Kortlægningskriterier for gartnerier – hvad vi lærte af data!

Arbejdet har været baseret på ensartede udtræk af undersøgelsesdata fra GeoGIS kombineret med metadata om de undersøgte gartnerier. Datatolkningen er i første omgang udført ved hjælp af Excel og efterfølgende med Power BI. Databearbejdningen er yderligere beskrevet i /1/.

Der er indsamlet vandprøvedata fra 251 lokaliteter og jordprøvedata fra 226 lokaliteter. Som hovedregel består vandprøvedata af ”den store analysepakke”, mens der for jordprøver er en større divergens i antallet af analyseparametre. For jordprøver indgår, ud over pesticidparametre, desuden en række metaller.

Høj påvisningsfrekvens

Datagennemgangen viser, at påvisningsfrekvensen af pesticider ved gartneriundersøgelser er meget høje. Samtidig er driftsperioderne for de undersøgte gartnerier generelt lange. Dette har gjort det svært at se tydelige tendenser i data, og de tendenser, der ses, er ikke statistisk signifikante.

Således må det konkluderes, at der er stor sandsynlighed for at finde en forurening med pesticider i jord og/eller vand, når der foretages en undersøgelse på et gartneri. Følgegruppen har med sit arbejde søgt at identificere de tilfælde, hvor der er mindre sandsynlighed for at finde en forurening, der skal håndteres af regionen. Det er følgegruppens vurdering, at der på baggrund af datatolkningen i kombination med gruppemedlemmernes erfaring kan uddrages kortlægningskriterier af data.

Hvad vi ikke fandt sammenhæng med

Generelt konkluderede følgegruppen allerede i det indledende arbejde, at lokalitetsstatus (V1, V2 etc.) er en dårlig indikator for viden, og at betydningen af velydende boringer ikke kunne eftervises i datasættet. Desuden vurderer gruppen, at viden om afgrødetype i datasættet og generelt er for sparsomt til, at der kan konkluderes noget.

Svage tendenser

Der er en svag tendens til, at der er højere fund i jord og vand ved væksthusarealer på 2.000 m² eller derover. Det er dog snarere et udtryk for, at de større gartnerier generelt har en længere driftsperiode, idet væksthusarealet udbygges med tiden.

Når væksthusene fortsat er på grunden, ses der en tendens til højere fund, men tendensen er for svag til, at den giver anledning til, at nedrevne gartnerier kan tages ud af kortlægningen.

Figur 1: Lokaliteter med max koncentration for sum af DDT, DDE og DDD (per lokalitet) i koncentrationsinterval.          

Pesticider i jord

I forbindelse med projektet er de mest påviste pesticider i jord identificeret. Ud over den absolutte topscorer (DDT) er der tale om en række af pesticider, hvor der ikke findes officielle kvalitetskriterier i jord. Derfor har VMR i forbindelse med projektet henvendt sig til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) med henblik på at få udregnet sundhedsbaserede kriterier for indholdet af seks forskellige pesticider i jord.* De beregnede kriterier viste, at der ikke var overskridelser for de pågældende pesticider i datasættet.

*De beregnede kriterier er fremsendt til Miljøstyrelsen med henblik på at få dem godkendt som officielle jordkvalitetskriterier.

Dermed stod det hurtigt klart, at det særligt var fund af DDT og arsen, samt i enkelte tilfælde dieldrin, der var afgørende for, om der er en risiko for kontakt med forurenet jord på tidligere gartneriarealer. Overskridelser for disse stoffer ses typisk på ældre gartnerier (i drift før 1960, se figur 1), hvilket hænger sammen med anvendelsesperioderne for stofferne:

• DDT (anvendt fra ca. 1945 til ca. 1975)
• Arsen (anvendt fra 1900 til ca. 1950)
• Dieldrin (anvendt fra 1956 til 1988)

Pesticider i vand

Helt overordnet påvises pesticider i grundvand hyppigt ved regionernes undersøgelser. Hovedparten af de fund, der gøres, er under 5 µg/l, således er der kun påvist pesticider eller metabolitter i koncentrationer over 5 µg/l (se figur 2) på 27 gartnerier (svarende til ca. 12 % af de undersøgte gartnerier). De hyppige fund af BAM i høje koncentrationer vurderes at skyldes en mere intens anvendelse af moderstoffet dichlobenil på gartnerier sammenlignet med andre brancher, hvor man har haft flere generelle ukrudtsmidler. På gartnerier er der sket ukrudtbekæmpelse mellem afgrøderne i modsætning til fx landbrug, hvor dichlobenil primært er anvendt til ukrudtsbekæmpelse på fx gårdspladsen, mens der er anvendt andre ukrudtsmidler på markerne. Dichlobenil er et jordmiddel, der virker i 3 måneder og slår alt ihjel. Dichlobenil/BAM bindes i jorden og kan udvaskes til grundvandet over en længere årrække.

Figur 2: Pesticider påvist i vand i koncentrationer over 5 µg/l.