Artikelovervågning

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 48 af 12/01/2024
Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser, BEK nr. 1360 af 27/11/2023

Status for generationsforureninger
Notatet indeholder status for indsatserne over for de ti generationsforureninger samt opdateret økonomi og tidsplan for gennemførelse af de forskellige faser.
Af C. Andersen (VMR), 15. november 2023. Læs mere på vmr.dk

Afprøvning af måleudstyr til automatiserede luftmålinger, VAPORSAFE
Dette demonstrationsprojekt, der er udført for Region Midtjylland, omhandler automatiserede målinger med udstyret VaporSafe. VaporSafe består af en transportabel gaschromotograf, en manifold og et styresystem (software), hvormed der kan gennemføres luftmålinger og analyse af f.eks. chlorerede opløsningsmidler i løbet af ganske få minutter direkte på en undersøgelseslokalitet. Systemet muliggør at der kan opsættes en automatiseret prøvetagningssekvens med prøvetagning og datalogning hvert 10. minut. De gennemførte forsøg med automatiserede målinger har vist, at det ud fra udviklingen i luftkoncentrationerne var muligt at 1) identificere forskellige kilder/spredningsveje, 2) konstatere pludselige ændringer i forureningens spredningsmønster og 3) vise dynamik i spredningsmønsteret.
Af B. Hoffmark & T.V. Bote (COWI), 12. oktober 2023. Læs mere på vmr.dk

Undersøgelser af kystnær PFAS-forurening af jord- og grundvand
For at undersøge om diffus forurening med PFAS fra havet kan opkoncentreres og spredes til land og forårsage forurening af jord og grundvand, har Region Syddanmark fået udført en undersøgelse på Fanø, hvor der er påvist PFAS-forurening i øens vandforsyning. Undersøgelsen viste, at de højeste forekomster af PFAS i både overfladevand og grundvand findes på den vestlige del af Fanø, hvorfra koncentrationerne aftager ind over øen. Forekomsten af PFAS i grundvandet på Fanø vurderes at skyldes havskum, der blæser ind over øen og siver ned i grundvandet.
Af A.B. Henriksen (NIRAS), oktober 2023. Læs mere på rsd.dk

Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark - Del 1: Identifikation af videnshuller
Rapporten giver et overblik over eksisterende viden om PFAS og peger på, hvor der er behov for, at myndighederne igangsætter ny forskning. Det er resultatet af det foreløbige arbejde udført af den såkaldte videnstaskforce om PFAS, som i rapporten har udpeget forslag til i alt 12 projekter, som i løbet af 2024 vil kunne adressere de videnshuller, der er beskrevet i rapporten. 
Af A. Baun, P.L. Bjerg (DTU), J. Jensen (AU), T.K. Jensen (SDU), A. Lyngberg (Holbæk Sygehus), B.W. Strobel (KU), A.M. Vinggaard (DTU), K. Vorkamp (AU) og X. Trier (KU), Rapport fra Videnstaskforce for PFAS-forurening, december 2024. Læs mere på mst.dk

Undersøgelse af PFAS i byggeaffald
Ved undersøgelsen er der foretaget PFAS-målinger i prøver fra byggematerialer/byggeaffald. Der er i alt udtaget 350 prøver fra 31 bygninger kategoriseret som boliger, institutioner, erhvervsproduktion og øvrigt erhverv og opført i tre tidsperioder (før 1950, 1950-1977 og 1977-2000). Prøverne er udtaget af maling, gulvbelægninger, gulv- og vægfliser, fuger, udvendigt ubehandlet beton, udvendigt ubehandlet tegl og ”andet” og analyseret for 32 PFAS-forbindelser. Generelt viser malinger markante PFAS-indhold på tværs af alle byggeår, mens prøverne af linoleum, vinyl, gulvtæpper og parketgulve viser moderate PFAS-indhold, men det varierer afhængig af byggeår. Prøverne af væg- og gulvfliser, tegl ubehandlet udvendigt, beton ubehandlet udvendigt og fuger har ikke nævneværdige indhold af PFAS.
Af C.N. Thomsen, R.G. Midtiby & S. Qvist (NIRAS), Miljøprojekt nr. 2254, januar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-581-7). Læs mere på mst.dk

PFAS and fluorine-free alternatives in lubricants and construction products
Rapporten omhandler PFAS-holdige smøremidler og byggematerialer og mulige fluorfrie alternativer til disse produkter.
Af R. Whiting, J. Kreissig (WSP), F.M. Christensen (COWI), N. Pandya (WSP), T. Winther & M.T. Jensen (Miljøstyrelsen), januar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-527-5). Læs mere på mst.dk

