Natur fylder mest i efterbehandlingen af råstofgrave
Mere end 80 % af de arealer, der er givet en råstoftilladelse til, vil i fremtiden får en anden arealanvendelse end landbrug. På 57 % af arealerne kommer der nye naturområder, mens 23 % af arealerne overgår til en ekstensiv drift i form af græsning og skovplantning med mere. Fælles for arealerne er, at jordene ikke gødes, sprøjtes eller kommer under plov igen.
Når der gives tilladelse til råstofgravning på land, er det obligatorisk, at ansøger også laver en plan for efterbehandling af råstofgraven. Altså en plan for, hvordan gravearealet fysisk skal fremstå, efter at råstofgravningen er ophørt. Regionen stiller vilkår i forbindelse med tilladelsen, som tinglyses på matriklen. Efterbehandlingsplanen sendes i høring hos kommunen, inden den godkendes af regionen.
Råstofprojekter på land vil ofte skabe forandringer i landskabet. Når der graves efter råstoffer skabes der typisk fordybninger i terrænet, nogle steder med markante skrænter og grundvandssøer til følge. Den næringsholdige muld fra landbrugsdriften er bortgravet og tilbage er et mere nærringsfattigt miljø, hvor sjældne dyre og plantearter stortrives. Ofte koloniserer strandtudser, digesvaler og orkideer råstofgravene, allerede inden råstofaktiviteten er afsluttet.
Derfor giver det også god mening, at stadig flere råstofgrave indeholder vilkår om efterbehandling, der matcher den nye landskabskarakter og i fremtiden ender som nye naturområder. Samtidig indeholder Jordforureningsloven et forbud mod at tilføre jord ude fra til råstofgrave. Forbuddet bunder i et ønske om at beskytte overfladevand og grundvand mod forurening. Efterbehandlingen skal derfor klares med de materialer, der stammer fra råstofgraven, hvilket igen har betydning for anvendelsesmulighederne af den tidligere råstofgrav.
Generelt kan råstofgravning på land betragtes som en midlertidig aktivitet. Der vil altid være et før, et under og et efter råstofgravning. Når arealer udlægges som graveområder i en råstofplan, er det således en arealreservation for at sikre udnyttelsen og den fremtidige forsyning. Men arealreservationen kan også betragtes som en tidlig udtagning og transformation af landbrugsarealer. Over tid vil flere råstofprojekter dermed fungere som et lille bidrag til realiseringen af Grøn Trepart.
Af figuren herunder ses fordelingen mellem forskellige efterbehandlingsvilkår for perioden 2020-2024 for de 5 regioner. Opgørelsen illustrerer, at der er betydelige variationer i tilladelsesarealet fra år til år. I 2020 blev der givet tilladelser til et areal på 1.063 Ha fordelt på 59 råstoftilladelser, mens der i 2021 blot blev givet tilladelse til 455 Ha fordelt på 47 råstoftilladelser. Det vidner om, at det kan være tidskrævende at myndighedsbehandle både mindre og større råstofansøgninger. Selvom tendensen er, at flere råstofgrave skal efterbehandles til natur eller ekstensiv drift, kan efterbehandlingsvilkår for større tilladelsesarealer give udslag i en samlet opgørelse. Det er bl.a. tilfældet i 2021 og 2024, hvor få store råstoftilladelserne med vilkår om efterbehandling til landbrug udgør ca. 30 % af de tilladte arealer.
Udvikling i efterbehandlingsvilkår i råstoftilladelser 2020-2024 (Ha)
Ref.: Vilkår fra råstoftilladelser for årene 20220-2024 er opgjort af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer med bidrag fra de 5 regioner. Bornholm indgår ikke i opgørelsen.
