
Empowering NATO’s Technological Edge
I midten af maj 2025 blev det 55. møde i NATO’s Science & Technology Organization (STO) afholdt (se faktaboks for generel info om STO). Her deltog Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando bl.a. i et panel, der har fokus på PFAS-forureninger og dertil hørende udfordringer.
Panelet, der går under titlen ”PFAS in Soil and Water: Mitigation, Remediation and Risk Management for NATO Members” har konkret fået en bestilling på en rapport om praksis for og anbefalinger til håndtering af PFAS-forureninger i forsvarsanliggender, herunder kommunikation til offentligheden. Rapporten var omdrejningspunkt for arbejdsmødet, der også indeholdt faglige oplæg omhandlende ”remedial objectives and treatment”.
Rammerne blev sat under åbningsceremonien. Den var kort (30 minutter), men satte i den grad tingene i perspektiv. Ingen af os kan have overhørt, at der foregår uroligheder mange steder i verden, men at høre det indefra havde en særlig tyngde. Det blev bl.a. fremhævet, at NATO’s STO i fredstid var på forkant med den teknologiske udvikling, men at tiderne er skiftet. Nu befinder vi os i en krigstid, og det er blevet tydeligt, at NATO ikke længere nødvendigvis ligger teknologisk forrest på alle fronter. Umiddelbart ikke pga. en fejltolket selvopfattelse, men fordi situationen har forandret sig betydeligt. Der bliver ganske enkelt anvendt anderledes strategier og værktøjer i de aktuelle krigshandlinger.
Med sådanne udmeldinger fremstår PFAS-forureninger pludselig mindre presserende. Det kunne man dog ikke mærke i PFAS-panelet, der gør et særdeles godt arbejde med videndeling og udvikling på tværs af nationer. F.eks. investerer det amerikanske forsvarsministerium (DoD) massivt i PFAS-forureninger, alene i 2024 i omegnen af US$ 9,7 milliarder (64 milliarder DKK) til undersøgelse og oprensning af PFAS-forureninger. Dertil kommer deres teknologiudviklingsprogrammer til understøttelse af bedre karakterisering, rensning og håndtering af PFAS-forureninger: US$ 160 millioner i 2022 (1,05 milliarder DKK) og US$ 60 millioner i 2025 (400 millioner DKK) (kilde: www.acq.osd.mil/eie/eer/ecc/pfas/faqs.html). Det giver alt andet lige nogle muligheder, der er i en liga for sig.
Følgende overordnede betragtninger tog jeg, som regionalt ansat, med mig derfra:
- Rammerne for alliancens medlemmer og de danske regioner er vidt forskellige, men udfordringerne er langt hen ad vejen de samme. Det er et godt afsæt for at udveksle kommunikationserfaringer. Ligesom det giver gode muligheder for at samarbejde om vidensopbygning og udvikling af analyse-, undersøgelses- og renseteknologier.
- Der er stort fokus på PFAS i mange lande og fra mange vinkler. Det er opløftende – i hvert fald så længe vi formår at videndele og at opfange den delte viden. For den viden er tydeligt af betydning bredt på tværs af aktører og brancher. Bagsiden er, at det er nemt at overse centrale detaljer i mængden af informationer.
- Med afsæt i drøftelser på tværs af mødedagene, de lave danske grænseværdier, hvilket har resulteret i lave detektionsgrænser for PFAS i diverse matricer, initiativer og fokusområder under den nationale PFAS-handlingsplan og lignende, så er vi i Danmark pt. ret godt med. Dette er dog ikke en opfordring til at hvile på laurbærrene – snarere en opfordring til alle til at fortsætte det gode arbejde, så vi ikke også på den front pludselig erfarer at være på bagkant.
- Den danske case var en præsentation af et udpluk af de PFAS-renseteknologier, der er/bliver testet på PFAS-testcenteret i Korsør, med udgangspunkt i separationsteknologier (vand), genetik til bionedbrydning (jord) og destruktionsmetoder (vand og jord). Der var stor interesse for projekterne, og det er alene en cadeau til projektejerne. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke en stor tak til alle jer, der benytter og har benyttet PFAS-testcenteret. Jeg oplever generelt, at jeres arbejde vækker opsigt.
Efter sådan en uge i Washington D.C., hvor den Sydafrikanske præsident besøgte det Hvide Hus og blev udsat for Trump, to ansatte ved den israelske ambassade i Washington D.C. blev skudt, og Trump pludselig blokerede for udenlandske studerende på Harvard University – så er det nu godt at være hjemme i Danmark igen.