PFAS and PFAS free alternatives in the Electronics and Energy sector
Rapporten omhandler PFAS-holdigt elektronikudstyr og mulige PFAS-fri alternativer til disse produkter.
Af Royal HaskoningDHV, januar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-534-3). Læs mere på mst.dk

Udvikling af en bedre konceptuel forståelse af pesticidernes transport under kildeområder. Erfaringer fra pesticidpunktkildeundersøgelser
Regionerne har i de seneste år udført en målrettet indsats mod pesticidforurening i grundvandet, som stammer fra punktkilder. På baggrund af regionernes datagrundlag er der lavet en erfaringsopsamling for at forbedre forståelsen af den vertikale spredning af pesticider under kildeområder. I rapporten er der gennemgået 19 konkrete cases samt resultater fra alle regionernes punktkildeundersøgelser frem til 2021, idet der er defineret tre overordnede typologier for pesticidpunktkilder og udpeget ni fokusstoffer (chloridazon, DPC og MDPC, MCPP, dichlorprop 4-CPP, clopyralid, bentazon og DMS). På den baggrund er der udarbejdet forskellige modelscenarier for de tre typologier, som kan bruges til at understøtte den konceptuelle forståelse for en given lokalitet samt vurdering af fremtidig udvaskning til underliggende magasiner.
Af A.K. Nielsen (WSP), K. Mosthaf (DTU), K. Tsitonaki (WSP), A.S. Fjordbøge (DTU), S. Roost (WSP) & P.L. Bjerg (DTU), Miljøprojekt nr. 2251, december 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-574-9). Læs mere på mst.dk

Grundvandsforurening fra pesticidpunktkilder 
Artiklen fokuserer på pesticidpunktkilder, og den tager afsæt i Miljøprojekt nr. 2251.
Af A.K. Nielsen (WSP), K. Mosthaf (DTU), A.S. Fjordbøge (DTU), S. Roost (WSP), T. Svendsen (Region Syddanmark), N. Schouw (Region Sjælland), P.L. Bjerg (DTU) & K. Tsitonaki (WSP), Vand & Jord nr. 4, december 2023, s. 138-143 (ISSN 0908-7761).

Hvor længe påvirker pesticidkilder drikkevandsressourcen? 
Når vandforsyningerne påviser pesticidforurening i deres indvindingsboringer, er det væsentligt at kende den forventede varighed af forureningsproblemet for at kunne træffe beslutning om, der fx skal investeres i renseteknologi eller etableres nye drikkevandsboringer. I denne artikel beskrives faktorer, der er afgørende for varigheden af pesticidkilders påvirkning af drikkevandsressourcen, og der gives et eksempel på en prognose for varigheden af en pesticidforurening med DMS.
Af M. Frederiksen (Rambøll), K. Mosthaf (DTU), P. Tüchsen (Novafos), N. Tuxen (Region Hovedstaden), A.S. Fjordbøge (DTU) & P.L. Bjerg (DTU), Vand & Jord nr. 4, december 2023, s. 144-147 (ISSN 0908-7761).

Teknologier til oprensning af pesticidpunktkilder
I dette projekt, der er udført for Region Syddanmark, er det undersøgt, om der findes afværgemetoder over for punktkildeforurening med pesticidstoffer. Derudover er der foretaget en vurdering af metodernes egnethed over for de forskellige pesticidstoffer baseret på stoffernes kemiske struktur og egenskaber.
Resultaterne fra denne første fase vil kunne bruges til at vælge en eller flere metoder til et efterfølgende laboratorie- og feltforsøg. Helt overordnet er det, i lighed med et tidligere projekt fra 2011, fundet, at der stort set ingen felterfaringer er med afværgeteknologier og pesticider. Det primære fokus i litteraturen er på metoder til vandbehandling. Nogle af disse metoder kan anvendes på pesticidpunktkilder i kombination med afværgepumpning. På baggrund af den indsamlede information er der i rapporten foretaget en vurdering af potentialet for forskellige in situ afværgeteknikker i forhold til forskellige pesticidtyper. Ofte forekommer pesticidforureninger som blandingsforureninger, og det anbefales på den baggrund, at der arbejdes videre med at undersøge for teknologier, der baserer sig på injektion/installation af aktivt kul, eventuelt i kombination med stimulering af biologisk nedbrydning.
Af E.M.T.C. Schott, A.S. Fjordbøge (DTU) & K. Tsitonaki (WSP), 5. december 2023. Læs mere på rsd.dk 

