Artikelovervågning
7.11.2023

Artikelovervågning

Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration og viden m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner.

1. 1. Jura, økonomi og politik

Nye love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse om tilskud til regionsrådets oprensning af generationsforureninger m.v., BEK nr. 1157 af 04/09/2023
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 1098 af 21/08/2023

 Ny miljømålsbekendtgørelse for overfladevand og grundvandsforekomster
I artiklen redegøres for, hvordan bekendtgørelsens § 4, under givne betingelser, giver Miljøstyrelsen mulighed for at fravige de fastlagte miljømål.
Af J. Brandt (Codex Advokater), Tidsskrift for Miljø nr. 8, august 2023, s. 325 (ISSN-nr. 1603-8398)

2. 2. PFAS

Kystkommuner sætter ind mod PFAS i havmiljøet
Mens regeringens handlingsplan for PFAS lader vente på sig, arbejder en række kystkommuner med konkrete løsninger for at begrænse mængden af PFAS i havmiljøet og drikkevandet. I artiklen omtales, hvordan Fanø Vand med et ionbytteranlæg fik fjernet PFAS fra drikkevandet, DIN Forsynings planlagte pyrolyseanlæg, der kan fjerne PFAS fra spildevandsslam, og Hjørring Vandselskabs manuelle kildeopsporing, der har ført til handling og følgelig PFAS-indhold i spildevandet under grænseværdierne.    
Af S. Glamann (tankegang.dk) og R. D’arcy Metcalfe (KIMO Danmark), Teknik & Miljø nr. 10, oktober 2023, s. 54-55 (ISSN 1902-2654)

Nye fund af havskum med højt indhold af PFAS
Miljøstyrelsen har i august 2023 udtaget prøver fra 11 lokaliteter langs den jyske vestkyst, fordelt med otte prøver af havskum, 11 prøver af badevand og fem prøver af soppevand i søer på stranden.
Koncentrationen af PFAS (summen af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxS) i havskum varierede mellem 17.000 og 250.000 ng/l. Der er ikke fastsat en grænseværdi for PFAS i havskum, men på baggrund af prøveresultatet anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at man undgår direkte kontakt med havskum.
Alle prøver af badevandet var markant under den vejledende grænseværdi for badevand på 40 ng/l for summen af PFAS-stoffer, mens der i én af prøverne af soppevand blev målt PFAS-indhold over grænseværdien. 
Nyhed fra Miljøstyrelsen den 4. oktober 2023. Læs mere på mst.dk

Litteraturstudie om PFAS fra affaldsforbrænding
Rapporten indeholder en gennemgang og vurdering af faglige artikler og anden litteratur om potentiel forurening fra forbrænding og destruktion af PFAS i affald og spildevandsslam. Rapporten omhandler desuden PFAS-måledata fra danske affaldsforbrændingsanlæg.
Af A. Geertinger (GeertiCon) og A.A. Jensen (NIPSECT), Miljøprojekt nr. 2246, september 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-552-7). Læs mere på mst.dk  

3. 3. Pesticider

Udsivning af pesticider fra råstofgrave og støjvolde
Når der foretages jordflytning, stilles der typisk krav om, at jorden analyseres for jordpakken (kulbrinter, PAH og tungmetaller). Projektet har vist, at der potentielt kan ske udsivning af pesticider fra den jord, som placeres i råstofgrave eller støjvolde, og at der dermed er risiko for, at der kan ske en påvirkning af det førstkommende grundvand. Ifølge rapporten bør dette fremadrettet medtages i en vurdering af, hvor jorden skal placeres, når der gives tilladelse til flytning af jord.
Af M.B. Larsen, K.R. Haxthausen, C. Larsen (DMR), D.A. Søborg, L.M. Ramsay (VIA), A.M. Henriksen (Region Nordjylland), M. Steen (Region Midtjylland), C. Kyhn (Region Syddanmark) og J.C. Storgaard (Region Hovedstaden), Miljøprojekt nr. 2249, oktober 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-564-0). Læs mere på mst.dk

