Hvordan håndterer vi PFAS-forurenet jord

I starten af 2024 og med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiprogram satte WSP sig for sammen med Roskilde Kommune at undersøge, hvordan situationen ser ud i andre lande. Dette gjaldt både, når det kommer til, hvordan jordkvalitetskriterier for PFAS ser ud i andre lande, men også hvordan PFAS i jord håndteres på et strategisk plan. Dette har ført til rapporten "PFAS i jord – International screening af andre landes praksis for håndtering af jord med PFAS"/1/. I rapporten er der 13 idéer til, hvordan PFAS i jord kan håndteres.

PFAS udfordrer med både diffus forurening og en høj grad af udvaskning

PFAS forekommer som punktkildeforurening, ligesom det er tilfældet med en lang række andre forurenende stoffer, der kommer fra industrielle aktiviteter. Forekomst af PFAS i jord kan skyldes forskellige typer punktkilder, hvor der er en specifik aktivitet, der har ført til forureningen, men PFAS forekommer også i et lavere diffust niveau.

Derudover spredes PFAS fra jorden til det øvrige miljø via en række transportveje, hvilket også betyder, at der er en række eksponeringsveje, der kan have betydning, når det skal vurderes, hvilken risiko PFAS udgør. Særligt gælder det, at PFAS spredes i vandfasen og derved udgør en risiko for spredning til grundvand, overfladevand og naturområder.

Diffuse forureninger med andre forurenende stoffer (f.eks. PAH’er) håndteres via områdeklassificering, men for disse forureningsstoffer gælder, at de er stort set immobile. Et vigtigt spørgsmål er derfor, om der skal laves et nyt system for håndtering af PFAS i jord, eller om PFAS-problematikken kan integreres i det nuværende system for håndtering af jordforurening.

Balancering af risiko

Vores undersøgelse viste, at Danmark ikke er alene om at være udfordret af PFAS-problematikken med hensyn til håndtering af jord, og at der er meget inspiration og læring at hente fra andre lande. Erfaringerne fra projektet viser, at landene skal balancere mellem at undgå og eliminere et uønsket og farligt stof på den ene side og at skabe muligheder for praktisk håndtering på den anden side, idet PFAS er vidt udbredt i miljøet.

På den ene side må genanvendelse af jord ikke føre til en forringelse af af kvaliteten af jord, grundvand og overfladevand med PFAS, men på den anden side er ønsket også, at der deponeres så lidt jord som muligt. I Australiens handleplan for PFAS arbejdes der eksempelvis med et hierarki, der angiver prioritering af behandling af jord. Øverst i hierarkiet ligger separering, oprensning og destruktion af PFAS. Dernæst følger on-site indkapsling i konstruktioner og nederst i hierarkiet er deponering.

12 lande og 13 idéer

Vi har undersøgt bredt og fandt, at 12 lande havde initiativer relateret til PFAS i jord. 10 af disse lande har etableret kvalitetskriterier til at håndterere PFAS-forurenet jord, mens 4 lande har etableret strategier målrettet PFAS i jord. Hvilke lande det drejer sig om ses i tabel 1 herunder. De lande, der har haft en strategi eller handleplan for håndtering af PFAS i jord, er også de lande, hvor der har været mest information og flest retningslinjer.

Tabel 1. Oversigt over, hvilke lande der har etableret kvalitetskriterier og strategier med henblik på at håndtere forurenet jord.

Finland og England er også inkluderet i undersøgelsen, da Finland har lavet undersøgelser af PFAS i jord, mens England har udregnet soil screening values.

Der er på baggrund af gennemgangen af andre landes praksis fremkommet 13 idéer til håndtering af PFAS i jord. De 13 idéer er listet op nedenfor, og der kan læses mere om hver enkel idé og hver enkelt lands praksis i rapporten.

