Jordforurening i USA
Love Canal - tragedie førte til opmærksomhed på forurening
Love Canal mellem de to Niagara-floder i New York blev oprindeligt udgravet som en kanal, hvori der skulle skabes et vandkraftværk. Dette blev imidlertid ikke realiseret, og i stedet blev den påbegyndte udgravning opkøbt i 1920 af et firma ved navn Hooker Chemicals. I de næste 33 år blev 22.000 tons kemisk affald dumpet i kanalen. Det er bl.a. PCB, dioxiner, tungmetaller og andre organiske stoffer, som er fundet ved Love Canal. I 1953 solgte Hooker Chemicals området til byen for 1 dollar med ansvarsfrihedsklausulen, at Hooker Chemicals ikke kunne holdes ansvarlige, hvis nogen blev syge eller døde som følge af det begravede affald \1\.
I området byggede byen en folkeskole og ca. 100 huse. Nogle rapporter mener, at den største fejl lå i konstruktionen af et kloaksystem til det nye beboelsesområde. Dette byggeri ødelagde den indkapsling af ler, som var konstrueret omkring affaldet, og dermed kunne affaldet senere lække ud i omgivelserne.
Problemerne blev imidlertid ikke opdaget før i 1970’erne, da en periode med kraftig regn havde ramt området. Kemiske lugte blev tydelige i husenes kældre. Deciderede pøle af kemikalier kunne ses i folks baghaver og sågar også på skoleområdet. Kvarterets børn vendte hjem med kemiske brandskader. Derudover havde der i området med kun 100 familier været 5 tilfælde af medfødte misdannelser og en alarmerende høj rate af ufrivillige aborter. Familierne i området blev derfor evakuerede \2\.
Jordforureningsloven fra 1980
Det var denne nationale tragedie, som førte til USA’s første jordforureningslov, Comprehensive Environmental Response, Compensation and Liability Act (CERCLA) fra 1980. Loven omtales også ofte som Superfund, da der også blev oprettet en fond dedikeret til finansiering af oprensningerne. Loven satte retningslinjerne for, hvordan forurenede grunde skulle undersøges og oprenses. Det er det amerikanske US Environmental Protection Agency (USEPA), svarende til vores Miljøstyrelse, som foretager undersøgelserne og oprensningerne. Ligesom i Danmark og EU følger loven forureneren-betaler-princippet. I USA har de sat strengere regler for dette princip. Ansvarlige forurenere kan ifølge CERCLA være; nuværende ejere af grunden, tidligere ejere/anvendere af grunden, nogen som har arrangeret, at forurenende materiale skulle deponeres på grunden, eller nogen som har transporteret forurenende materiale til grunden. En virksomhed kan stilles til ansvar, uanset om det var intentionelt eller om det fandt sted før CERCLA blev indført \1\.
Hooker Chemicals fik altså lov at betale for oprydningsarbejdet i Love Canal, selvom det ikke på det tidspunkt var ulovligt at deponere affaldet. I de tilfælde, hvor ansvarlige forurenere ikke kan findes, kan udgifterne dækkes af Superfonden. Superfonden fik frem til 1995 tilført penge gennem en afgift på kemikalie- og petroleumsindustrien. Superfondens indestående kunne bruges til oprensning af forurenede grunde. I 1995 blev denne afgift afskaffet, og oprensningerne måtte sidenhen finansieres af forureneren eller det årligt øremærkede beløb fra statskassen \1\.
Arbejdet med jordforurening i USA
Når der er mistanke om en forurening, undersøger EPA grunden og karakteriserer det ud fra en række faktorer; risikoen for spredning til miljøet, hvilken slags forurening og mængde, mennesker og miljø der påvirkes eller potentielt påvirkes. Risikoen for hver af disse gives en numerisk værdi, og hvis værdien overskrider 28,5 kan grunden blive sat på National Priorities List. Dette svarer til den danske liste over generationsforureninger, som regionerne har ansvaret for. EPA finder også de potentielle ansvarlige for forureningen. Mick Hans, talsperson for EPA har udtalt, at EPA finder de ansvarlige og får dem til at betale i omkring 70 % af tilfældene \1\. Dette er i stærk kontrast til Danmark og Europa, hvor forureneren-betaler- princippet ofte ikke kan håndhæves. Siden 1980 har EPA oprenset 456 grunde, således at de er slettet fra National Priorities List. Der er lige nu 1.336 lokaliteter på listen, hvor oprensningsarbejde eller fortsat overvågning er i gang \3\.
Nye tider under Joe Biden
Efter en årrække med faldende bevillinger til Superfund blev afgifter på produktion og import af kemikalier, skadelige stoffer samt råolie og petroleum genindført i 2022. Taksten varier afhængig af stoffet, men ligger på mellem 0,44 – 9,74 dollars pr. ton. Det estimeres, at de nye afgifter kan indbringe 14,5 milliarder dollars fra 2022 til 2031 \4\, som er direkte øremærket til jordforureningsarbejdet, hvilket er en milepæl i arbejdet med oprydning efter jordforurening.
\1\ Superfund - National Geographic