Jordforurening med arsen og DDT som følge af frugtavl

I projekterne beskrives immobile stoffers anvendelse som bekæmpelsesmidler inden for frugtavl ganske grundigt. Projekterne baserer sig på arkivmateriale og sprøjte
planer, samt at regionerne har været i felten med flere undersøgelser. Projekterne har betydet, at regionerne ikke har kortlagt frugtplantager.

De sidste par år har Region Sjælland - primært i forbindelse med byggerier - fået indmeldt lettere forurening med arsen, DDT, DDE mv. Det har medført, at regionen har undersøgt et mindre antal frugtplantager, og resultaterne viser:

• 3 arealer med påvist arsen
• 4 arealer med påvist DDT
• 1 areal med både påvist arsen og DDT
• På 2 af de undersøgte arealer blev der ikke fundet forurening

Værdierne er let forhøjede, ikke markant forhøjede. Men et stof som arsen har altid fået de røde lamper til at blinke i Region Sjælland, det er en type forurening, der prioriteres højt.

Henvendelse til staten 

Region Sjælland har nu rettet henvendelse til Miljøstyrelsen og Miljøministeriet for at få en dialog i gang om den bekymring, resultaterne har skabt i regionen, og følgende spørgsmål ønskes belyst:

• Det juridiske grundlag for en indsats på frugtplantager?
• Det miljøfaglige - er der brug for at samle mere viden om jordforurening og frugtavl?
• Det sundhedsfaglige er de fundne koncentrationer problematiske?

Det juridiske

Jordforureningsloven indeholder en undtagelse, jf. § 2, stk. 2, om at jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider ikke er omfattet af loven. Årsagen er, at lovens virkemidler og indgrebsmuligheder generelt er uegnede til at løse problemer med jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider. Her er der nok tænkt på grundvandsforureninger, men første generationssprøjtemidlerne er immobile, og de findes derfor primært i den øverste halve meter jord.

Det miljøfaglige

I starten af 1900-tallet opstår frugtavl omkring eksisterende havebrug. Antallet af selvstændige produktionsenheder anlagt før 1920 kan tælles på få hænder, men fra slutningen af 1920’erne sker der en voldsom udvikling, og egentlig erhvervsfrugtavl vokser frem. Dansk frugtavl havde sin storhedstid i perioden ca. 1930-1950. Der er siden starten af 1900-tallet sprøjtet med forskellige typer arsenholdige sprøjtemidler mod skadedyr. Særligt bly-arsenat var almindeligt udbredt som sprøjtemiddel, og det blev markedsført frem til 1961. Efter krigen kom DDT på markedet og blev anvendt mod insekter og mider i frugttræer, hindbær og jordbær. Det er uklart, hvor meget DDT vandt indpas i frugtavlen, frem til det blev forbudt i 1969. Andre typer af sprøjtemidler er også anvendt gennem tiden. I den historiske udredning om anvendelse af immobile stoffer i bekæmpelsesmidler er der beskrevet og beregnet 
potentielle koncentrationer ud fra gamle sprøjteplaner. Det vurderes, at der efter en samlet behandlingsperiode på f.eks. 30 år vil kunne findes koncentrationer på hhv. 215 mg bly og 78 mg arsen pr. kg TS i de øverste 25 cm af jorden. På tilsvarende vis er det beregnet, at det ved to behandlinger årligt i fem år vil kunne medføre en belastning på 1,33 mg/kg DDT i de øverste 25 cm af jorden. I en sammenfatning af syv undersøgelser fra teknologiprojekterne konkluderes det, at der på de undersøgte arealer ikke er fundet koncentrationer, der kan underbygge en nærmere sammenhæng mellem anbefalet praksis og faktisk forbrug. Sammenfattende er det iagttagelsen, at forbruget har ligget på et niveau, der ikke medfører overskridelser af afskæringskriteriet for arsen og bly. Det fremgår dog også, at det er svært at drage konklusioner på tværs af de undersøgte arealer.

Det sundhedsfaglige

Resultaterne af de stadigt få undersøgelser, der er gennemført i Region Sjælland, ligger trods alt i den lette ende. Men det er en udfordring, at der ikke er afskæringskriterier for nogle af disse stoffer. Arsen er akut toksisk, og derfor er der af gode grunde ikke afskæringskriterier for dette stof. Men vil det være muligt at genbesøge kriterierne for DDT m.v. Udfordringen er, at der er bygget boliger på de mange gamle frugtplantager, og der er ofte tale om rigtig mange boliger. De gamle frugtplantager er stadigt populære byggegrunde, og vi får mange henvendelser fra kommunerne om bebyggede grunde, eller grunde der skal bebygges. Vi har derfor brug for en afklaring af, hvad de let forhøjede værdier betyder for de mange boliggrunde.

Følgende tidligere projekter kan læses, hvis man er interesseret i at vide mere:

• Immobile stoffer i bekæmpelse anvendt inden for frugtavl. Anvendelsesmønstre og konsekvenser for jordmiljøet. /Miljøprojekt nr. 1386, 2011
•  Anvendelse af immobile bekæmpelsesmidler inden for frugtavl. Undersøgelse af tidligere frugtplantage i Nykøbing Sjælland. /Miljøstyrelsen, september 2012
• Anvendelse af bekæmpelsesmidler inden for frugtavl. Sammenfatning af syv undersøgelser. /Miljøprojekt nr. 1456, 2013
• Anvendelse af bekæmpelsesmidler inden for frugtavl. Sammenfatning af syv undersøgelser. /Miljøprojekt nr. 1456, 2013
•  Bioopløselighed af arsen. Litteraturopsamling vedr. bioopløselighed af arsen samt vurdering af metoden til bestemmelse af bioopløselighed for arsen. /DHI og Region Sjælland
•  Test for human bioopløselighed af jordforureninger. /Miljøprojekt nr. 1088, 2006