændingsanlæg for indhold af PFAS. For alle restprodukterne var indholdet af PFAS under målemetodens kvantificeringsgrænserne. Ved udvaskningstests blev der i eluatet fra én af de 12 restproduktprøver målt indhold over grænseværdien for kvantificering. Det skete ved en gipsprøve, hvorfra der blev udvasket PFBA (0,022 μg/kg TS), PFPeA (0,068 μg/kg TS) og PFHxA (0,12 μg/kg TS).
Af J. Hyks og O. Hjelmar (Danish Waste Solutions ApS), Miljøprojekt nr. 2256, januar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-585-5). Læs mere på mst.dk

PFAS-overvågning i det danske marine miljø
Artiklen omhandler PFAS i det marine miljø, og kvantificerer tilførslen af PFOS fra renseanlæg og vandløb til de danske farvande. Det danske bidrag sammenlignes med Østersøens totale bidrag. Artiklen beskriver desuden det igangværende arbejde med at få fastlagt nye miljøkvalitetskriterier for den kommende revision af Vandrammedirektivet, baseret på en vægtet sum af 24 individuelle PFAS, samt den forventede effekt af dette for det marine miljø.
Af M.M. Larsen, R. Bossi og K. Vorkamp (AU), Vand & Jord nr. 2, maj 2024, s. 68-72 (ISSN 0908-7761).

Fagligt notat om resultater af screening for DMSA i grundvand 2023
Der er i forbindelse med grundvandsovervågningen (GRUMO) i 2023 påvist DMSA (N,N-dimethylsulfaminsyre) i grundvandet (op til 0,49 μg/l) i 8 ud af 247 indtag i grundvandsboringer. Alle fund overskrider det skærpede kvalitetskriterie for DMSA, som er på 0,01 μg/l pga. potentielt skadelige effekter på arveanlæg. DMSA er et nedbrydningsprodukt fra aktivstoffet cyazofamid, der har været godkendt og anvendt til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler i perioden 2004 til 2023. DMSA blev udvalgt til screening i grundvandsovervågning, efter at stoffet tidligere blev fundet i VAP.
Af Miljøstyrelsen, Fagligt notat fra Miljøstyrelsen den 7. marts 2024. Læs notatet på mst.dk

Rensningsmuligheder for pesticider med fokus på aktivt kul og membraner. Nedbrydningsprodukterne LM3 og DMSA (del 3)
Rapporten beskriver mulighederne for at fjerne pesticidnedbrydningsprodukterne LM3 og DMSA (N,N-dimethylsulfaminsyre) med aktivt kul og membranfiltrering. Vurderingerne er baseret på stoffernes fysisk-kemiske egenskaber, antagelser om aktiv kulfilter og membrananlæg og erfaringer med fjernelse fra ind- og udland. Det vurderes, at LM3 og DMSA ikke kan fjernes økonomisk effektivt med adsorption til aktivt kul, men at begge stoffer kan fjernes ved RO-membranfiltrering.
Af A.H. Thomsen, A. Baun og H-J. Albrechtsen (DTU), Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 68, april 2024. Læs mere på mst.dk