Nye rester af sprøjtemidler fundet i grundvandet
Seks nye pesticidstoffer blev påvist, da Miljøstyrelsen i efteråret 2022 undersøgte 81 grundvandsboringer ved en såkaldt suspect screening. Tre af stofferne (oxaminsyre, ravsyre og glutarsyre) blev fundet i koncentrationer over grundvandskvalitetskriteriet for pesticider på 0,1 µg/l. 
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 21. november 2023. Læs mere på mst.dk

Jordforureningers påvirkning af overfladevand
Rapporten sammenfatter resultatet af regionernes undersøgelser af knap 400 jordforureningers påvirkning af nærliggende overfladevand med miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), udført i perioden 2021-2022. De knap 400 jordforureninger var blevet udvalgt blandt godt 1.200 risikolokaliteter, som tidligere var udpeget ved risikoscreeninger. Det overordnende formål med feltundersøgelserne har været at afklare, om de undersøgte jordforureninger påvirker overfladevand negativt samt at gennemføre en erfaringsopsamling. 
Undersøgelserne, der omfattede 271 jordforureninger ved vandløb, 36 jordforureninger ved søer og 81 jordforureninger ved kyster, viste blandt andet, at ca. 30 % af de undersøgte jordforureninger påvirker overfladevand med MFS over gældende grænseværdier.
Af M.F. Sørensen, T. Madsen (RN), H. Larson, M.G. Routhe (RM), O. Mikkelsen, H. Hinge (RSD), L. Tombak, C. Jensen (RSJ), H. Overgaard, J. Flyvbjerg (RH) & K. Møller (VMR), december 2023. Læs mere på vmr.dk

Det danske drikkevand er under pres
Forurening af grundvandet udfordrer i stigende grad vandforsyningerne på at finde tilstrækkeligt rent grundvand til drikkevandsproduktionen. I artiklen opridses fire indsatsområder til sikring af fremtidens drikkevand. Det er hovedkonklusionerne fra en hvidbog, som er baseret på 12 fagfolks anbefalinger til, hvordan rent drikkevand sikres til kommende generationer. De fire indsatsområder er: 1) Bedre regulering af kemikalier og pesticider, 2) Beskyttelse af de arealer, hvor grundvandet dannes, 3) Afværge af forureningskilder, så de værste forureninger fjernes eller sikres mod spredning og 4) Avanceret vandrensning på vandværkerne. Desuden kan der være behov for at diskutere, om grænseværdierne skal revurderes, men på det punkt er fagfolkene bag anbefalingerne ikke enige. Endvidere er der behov for at sikre arbejdskraft til at løfte opgaven samt til at styrke forskningen inden for vand og miljø. Afslutningsvis nævnes vores eget ansvar for at passe på grundvandet fx ved at undgå brugen af potentielt miljøskadelige stoffer i vores hverdag.
Af K. Tsitonaki (WSP), J. Flyvbjerg (Region Hovedstaden), A. Esbjørn (VandCenter Syd), I.H. Olesen (Novafos) og P. Sandersen (GEUS), Teknik & Miljø nr. 1, januar 2024, s. 48-49 (ISSN 1902-2654).

ATV-mødet ”Fremtidens drikkevand - Hvordan sikrer vi rent drikkevand til kommende generationer?”
Udfordringen med at sikre fremtidens drikkevand var temaet for ATV Jord og Grundvands jubilæumsmøde, hvor flere af fagfolkene bag anbefalingerne i hvidbogen præsenterede deres anbefalinger.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 10-23, 28. november 2023, kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

Forvaltning af fremtidens drikkevandsressource
Formålet med projektet var at undersøge, om forvaltningen af vores drikkevandsressource i tilstrækkelig grad understøtter en bæredygtig og hensigtsmæssig udnyttelse fremadrettet.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at der indvindes for meget grundvand i det østlige Danmark, mens der er grundvand i overskud i det vestlige Danmark. Så selv om der på nationalt plan er vand nok i undergrunden, vurderes grundvandsressourcen på Sjælland at være overudnyttet. GEUS har beregnet, at der her oppumpes cirka 50 % mere grundvand, end den bæredygtige ressource er opgjort til.
Af J.Q. Christensen, S. Esbensen, E.E. Fuhr, K. Foss-Pedersen, N.T. Grønbæk-Skovborg, J. Hannibalsen, H.P.B. Hansen, S.H. Isaksen, J.B. Nicolaisen & A. Pilgaard (Miljøstyrelsen), Grundvand og drikkevand nr. 8, december 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-569-5). Læs mere på mst.dk

Kvaliteten af det danske drikkevand for perioden 2020-2022
Rapporten er en information til forbrugerne om kvaliteten af det drikkevand, som er distribueret af de store vandforsyninger (vandforsyninger, der indvinder mere end 350.000 m3 vand pr. år) i årene 2020-2022.
Af A.C. Duer (Miljøstyrelsen), Grundvand og drikkevand nr. 9, januar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-580-0). Læs mere på mst.dk

