Fortidens synder – fremtidens løsninger
Den 15. maj 2023 lagde miljøminister Magnus Heunicke vejen forbi Korsør for at deltage i åbningen af det nye testcenter. Sammen med Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, Knud Vincents, borgmester i Slagelse og Michael Djervad beredskabschef for Slagelse Brand og Redning kunne miljøministeren symbolsk klippe et PFOS-molekyle i stykker med håbet om, at der på brandskolen kan udvikles teknologier, som kan netop det.
Håndtering af overfladevand
En af de store udfordringer, Korsør Brandskole skal håndtere, er at forhindre yderligere spredning af forurening fra grunden. Når man står på brandskolen, bliver det tydeligt, at placeringen i terrænet giver særlig gode afstrømningsforhold for overfladevand, dels mod Korsør nord, dels mod et kolonihaveområde nordøst for brandskolen. Derfor har der længe været fokus på at håndtere overfladevand på grunden. Selvom regn formentlig kun indeholder mindre mængder PFAS, giver regnens møde med overflader på brandskolen en temmelig stor afsmitning med netop disse stoffer. Det skyldes, at overfladerne gennem mange år har været eksponeret for PFAS-holdigt brandskum, og stofferne derfor findes overalt på brandskolen. Ud over overfladevandet er der også drænvand og vand fra brandøvelser, der skal håndteres. Allerede i 2021 blev der opsat et midlertidigt anlæg, der renser PFAS fra overfladevandet ved hjælp af resiner1. Men nu er man ved at etablere et permanent fuldskalaanlæg2, som benytter sig af flere forskellige teknologier. Overfladevandet fra området opsamles i fire buffertanke, som gør, at der kan opsamles endog store regnskyl (kapaciteten svarer til en 20-års-hændelse). Efter et første trin, hvor der fraktioneres med luftbobler, føres vandet gennem både filtre med aktivt kul og ionbytterteknologi. PFAS-koncentrat fra de forskellige trin føres til et PFAS-destruktionstrin, der anvender UV til at nedbryde PFAS.
Håndtering af overfladevand
En af de store udfordringer, Korsør Brandskole skal håndtere, er at forhindre yderligere spredning af forurening fra grunden. Når man står på brandskolen, bliver det tydeligt, at placeringen i terrænet giver særlig gode afstrømningsforhold for overfladevand, dels mod Korsør nord, dels mod et kolonihaveområde nordøst for brandskolen.
Derfor har der længe været fokus på at håndtere overfladevand på grunden. Selvom regn formentlig kun indeholder mindre mængder PFAS, giver regnens møde med overflader på brandskolen en temmelig stor afsmitning med netop disse stoffer. Det skyldes, at overfladerne gennem mange år har været eksponeret for PFAS-holdigt brandskum, og stofferne derfor findes overalt på brandskolen. Ud over overfladevandet er der også drænvand og vand fra brandøvelser, der skal håndteres.
Jordvask – også under danske forhold
En af de teknologier til PFAS-rensning, som anvendes med succes i udlandet, er jordvask. Udfordringen ved denne teknologi er dog, at den virker bedst på grovere fraktioner af sand og især grus. Som mange ved, byder den danske geologi særligt på moræneler, hvor PFAS binder sig stærkere, især hvis der er et større indhold af organisk stof.
Dette stopper ikke det projekt om jordvask, som man kunne høre mere om i Korsør3. De har god erfaring med jordvask og er opsat på at få teknologien til at fungere – også under danske forhold.
Kan bakterie nedbryde PFAS?
Det instinktive svar på dette spørgsmål er nej. Men måske er det bare et spørgsmål om, at vi ikke har fundet de rigtige bakterier og de rigtige forhold endnu. Et af de projekter, man kunne se på testcenteret, satser på, at nanopartikler af biokul kan binde PFAS i en biofilm, som gør det muligt for bakterier at tilgå stofferne under gode biologiske forhold. Forventningen er, at denne metode kan muliggøre både on-site rensning og rensning af jorde hos jordmodtagere4, som man i dag vil være nødsagettil at rense med dyrere teknologier.
PFAS elsker grænseflader
En af de egenskaber ved PFAS, som har gjort stofferne så bredt anvendte, er deres særlige overfladeaktive egenskab. Denne egenskab prøver man at udnytte, når man ved at sende bobler gennem PFAS-forurenet vand, får PFAS opkoncentreret i skummet5. Denne simple metode, som man ser i den virkelige verden i havskum, er særdeles effektiv til opkoncentrering af PFAS, men har dog hidtil virket bedst for de langkædede PFAS-forbindelser. Flere arbejder dog på at optimere processen, og der er derfor håb om, at de kortkædede også vil kunne fanges bedre.
Vi har stadig brug for at blive klogere på, hvordan PFAS spreder sig. Et af de områder, der er af særlig interesse, er den umættede zone, hvor PFAS’ favorisering af grænseflader ikke kan undgå at have betydning for spredning og tilbageholdelse af stofferne. Dette kigger et større EU-projekt6 blandt andet nærmere på, og i den forbindelse har man installeret to skråboringer i den umættede zone på brandskolen. De to boringer indeholder et såkaldt ”VMS”-system, som muliggør, at man kan prøvetage i hele boringens dybde, samtidig med at de overliggende jordlag er uforstyrrede.
Det bliver spændende, hvad fremtiden bringer
Flere af de projekter, man kan se på Korsør Brandskole, har modtaget en del af de TUP-midler, der i 2022 blev afsat til udviklingsprojekter for PFAS. I finansloven for 2023 er der afsat 10 mio. kr. til demonstrationsprojekter for PFAS-oprensning samt 8 mio. kr. til en Videns-taskforce for PFAS. Det er positivt, at der er forståelse for, at vi har brug for at blive klogere, og vi håber, at nogle af de bevilligede penge kan komme i spil på testcenteret i Korsør.
1 Anlæg drevet af Vandrensning.com
2 Anlæg drevet af ULTRAAQUA
3 Projekt af Nordic Waste og Teknologisk Institut
4 Projekt af K/S Oilrem
5 SAFF – Surface Active Foam Fractionation – anlæg drives af Envytech AB
6 Projekt SCENARIOS – med dansk deltagelse af GEO