Undersøgelse af desphenyl chloridazon (DPC) i umættet zone på lokaliteter med sand
Rapporten omhandler undersøgelse af desphenyl chloridazon (DPC) i umættet zone på en lokalitet, hvor geologien hovedsageligt består af sandede aflejringer. Undersøgelsen har blandt andet omfattet udtagning af porevandsprøver (0,5 - 6,0 m u.t.) med sugeceller. Hidtil er porevandsmålinger, til brug i forbindelse med risikovurdering af grundvand på pesticidlokaliteter med en stor umættet zone, kun benyttet på lokaliteter, hvor den terrænnære geologi består af morænelers-aflejringer. Der har hidtil også været en forventning om, at pesticider kun i ringe grad bliver tilbageholdt i porevandet på lokaliteter med sandet geologi. Undersøgelsen viser imidlertid, at der på den undersøgte sandede lokalitet forekommer DPC bundet i umættet zone, og at der i størstedelen af de analyserede porevandsprøver fra umættet zone er påvist indhold > 0,1 µg/L. DPC-indholdet er generelt på samme niveau ned igennem jordmatricen (0,5 - 6,0 m u.t.), dvs. at der til trods for, at moderstoffet chloridazon blev forbudt i 1996, fortsat ses indhold af DPC i umættet zone så terrænnært som 0,5 m u.t.
Af M. Fisker, P. Larsen, P. Jørgensen, P. Loll, C. Larsen (DMR) og H.K. Østergaard (Region Nordjylland), Miljøprojekt nr. 2248, september 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-563-3). Læs mere på mst.dk               
 
Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand. Moniteringsresultater juli 2020 til juni 2022
Ved varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) undersøges det, om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet, når de anvendes i landbrugsdrift i de maksimalt tilladte doser. Der er i denne omgang undersøgt fire pesticider og 35 nedbrydningsprodukter i perioden juli 2020 til juni 2022 på VAP-markerne. Resultatet viser, at kravværdien på 0,1 μg/l i perioden er overskredet for fem af de undersøgte stoffer (propyzamid, DMS, DMSA, CyPM og 1,2,4-triazol). På baggrund af resultaterne for DMS og DMSA tilbagekaldte Miljøstyrelsen tidligere på året godkendelser af produkter med cyazofamid, mens de nyeste VAP-data ikke har givet anledning til at ændre i de aktuelle danske pesticidgodkendelser.
Af N. Badawi, S. Karan, E.B. Haarder, L. Gudmundsson, C.H. Hansen (GEUS), C.B. Nielsen (ECOS), F. Plauborg og K. Kørup (AGRO). Rapport, GEUS, august 2023 (ISBN nr. 978-87-7871-585-2). Læs mere på vap.dk

TRIAFUNG 
I Pesticidvarslingsprogrammet (VAP) blev 1,2,4-triazol i 2015 overraskende påvist i drænvand og det øvre grundvand under marker, der ikke var sprøjtet med triazol-fungicider i flere år. TRIAFUNG-projektet har i feltforsøg og laboratorieforsøg undersøgt, hvor dette 1,2,4-triazol kan stamme fra.
Det viser sig, at når triazolfungiciderne over en årrække ”ældes” i pløjelaget, bliver stofferne i stigende grad utilgængelige for mikrobiel omdannelse og nedbrydningen tilsvarende langsom. Det meste triazol-fungicid nedbrydes sandsynligvis i overjorden, men en fraktion kan bindes meget hårdt i pløjelaget med meget lav biotilgængelighed, hvorved det ophobes efter gentagne sprøjtninger. Langsom, men kontinuert nedbrydning af det ældede triazol-fungicid kan bidrage til de ”uforklarlige” fund af 1,2,4-triazol i dræn- og grundvand på VAP-markerne, hvor der ikke for nyligt var sprøjtet med triazol-moderstoffer.
Af A.R. Johnsen, C.N. Albers, N. Badawi og U.E. Bollmann (GEUS), Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 215, august 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-532-9). Læs mere på mst.dk

FungiSource 
I de senere år er der konstateret udbredt grundvandsforurening med flere pesticidnedbrydningsprodukter. To af de nedbrydningsstoffer, som er særligt hyppigt forekommende er N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol, som udover at have været anvendt i jordbruget, sandsynligvis også har haft en betydelig anvendelse som biocid i maling og træbeskyttelse. I projektet er det undersøgt, om det er anvendelsen som pesticid eller biocid, der er kilden til de påviste indhold i grundvandet.
Af C.N. Albers, U.E. Bollmann, A.R. Johnsen (GEUS), L. Clausen, G.S. Schøller, K. Bitsch, H.U. Sø (HOFOR), S. Karan og M. Binderup (GEUS), Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216, september 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-561-9). Læs mere på mst.dk