Ny digitaliseringsstrategi styrker viden om grundvandet 
Viden om det danske grundvand og drikkevand får et markant løft med ny digitaliseringsstrategi, hvor der afsættes 24 mio. kr. til at forbedre Jupiter-databasen. Opdateringen af databasen skal bl.a. sikre let adgang og et bedre datagrundlag til forvaltning af drikkevandsressourcen, håndtering af jordforurening, udvikling af modeller for klimatilpasning og planlægning af bygge- og anlægsprojekter. For at højne datakvaliteten vil der blive implementeret kvalitetssikringsprocedurer i forbindelse med indberetningen af data, og der vil blive udviklet moderne snitflader til databasen, som skal gøre det nemmere at anvende data. Det vil desuden blive lettere at indberette nye datatyper til databasen, herunder geotekniske boringer, hvilket vil give bedre viden om den terrænnære geologi og det terrænnære grundvand. 
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 9. februar 2024. Læs mere på mst.dk

 ATV-mødet ”Grundvandsmodellering fremadrettet”
På ATV-mødet blev der givet et overblik over udviklingen inden for de danske grundvandsmodeller, og nogle af de nyeste tiltag blev præsenteret. Begrænsninger og muligheder i brugen af modeller blev diskuteret, og der blev givet bud på potentielle forbedringsmuligheder af såvel lokale og som nationale grundvands-modeller.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 12-24, 7. februar 2024, kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

Opkøb af landbrugsjord sikrer første grundvandsparker
Artiklen omhandler Hjørring Vandselskabs opkøb af mere end 180 hektar landbrugsjord i arbejdet med at fremtidssikre vandforsyningen. Jordene bliver en del af vandselskabets grundvandsparker, og de ligger i områder, hvor der indvindes eller skal indvindes grundvand til drikkevand.
Af C. Flyvbjerg (Danske Vandværker), Vandposten nr. 241, januar 2024, s. 10-11.

Markboringer. Blind vinkel i grundvandsbeskyttelsen
Artiklen beskriver, hvordan markboringer uden den rette kontrol og beskyttelse kan lede forurening direkte ned i grundvandet, fx pesticider.
Af T.S. Pedersen (Danske Vandværker), Vandposten nr. 240, november 2023, s. 8.

Boringsregistrering, synkronpejlerunde og vandprøvetagning i Støvring-området
Som en del af grundvandskortlægningen er der udført boringsregistrering og synkronpejlerunde samt udtaget vandprøver fra udvalgte boringer i Støvring projektområde.
Af T. Sørensen (NIRAS), Miljøprojekt nr. 2259, februar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-589-3). Læs mere på mst.dk

Geologisk kortlægning af Odder-området
Rapporten omhandler en ny geologisk/hydrostratigrafisk kortlægning i et område, der dækker Odder Kommune samt mindre dele af Horsens, Skanderborg og Århus Kommuner. Kortlægningen skal indgå i opstillingen af en digital strømningsmodel, der skal danne grundlag for Miljøstyrelsens kortlægning og afgrænsning af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og BNBO samt justering af eksisterende NFI og IO.
Af Miljøstyrelsen, Grundvand og drikkevand nr. 7, februar 2024 (ISBN nr. 978-87-7038-584-8). Læs mere mst.dk

ATV-mødet ”Bæredygtighed i forureningsundersøgelser og afværge”
Bæredygtighed er kommet på dagsordenen, også indenfor arbejdet med jord- og grundvandsforurening. Det er relevant at vurdere, om der er bæredygtighedsaspekter, som skal indarbejdes i forbindelse med forureningsundersøgelser og afværge. Dette var teamet for mødet, hvor der bl.a. var præsentationer om bæredygtighed i udbud og kontrakter, metoder og værktøjer til at foretage vurdering af bæredygtighed samt konkrete cases.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 11-24, 30. januar 2024, kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

Jordskredsaktivitet ved Nordic Waste, Randers Kommune. Redegørelse baseret på offentligt tilgængelige data
GEUS har kortlagt skredaktiviteten ved Nordic Waste på baggrund af offentlige data såsom højdemodeller, ortofoto, skråfoto og InSAR-data, og på det foreliggende grundlag vurderer GEUS, at det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet, og at jordskreddet ikke kan betegnes som en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter”.
Af K. Svennevig, M. Keiding, J. Kidmose, J. Koch & S.P. Jackson, GEUS-rapport 2024/6, januar 2024. Læs mere på geus.dk