LEDER: Vi vælter os i sand og grus
31,8 mio. m3. Så meget sand, grus, kalk, kridt, ler mm. blev der gravet op af danske råstofgrave i 2022. Dertil kommer de 11,3 mio. m3, der blev indvundet på havet. Det svarer til 7,2 m3 pr. indbygger. Omkring 10 tons til os hver, hvert år. 40 tons til en familie på fire. Forbruget af råstoffer i Danmark ligger da også langt over gennemsnittet i Europa.
Det er ikke sand til sandkassen, der tæller i det regnestykke – hovedparten af råstofferne bruges i veje, ledningsanlæg og andre infrastrukturprojekter, men også beton til byggeri og andre konstruktioner trækker store mængder gode råstoffer.
Sand og grus har længe været set som en selvfølge. I Danmark har istiderne lagt enorme mængder af gode råstoffer i vores undergrund, men de gendannes ikke. De gode råstoffer, som lå tæt på terræn og kunne graves op uden at genere nogen, er indvundet for længe siden.
GEUS konkluderer i en ny rapport, som er udarbejdet for Miljøministeriet og Danske Regioner, at der er masser af råstoffer i undergrunden, men det kan være vanskeligt at få adgang til dem.
I råstofplanlægningen løber regionerne ind i flere og flere arealkonflikter: Arealer er nemlig en efterspurgt ressource, når vi skal have VE-anlæg, mere skov, natur og biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse og klimatilpasning samtidig med, at byerne vokser. Udtjente råstofgrave kan levere god natur med høj biodiversitet, men det er en proces, der tager mange år og i øvrigt er afhængig af, at lodsejeren ønsker det.
For naboerne er det lang tid, når de skal vente 5, 10, 15 år eller længere på, at råstofgraven – måske – bliver til natur. Det gælder også naboerne til de veje, hvor store mængder af råstoffer bliver kørt på store lastbiler dag efter dag, år efter år. En transport, der i øvrigt er dyr, belaster miljø og klima og slider på vejene – og som bliver længere og længere, efterhånden som råstofferne bliver mere knappe.
Løsningen er cirkulær, men vejen dertil er lang. I dag dækker genanvendelse 7-10 % af råstofforbruget. Ifølge statistikkerne bliver 90 % af bygningsaffaldet genanvendt eller nyttiggjort, så der er ikke meget mere at hente her.
Der er ikke én smart løsning, der kan lukke råstofkredsløbet. Vi skal have hele værktøjskassen i gang, og vi skal udvide den med mange nye redskaber, før vi har en bæredygtig, cirkulær råstofforsyning. Vi skal udnytte flere materialer bedre, finde alternative materialer, bevare materialernes kvalitet, så de kan genbruges direkte, og vi skal løse de store udfordringer med logistik og økonomi, der altid følger med.
Der er stadig ressourcer i jorden, så vi har tid at løbe på, men udviklingen kan kun gå for langsomt. Derfor er det godt, at regeringen har en national strategi for råstoffer på programmet. Det er et initiativ, vi ser frem til.