4. 4. Grundvandsbeskyttelse og drikkevand

Grundvandets tilstand - miljøfremmede stoffer
Artiklen beskriver, hvordan nye fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer har vendt op og ned på vores opfattelse af grundvandets tilstand. Artiklens forfattere tager os med tilbage til 2017, hvor et stigende antal fund af pesticidet desphenyl chloridazon (DCP) i regionernes undersøgelser førte til, at Miljøstyrelsen satte DPC på drikkevandsbekendtgørelsens obligatoriske pesticidliste og igangsatte en screeningsundersøgelse for DPC i grundvandsovervågningen med deraf følgende fund med overskridelser af grænseværdien for drikkevand. I 2018 fandt et par af de store vandforsyninger N,N-dimethylsulfamid (DMS) i deres råvand, og siden fulgte flere pesticider (1,2,4-triazol, LM3, LM5 og LM6 fra terbuthylazin samt chlorothalonilamidsulfonsyre (CTAS) og R471811 fra chlorothalonil). I 2021 fulgte så PFAS, og artiklens forfattere peger på, at flere miljøfremmede stoffer må forventes at dukke op, når man i de kommende år får mulighed for at foretage suspect-screening af grundvandsprøver. 
Artiklen er den første af en række artikler om grundvandsbeskyttelse og drikkevand, der er temaet i denne udgave af Vand & Jord.
Af A.R. Johnsen og C.N. Albers (GEUS), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 96-98 (ISSN 0908-7761)

Trods regelret brug udvasker pesticidstoffer 
Pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter påvises i stigende grad og koncentration i grundvandet på trods af regelret anvendelse. I artiklen redegøres for, hvordan beregning af udvaskning indgår i reguleringen af pesticider. Der peges i den sammenhæng på forskellige udvaskningsscenarier, som ikke bliver opfanget ved modelberegningerne i den nuværende vurdering af den potentielle udvaskning af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til grundvandet fra agerjord. En opdatering af modelscenarierne kontinuerligt med den nyeste procesviden vil øge realismen i vurderingen af udvaskningsrisikoen af pesticider og deres nedbrydningsprodukter, men det bør ifølge artiklens forfattere ikke stå alene, da der fortsat er udvaskningsscenarier, der ikke er viden til at kunne forudsige med modeller, hvorfor de grundvandsdannende oplande bør beskyttes mod anvendelse af forurenende stoffer.
Af A.E. Rosenbom og M. Ullum (Rambøll A/S), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 99-101 (ISSN 0908-7761)

Kan godkendte pesticider udvaske til grundvandet?
På trods af den nuværende restriktive godkendelsesordning er der fortsat en risiko for, at enkelte pesticidstoffer udvasker til grundvandet. Risikoen er ifølge forfatteren dog langt mindre end tidligere, hvor risikovurdering mht. til udvaskning var begrænset eller helt manglede. Pesticidstofferne, der risikerer at udvaske, vil ”slippe igennem”, fordi de enten ikke er erkendt som nedbrydningsprodukter og dermed ikke vurderet i godkendelsen, eller fordi de bagvedliggende data for sorption, persistens, hydrologi, nedbør m.m. ikke repræsenterer alle danske områder. I artiklen beskrives blandt andet, hvordan Pesticidvarslingssystemet (VAP) og identificering af nedbrydningsprodukter indgår i godkendelsesprocessen, og hvordan nedbrydningsprodukter alligevel kan blive overset, og hvordan modelberegninger anvendt i forbindelse med godkendelsesprocessen ikke tager højde for sårbare geologiske og klimatiske forhold og usikkerheder i bestemmelsen af stoffernes binding og nedbrydning.
Af A.R. Johnsen (GEUS), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 103-104 (ISSN 0908-7761)

Jordforurening truer stadig drikkevandet
Artiklen beskriver regionernes arbejde med at håndtere risikoen fra de jordforureninger, hvor det ikke er muligt at stille forureneren til ansvar. Den grundvandsrettede indsats er det, regionerne bruger flest penge på. Mange af de værste grundvandsforureninger skyldes klorerede opløsningsmidler, men også forurening med pesticider og PFAS udfordrer regionerne. I artiklen beskrives regionernes indsats for at sikre rent drikkevand og de økonomiske konsekvenser heraf. Siden den første lovgivning om jordforurening i 1980’erne har myndighederne med mellemrum opgjort jordforureningens omfang og omkostningerne forbundet med det. Nye typer af forurening betyder imidlertid, at jordforureningsopgaven vokser hurtigere, end den kan løses, og i dag er endemålet ikke længere oprensning af al jordforurening. I stedet handler det om at håndtere risikoen fra jordforurening. Det vurderes, at den mest hensigtsmæssige måde at løse jordforureningsopgaven på sker gennem prioritering og sammentænkning med den arealrettede indsats, og helst ved at den samtænkes med en egentlig vandressourceplanlægning.
Af C. Andersen, J. Kofoed, K. Møller og B. Villumsen (Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 105-107 (ISSN 0908-7761)

