En fælles udfordring

Sølvbryllup med jordforureningsloven 

I år fylder jordforureningsloven 25 år. Loven sætter rammen for, hvordan regionerne skal prioritere, undersøge og risikovurdere de forurenede og muligt forurenede grunde rundt om i landet. De forureninger, der udgør den største risiko for drikke- og grundvand og menneskers sundhed, bliver altid prioriteret højest. Det betyder, at mindre alvorlige sager kan blive overhalet på prioriteringslisten af nye forureninger, der udgør en større risiko. 

Overordnet har den 25 år gamle lov stået godt imod tidens tand. Men jubilæumsåret er en god anledning til at tage et kritisk blik på nogle af de steder, hvor loven har vist sig at komme til kort. 

Som de fleste har set i TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”, bliver der i stor stil svindlet med jordprøver, og forurenet jord dumpes på marker i stedet for at blive afleveret til en godkendt jordbehandler. Samtidig har de mange undtagelser i loven vist, at det i praksis er endog meget svært at få forurenerne til at betale for at fjerne den forurening, de har forårsaget. Derfor ender mange sager på regionernes bord, og så er det skatteborgerne, der kommer til at betale for andres forurening. 

Fokus på PFAS, grundvand og generationsforureningerne

Ud over at kigge nærmere på, hvor jordforureningsloven virker godt, og hvor den kan forbedres, har årets redegørelse også fokus på grundvandet, der konstant er udfordret af pesticider fra sprøjtegifte og klorerede opløsningsmidler fra renserier og maskinstationer. Og så giver redegørelsen en status på landets 10 generationsforureninger, hvor oprensningen af den første forventes færdig om blot to år.   

En generationsforurening nærmer sig mål

Generationsforureningen i Kærgård Klitplantage mellem badestrandene i Vejers og Henne ved Vestkysten er gået ind i den sidste etape af oprensningen. 

Forureningen stammer fra produktionen af vitaminpiller, nerve- og sovemedicin på det tidligere Grindstedværket. I perioden 1956-73 kørte tankvogne i pendulfart med stærkt forurenet spildevand fra fabrikken i Grindsted og ud til Kærgård, hvor indholdet blev dumpet i udgravede huller i klitterne - kaldet gruber. 

Over tid er store dele af forureningen sivet ned i grundvandet, og det har blandt andet medført, at der siden 1960’erme har været badeforbud ud for plantagen. 

I 2007 gik Region Syddanmark i gang med at grave den del af forureningen væk, som ikke var nået ned i grundvandet. Siden er der fjernet tonsvis af kviksølv, cyanid og andre problematiske stoffer. I 2017 tog regionen fat på at rense det forurenede grundvand med kemi. I år har kemien fjernet så meget af forureningen, at en særlig slags bakterier, der lever af at spise klorerede opløsningsmidler, kan tage over og klare resten. Inden udgangen af 2027 – altså 20 år efter oprensningen startede – forventes oprensningen at være færdig. 

100 millioner til PFAS

De danske regioner har gennem de seneste 10 år haft PFAS med som standard i analysepakkerne, når der undersøges for forurening. Det var dog Korsør-sagen, der medførte, at PFAS for alvor kom til offentlighedens kendskab. 

Her fik medlemmerne af et kogræsserlaug målt store mængder PFAS i blodet efter at have spist kød fra kvæg, der havde græsset på en PFAS-forurenet eng. 

PFAS er en fællesbetegnelse for ca. 11.000 kunstigt skabte stoffer, der stort set ikke nedbrydes i naturen. Nogle af stofferne er kræftfremkaldende og kan medføre hormonforstyrrelser, lav fødselsvægt og dårligt immunforsvar. 

I 2024 vedtog Folketinget en PFAS-handleplan, som frem til 2027 giver regionerne 100 mio. kr. til at oprense de værste PFAS-forureninger. På regionernes fælles testcenter i Korsør afprøves lige nu forskellige metoder til at rense PFAS fra jord. 

Godt grundvand er ingen garanti

Danmark er et af de få lande i verden, hvor vi kan hente vores drikkevand direkte fra undergrunden og sende det ud i hanerne uden at rense det først. Grundvandet er dog konstant i risiko for at blive forurenet fra landbrugets og gartneriers brug af sprøjtegifte og kvælstof, og med klorerede opløsningsmidler og PFAS. Der bliver hele tiden fundet nye trusler mod drikkevandet i takt med, at der bliver udviklet nye og bedre analysemetoder til at identificere de skadelige stoffer. 

Drikkevandsbeskyttelsen er delt mellem flere myndigheder, og derfor er der behov for et stadigt tættere samarbejde mellem regionerne, staten, kommunerne og vandværkerne, så vi også i fremtiden kan få urenset drikkevand. 

 

En halv milliard til jordforurening

I 2024 brugte de fem regioner til sammen 537 mio. kr. på at undersøge, risikovurdere og oprense forureninger, der truer jord og grundvand. 

På nøgletalssiderne kan du blive klogere på, hvordan pengene er brugt. I runde tal bruges der ca. en fjerdedel på indledende undersøgelser for at fastlægge, om der er en forurening eller ej. 

En anden fjerdedel bruges på videregående undersøgelser og afgrænsning af allerede konstaterede forureninger med henblik på at afklare, om forureningen udgør en risiko for grund- og drikkevand eller menneskers sundhed og dermed skal fjernes. 

En tredje fjerdedel bruges på at afværge og oprense forureninger. Regionerne skal kun fjerne den del af en forurening, der udgør en risiko. 

Den sidste fjerdedel bruges på løn, it-systemer og på projekter, der sigter mod at udvikle nye, bedre og billigere oprensningsmetoder. 

Læs hele redegørelsen på: www.jordforureninger.dk