LEDER: Nyt EU-direktiv om jord

Den 16. december 2025 træder et nyt EU-direktiv om jord i kraft. Ved første øjekast handler Direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed mest om landbrugsjord, og i forhold til tidligere udkast er forpligtelserne på jordforureningsområdet beskedne. Når man læser ned i direktivet, opdager man imidlertid, at det indeholder nogle nyskabelser, som bør give anledning til ændringer i den danske jordforureningslov.

For os, der arbejder med jordforurening, er de to mest iøjnefaldende nyskabelser begrebet menneskeskabte baggrundsniveauer og et gennemgående hensyn til bæredygtighed.

Baggrundsniveauer har vi tradition for at betragte som naturgivne, men i direktivet ligger en erkendelse af, at menneskeskabte påvirkninger som diffus forurening og landbrug kan give anledning til egentlige ændringer af baggrundsniveauet for nogle stoffer. I Danmark kender vi det allerede fra områdeklassificeringen af gamle byområder, men med direktivets krav om overvågning og opstilling af baggrundsniveauer får vi en ramme for at etablere ny områdeklassificering af fx større områder med diffus PFAS-forurening eller arealer, der er påvirket af landbrugsmæssig spredning af gødning, pesticider eller spildevandsslam. Vi bør se det som en mulighed for at forebygge, at forurenet jord flyttes ukontrolleret, og at der bygges boliger og børneinstitutioner på arealer, der senere viser sig at være forurenede. Men det kræver ændring af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser.

Bæredygtighed er ikke et nyt begreb, og det indgår i formålsbeskrivelsen i de fleste miljølove. Det gælder dog ikke jordforureningsloven. Jordforureningsloven skal blot ”medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed”. Bæredygtighed er ikke blot at begrænse påvirkningen fra forurening – det er også hensyn til ressourcer, klima, sociale påvirkninger og økonomi. Betragtninger om bæredygtighed vil bl.a. bidrage til at medtænke påvirkninger fra opgravning og transport af jord, energiforbrug ved oprensning og udnyttelse af jorden som en ressource – og som erstatning for råstoffer, når det er muligt. Det bør være ikke blot legitimt, men et krav, at vi ser på jord og jordforurening i et bæredygtighedsperspektiv.

Vi ser frem til at gå i dialog med såvel Miljø- og Ligestillingsministeriet som Ministeriet for Grøn Trepart, som har det overordnede ansvar for implementeringen af jorddirektivet, om hvordan direktivet kan implementeres i dansk lovgivning på en måde, der skaber mest mulig værdi for det danske samfund.