Grundvandet skal beskyttes – men hvordan? 
I artiklen beskrives tre typer arealrelateret grundvandsbeskyttelse, nemlig 1) de grundvandsdannende områder til boringer (GDO), 2) de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og 3) sårbare arealer i OSD. I GDO og BNBO arbejder HOFOR og Aarhus Vand aktivt for at oprette skov og natur. Derudover gennemføres en række andre grundvandsbeskyttende aktiviteter. Artiklen beskriver arbejdet med at oprette grundvandsparker og udfordringerne med at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Det foreslås i den forbindelse, at lovgivningen skærpes, så det bliver muligt at ekspropriere de nødvendige arealer i landområder, og så skal staten udpege grundvandsparkerne i et landsplansdirektiv, der opstiller retningslinjer og tidsfrister til kommunerne for etableringen af grundvandsparker.
Af S. Bisgaard (HOFOR), B. Vægter (Aarhus Vand) og C. Otzen (HOFOR), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 108-111 (ISSN 0908-7761)

Rensning for miljøfremmede stoffer
For at sikre rent drikkevand er det i stigende omfang nødvendigt at rense grundvandet for miljøfremmede stoffer. I artiklen diskuteres udfordringer med miljøfremmede stoffer i grundvandet og de forskellige aspekter knyttet til at indføre rensning på vandværker.
Af B. Lindhardt og P. Tüchsen (Novafos A/S), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 113-115 (ISSN 0908-7761)

Principper for udpegning af grundvandsparker
Grundvandsparker udgøres af grundvandsdannende oplande til strategisk vigtige kildepladser. Det er sammenhængende områder, hvor produktion af rent grundvand har topprioritet, og det indebærer, at der indføres forbud mod anvendelse af pesticider og biocider, at der sikres mod nitratforurening, og at regionernes arbejde med at fjerne og inddæmme punktkilder fortsættes. I artiklen beskrives de principper, som bør benyttes ved udpegning af grundvandsparker.
Af J.C. Refsgaard og H.J. Henriksen (GEUS), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 116-118 (ISSN 0908-7761)

Grundvandsbeskyttelse i stor skala 
Som et led i beskyttelsen af grundvandet på Holmehave Kildeplads har VandCenter Syd indgået et partnerskab med Hedeselskabet om skovrejsning, der dog er baseret på frivillig deltagelse fra lodsejernes side. Det er ikke hele området, der egner sig til skovrejsning. Det gælder særligt lavbundsarealer. Beliggenheden af disse arealer gør det oplagt at prioritere en vådområdeindsats. I artiklen redegøres for planlægningen og strategien bag Naturprojekt Holmehave.
Af T.K. Bjerre (VandCenter Syd), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 119-121 (ISSN 0908-7761)

Birkerød Grundvandspark – et værktøj til sikring af vores grundvandsressource 
I artiklen beskrives en grundvandspark som et værktøj til fremtidssikring af bæredygtig produktion af rent drikkevand på basis af rent grundvand. Det er en helhedsorienteret planløsning til forebyggelse af kemikalieforurening fra både punkt- og fladekilder. Dette er i artiklen illustreret med skitseprojektet til Birkerød Grundvandspark.
Af E. Arvin (DTU og Birkerød Vandforsyning), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 122-124 (ISSN 0908-7761)

Mens vi venter på grundvandsbeskyttelsen 
For at håndtere de aktuelle udfordringer, som vandforsyningerne står over for i forhold til at sikre rent drikkevand, etablerede en række store vandforsyninger og DTU i 2020 ”Innovationssamarbejde til sikring af rent drikkevand” (InSa-Drikkevand). Det overordnede formål for samarbejdet er at sikre, at produktion af drikkevand foregår så bæredygtigt og så samfundsmæssigt forsvarligt som muligt, og med mindst mulig vandbehandling. Artiklen beskriver dette samarbejde og de aktiviteter, der er sat i værk for at sikre rent drikkevand.
Af H.-J. Albrechtsen (DTU), L. Clausen (HOFOR), B. Lindhardt og I.H. Olesen (Novafos), Vand & Jord nr. 3, september 2023, s. 126-129 (ISSN 0908-7761)

