LEDER: Store og små forureninger
I Danmark er det regionerne, der kortlægger forurenede grunde og sørger for, at alle kan få oplysninger om, hvor der er forurenet. I dag er der over 40.000 grunde i registeret, men en forurenet grund er ikke bare en forurenet grund.
De største forureninger er så store, komplekse og dyre, at de ikke kan rummes inden for regionernes almindelige budget, men kræver særlige bevillinger. Vi kalder dem generationsforureninger, fordi de er arvegods fra tidligere generationer og vil blive liggende i mange generationer fremover, hvis ikke vi gør en særlig indsats. Dem er der heldigvis et begrænset antal af. Planen for generationsforureninger fra 2018 tager fat på opgaven med de første ti, men flere vil komme til, efterhånden som regionerne undersøger og vurderer de største forureninger.
De mindste sager findes i tusindvis. Nogle lokaliteter bliver gennemgået, men ikke kortlagt, fordi det viser sig, at der ikke har været forurenende aktiviteter. Andre ryger ud af registeret, når de bliver undersøgt nærmere, fordi der er så lidt forurening – eller måske slet ingen. En del lokaliteter bliver stående i registeret, fordi der er en forurening, som vigtig at kende til, hvis arealanvendelsen skal ændres, eller hvis jord skal flyttes væk fra grunden – men som ellers ikke udgør nogen risiko af betydning for hverken grundvand, overfladevand eller menneskers sundhed.
Sorteringsopgaven er vigtig, så ressourcerne bliver brugt på de forureninger, der udgør en reel risiko for mennesker og miljø. Ved udgangen af 2024 var mere end 40.000 grunde kortlagt som muligt forurenede (V1) eller forurenede (V2), mens mere end 66.000 grunde var frikendt efter vurdering, undersøgelser eller oprensning og derfor ikke var kortlagt.
De forureninger, som regionerne hvert år prioriterer til undersøgelser og afværge, er hverken de største eller de mindste. Det er lokaliteter, der forurener drikkevandsressourcer, eller som påvirker menneskers sundhed, og hvor regionernes indsats gør en forskel. Der er forureninger i den gruppe til de næste mange års indsats, men efterhånden som regionerne når igennem de prioriterede forureninger, vil de mindste og de største være tilbage. De mindste må vi leve med. De største kræver en plan og en samfundsmæssig prioritering, hvis de ikke skal efterlades til kommende generationer. Det budskab har Folketinget lyttet til og foreløbig – ad flere omgange – afsat et milliardbeløb til første fase af regionernes plan for generationsforureninger. De kommende år vil vi kunne se resultaterne, når de første oprensninger kommer i mål. Vi håber, at den politiske vilje stadig vil være der, når vi skal i gang med de næste. Det er et vilkår, at vi må leve med de mindste forureninger, men vi må stå sammen om at klare de største.