LEDER: Jordforurening, drikkevand og menneskers sundhed

Jordforureningsloven er grundlaget for regionernes arbejde med jordforurening. Formålet står i § 1: ”Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed”.

Jordforurening kan påvirke menneskers sundhed på flere måder. Det kan ske ved direkte kontakt med forurenet jord, ved afdampning af forurenende stoffer til de omgivelser, hvor mennesker opholder sig, eller ved at forureningen siver ned til grundvand, der senere indvindes til vandforsyning. Jordforurening kan også påvirke menneskers sundhed via overfladevand, enten ved direkte kontakt med vand eller forurenede sedimenter, eller f.eks. når vi spiser fisk, der er forurenede.

Når vi skal arbejde konkret med forurenet jord eller vand, bruger vi kriterier, der fastsættes af Miljøstyrelsen. Bag hver eneste af de mange værdier ligger et stort arbejde med at gennemgå og vurdere den foreliggende viden om miljø- og sundhedsmæssige forhold. Med de mængder af kemiske stoffer, vi kender til, og med udviklingen af nye analysemetoder vil Miljøstyrelsen altid være bagud med at fastsætte kriterier. Vi kan altid finde på noget at analysere for, som der ikke findes kriterier for.

Hvor der ikke er fastsat grundvandskriterier for et stof, anbefaler Miljøstyrelsen, at man tager udgangspunkt i drikkevandskravet. Kravet til pesticidstoffer (og deres relevante metabolitter/nedbrydningsprodukter) i grundvand og drikkevand er fastsat på EU-niveau til 0,1 µg/l. Dette krav er ikke sundhedsmæssigt begrundet, men er udtryk for et politisk ønske om, at stoffer, der er fremstillet med henblik på at bekæmpe levende organismer, ikke finder vej til grundvand og drikkevand. I Danmark har man som ekstra sikkerhed valgt, at der fastsættes samme krav for metabolitter, uanset om de er vurderet som relevante.

Vi kan se, at der i stigende grad bliver sat spørgsmålstegn ved den prioritering – blandt andet ved ATV Jord og Grundvands nyligt afholdte konference om fremtidens drikkevand. I grundvandet finder vi sjældent pesticider, men ofte metabolitter, og de pesticidstoffer, der findes hyppigst, er vurderet som ikke-relevante.

Flere vandforsyninger bruger i øjeblikket mange af forbrugernes penge på at udvikle og installere renseteknologi, som ikke nødvendigvis giver sundere vand. Regionerne bruger tilsvarende mange ressourcer på at undersøge og afværge pesticidlokaliteter, hvor metabolitterne udgør det største problem.

Måske kunne vi få mere miljø og sundhed for pengene ved en anden prioritering? Det er en svær diskussion, som bliver rejst af flere bidragsydere i hvidbogen ”Fremtidens drikkevand – hvordan sikrer vi rent vand til de kommende generationer?”. Økonomien er presset, og prioriteringerne er hårde. Men så længe metabolitterne er et problem for vandforsyningerne, er de også på regionernes prioriteringsliste.