• Handleplan for PFAS i jord
• Indragelse af flere beskyttelseshensyn i jordkvalitetskriteriet
• Inddragelse af jordens eget beskyttelsesniveau i jordkvalitetskriterierne
• Fastsættelse af en normværdi for indhold af PFAS i jorden, hvor der ikke er risiko
• Fastsættelse af et niveau for den diffuse forurening af PFAS i jord administrativt
• Differentierede jordkvalitetskriteriet efter arealanvendelse
• Inddragelse af vægtet toksikologi i jordkvalitetskriterie
• Udarbejdelse af et jordkvalitetskriterie for summen af PFAS (uspecifikke)
• Udvaskningstests i forbindelse med prøvetagning af jord
• Områdekort for PFAS
• Retningslinjer for midlertidig opbevaring
• Retningslinjer for genanvendelse
• Indretning af specielle enheder på deponier til PFAS-holdig jord

Jordkvalitetskriterier med forskellige beskyttelseshensyn

Jordkvalitetskriterier i de forskellige lande fastsættes ud fra forskellige hensyn, som fx jordkontakt, spredning fra jord til grundvand og overfladevand, optag fra jord til planter og spredning i økosystemer gennem optag i mikroorganismer og planter.

Tabel 2. Oversigt over de forskellige landes beskyttelseshensyn.

Her adskiller vi os i Danmark, da jordkvalitetskriterierne for PFAS i Danmark alene retter sig mod at beskytte menneskers sundhed med fokus på børns jordkontakt, hvorimod beskyttelse af grundvand og overfladevand ikke er indarbejdet i det danske jordkvalitetskriterium. Hvis jordkvalitetskriteriet er overholdt kan der således stadig være en grundvandsrisiko tilstede.

I nogle lande er der fastsat en værdi for PFAS i jorden, hvor der ingen risiko er for påvirkning af økosystemer eller menneskers sundhed. I Norge hedder dette en normværdi, og i Flandern og i Nederlandene er der fastlagt en værdi for fri anvendelse. Andre lande fastsætter kriterier for at angive en aktion. I Nederlandene er der f.eks. indgrebsværdier, og i USA er der oprensningsniveauer.

Mange lande arbejder også med forskellige beskyttelseshensyn for forskellige arealanvendelser. Der ses en tendens til at dele arealer op i; landbrug/natur, hvor jorden anses som jomfruelig og derfor skal beskyttes; boliger/rekreative arealer, hvor der er risiko for jordkontakt ift. menneskers brug af jorden; og industri/kontor, hvor eksponeringen er mindre, og hvor der derved kan tillades et højere indhold af PFAS i jorden.

Valg af den rette behandlingsform

Rensning af jord enten in situ eller på anlæg bør være første prioritet ved håndtering af PFAS-holdig jord for at eliminere PFAS. Men det må forventes, at det fortsat tager noget tid, indtil de rette løsninger er etableret, og det kan derfor være formålstjenligt at oprette specielle enheder på deponier eller eventuelle midlertidige løsninger for opbevaring, som har den samme beskyttelse af omgivelserne som et deponi. I andre lande ses løsninger med deponering af PFAS holdig-jord på særlige enheder, hvor der er etableret barrierer for at undgå kontakt med omgivelserne, og hvor der er perkolat opsamles og renses.

Da der forventes en diffus forurening af overfladejorden med PFAS, er det rimeligt at se på, i hvilken grad jord med et mindre indhold af PFAS kan genanvendes. I Tyskland klassificeres jorden f.eks. i 3 klasser, der bestemmer genanvendelsesmulighederne. Her skelnes der mellem genanvendelse uden restriktioner,  genanvendelse under særlige forhold og genanvendelse med sikkerhedsforanstaltninger. Derudover anvendes der i Tyskland udvaskningstest til at måle og vurdere indholdet af PFAS i forhold til de 3 klasser.

Hvis jord med PFAS skal genanvendes, kræver det retningslinjer.  Der kan i sådanne retningslinjer eksempelvis inddrages viden om niveauet for den diffuse forurening, og der kan udarbejdes en normværdi for jorden, hvor PFAS-indholdet ikke udgør en risiko for mennesker eller natur. Derudover kan der overvejes brug af udvaskningstest og udarbejdelse af områdekort, hvor der kan differentieres mellem forskellige arealanvendelser. Sådanne kort er der erfaring med at bruge i Nederlandende. Ved hjælp af disse værktøjer kan der etableres et system, hvor genanvendelse af jord med lavt indhold af PFAS er mulig, uden at genanvendelsen skaber en øget risiko for mennesker og miljøet.

 
Reference

1. Miljøprojekt nr. 2268, maj 2024, udgivet af Miljøstyrelsen.