5. 5. Overfladevand

Kildeopsporing i testopland
Miljømyndighederne skal i 2024-2027 inden for deres ressort opspore kilder til forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder. Det betyder, at der på baggrund af tilstandsvurderinger i vandområdeplaner 2021-2027 skal foretages opsporing af kilder til de miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), der giver anledning til overskridelse af miljøkvalitetskrav i vandområderne. 
Projektet er blandt andet gennemført med henblik på at belyse forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i udvalgte vandløb og identificere og kvantificere potentielle kilder til stofferne i oplandene til de udvalgte vandløb samt i oplande til renseanlægget, der udleder til vandløbsstrækningen.
Projektet omhandler målinger af udvalgte kemiske stoffer i vandløbsstrækninger og udløb til disse i et testopland omkring Odense Å. Rapporten beskriver afledningsmønstre for de undersøgte MFS, opsummerer kilderne til stofferne, og kvantificerer i et vist omfang bidraget fra de forskellige oplande.
Miljøstyrelsen vil arbejde videre med projektets resultater med henblik på dels at udarbejde en vejledning til kommunernes kommende kildeopsporingsindsats og dels at udarbejde et indsatsprogram for MFS.
Af A.R. Pedersen, D. Rasmussen og K.B. Kjær (DHI), Miljøprojekt nr. 2245, september 2023 (ISBN nr. 978-87-7038-526-8). Læs mere på mst.dk  

6. 6. Øvrigt

ATV-mødet ”Nyt på jordforureningsområdet”
Mødet omhandlede de mest aktuelle emner og problemstillinger på jordforureningsområdet. Der var blandt andet indlæg om regionernes fokuspunkter på jordforureningsområdet den kommende tid, det nye jorddirektiv fra EU, bæredygtig jordhåndtering og om retlige tendenser og påbudsmuligheder.
Præsentationer fra ATV Jord og Grundvands møde nr. 09-23, 2. november 2023, kan hentes på atv-jord-grundvand.dk

Nyt banebrydende projekt vil effektivisere jagten på miljøfarlige stoffer
MAP’N TREAT er navnet på det nye projekt, der skal udvikle en metode til hurtig og systematisk opsporing af kilderne til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, fx PFAS. Der skal desuden udvikles og testes ny teknologi til målrettet rensning for miljøfarlige stoffer.
Af M.S. Jensen (Aalborg Forsyning), Teknik & Miljø nr. 9, september 2023, s. 58 (ISSN 1902-2654)

Branchevejledning om værktøjskasse for arbejdsmiljøkoordinator
Der er udgivet to nye branchevejledninger med værktøjskasser indeholdende metoder, som arbejdsmiljøkoordinatoren (AMK) kan anvende til at udføre arbejdsmiljøkoordineringsopgaven i henholdsvis projekterings- (P) og udførelsesfasen (B). Værktøjskasserne indledes med en beskrivelse af ansvar og pligter, og hvordan man som arbejdsmiljøkoordinator kan være med til at understøtte et godt arbejdsmiljø. Herudover findes en beskrivelse af, hvilke beføjelser der kan aftales med bygherren samt krav til og muligheder for kompetenceudvikling for arbejdsmiljøkoordinatoren. Der er desuden forslag til, hvordan man griber opgaven an.
Af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, november 2023. 
Værktøjskasse for AMK (P) (ISBN 978-87-7952-369-2)
Værktøjskasse for AMK (B) (ISBN 978-87-7952-370-8)

Danmarks geologiportal
Den tidligere portal ”Kort over Danmark” er blevet opdateret, og i den forbindelse er den blevet omdøbt til ”Danmarks geologiportal”. På portalen kan der fremsøges interaktive geologiske kort, data om jordlag og geologisk historie og adgang til data og publikationer.
Nyhed fra GEUS den 27. oktober 2023. Adgang til portalen på geus.dk

Af: Kit Jespersen

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer - Danske Regioner - Dampfærgevej 22 - 2100 København Ø - T 3529 8100 - [email protected]

https://www.miljoeogressourcer.dk/artikelovervaagning

Tilgængelighedserklæring