Ny rapport fra GEUS - Et nationalt overblik over de reelt tilgængelige råstofressourcer i Danmark

Baggrund

Betydningen af mineralske råstoffer som sand, grus og sten kan næppe overvurderes. Disse materialer er afgørende for udvikling af infrastruktur, byggeri og en række industrisektorer og er blandt de mest betydningsfulde råstoffer i økonomisk henseende. Efterspørgslen efter disse materialer stiger og deres betydning vil kun vokse i fremtiden, da de er essentielle for klimatilpasningstiltag og ambitiøse planer for den grønne omstilling. Samtidig med denne udvikling svinder tilgængeligheden af råstoffer i Danmark. I takt hermed – og som følge af det stigende forbrug og et forventet stigende behov – øges behovet for at kunne planlægge indvindingen og optimere anvendelsen af de tilgængelige råstofressourcer på et nationalt niveau. Et overblik over de tilgængelige råstoffer i Danmark har af denne grund længe været efterspurgt såvel politisk som af råstofbranchen. Som et første skridt mod et forbedret overblik og en national råstofstrategi tildelte Danske Regioner og Miljøministeriet i juni 2023 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) opgaven med at skabe et overblik over de tilgængelige sand- og grusråstoffer i Danmark på tværs af land og hav. Resultaterne er publiceret i rapporten ”Et nationalt overblik over de reelt tilgængelige råstofressourcer i Danmark”, og den giver et statisk overblik over råstofressourcerne og deres anvendelse på et overordnet niveau, baseret på eksisterende data fra regionerne, Miljøstyrelsen og råstofbranchen. 

De reelt tilgængelige råstoffer er dynamiske og vil til enhver tid afhænge af politiske prioriteringer, private lodsejere og den tekniske kunnen. De reelt tilgængelige råstofressourcer på land er her defineret som ressourcerne i graveområderne udlagt af regionerne og ikke omfattende råstofinteresseområder. På havet er inddraget de områder, der er kortlagt som påviste og sandsynlige ressourceområder samt de områder, hvor der p.t. er udstedt indvindingstilladelser. Kun områder inden for Havplanens udviklingsområder for råstofindvinding er medtaget. 

På land tilhører råstofferne private lodsejere, og regionerne er ansvarlige for kortlægning og vurdering af ressourcerne. Regionernes kortlægning bruges til udpegning af interesse- og graveområder i de regionale råstofplaner, der skal dække forsyningsbehovet inden for regionen i en 12-årig periode. De tilhørende data lagres i regionernes egne systemer og hjemmesider. På havet tilhører råstofferne staten, og Miljøstyrelsen er ansvarlig for administrationen, den overordnede kortlægning og råstofplanlægningen. Havplanen sætter rammerne for, hvor der kan indvindes på havet i fremtiden. Data vedrørende de marine ressourcer lagres i den marine råstofdatabase, MARTA, der drives af GEUS. 

Projektet inkluderede udelukkende de primære råstoffer (sand, grus, ral og sten), som reguleres i Råstofloven. Ler og kalk mm. samt de sekundære og alternative råstofressourcer i form af byggeaffald og jord mm. er ikke en del af denne opgørelse.

Forud for projektet fandtes der ikke en samlet national ressourceopgørelse, der omfattede råstoffernes kvalitet, kvantitet og beliggenhed med samme målbarhed. De tilgængelige råstoffers lokaliteter og kvaliteter i Danmark kunne derfor vanskeligt estimeres og sammenlignes på et nationalt niveau, og råstofplanlægningen kunne ikke koordineres på tværs af land og hav. Rapporten beskriver derfor også, hvordan en national råstofdatabase på baggrund af kornstørrelser vil kunne opbygges og bidrage til en bæredygtig og mere effektiv udnyttelse af råstofressourcerne, så man i højere grad kan planlægge og økonomisere med ressourcerne på et overordnet nationalt niveau.

Metoder

De forskellige indberetningssystemer, indberetningskrav og kortlægningsmetoder, der anvendes på land og på havet, gjorde det umiddelbart svært at sammenligne råstoffer på land og hav. 

På land udføres detaljeret råstofkortlægning ved at kombinere råstofboringer med geofysiske målinger suppleret med kornstørrelsesanalyser for at bestemme kvaliteten inden for graveområder. Kendskabet til forekomsterne i interesseområderne er mere varierende. Krav til indvinderen om indberetning af arten, mængden og anvendelsen af de råstoffer, der er indvundet i hver råstofgrav, er fastsat i Bekendtgørelse om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden[1]. Gennem indberetningen af fraktion og anvendelse fås et overblik over efterspørgslen, hvilket kan bruges i råstofplanlægningen på land.

På havet gennemfører Miljøstyrelsen storskala råstofkortlægning, mens indvinderne detailkortlægger i forbindelse med ansøgning om indvindingstilladelser. I modsætning til land opgøres både kortlægning og indberetning på havet på kornstørrelsesniveau. Jf. Råstofbekendtgørelsen[2] indberettes råstoftypen ud fra materialets kornstørrelse eller beskaffenhed (sand, grus, ral, fyldsand), og er derfor tæt knyttet til de klasser, der bruges ved den geologiske kortlægning af ressourcerne. På havet har man et overordnet kendskab til råstofforekomster inden for større geografiske områder. Områderne er udlagt med henblik på at sikre forsyningen til de næste mange årtier, men til gengæld indberettes der ikke på anvendelsesniveau. På land derimod har man et mere detaljeret kendskab for en kortere forsyningsperiode inden for specifikke områder i de enkelte regioner. 

Foruden at foretage en national opgørelse af råstoffer på tværs af land og hav har projektet også undersøgt, om det var muligt at konvertere råstoffer fra de kortlagte kategorier til deres mulige anvendelsesbehov. For at kunne gøre dette er der udviklet en konverteringsnøgle for de danske råstoffer som muliggør en harmonisering af råstofferne på land og til havs baseret på kornstørrelse. Konverteringsnøglen kan konvertere kornstørrelsesniveauet til fem anvendelseskategorier: anlægsmaterialer, beton, asfalt, opfyldning/kystsikring og øvrig anvendelse. Denne konverteringsnøgle muliggør, at råstofressourcerne kan sammenlignes med råstofforbruget fra de fem undersøgte anvendelsesområder baseret på kornstørrelsesfordeling. Det bør dog bemærkes, at råstoffer kan have flere anvendelsesmuligheder, men tilgangen giver mulighed for at vurdere råstofressourcerne i forhold til råstofforbrug for de fem anvendelsesområder og dermed give et overblik over nøgletal som ressourcer, forbrug, anvendelsen, forsyning og forsyningshorisont opgjort efter kornstørrelsesintervaller.

Konverteringsnøglen til omregning af anvendelsesområder er dog meget usikker af flere årsager: 

• 1. Der er anvendt typiske kornkurver som proxy for produktkategoriers kornstørrelsessammensætning (hver enkelt kornstørrelse svinger ofte i størrelsesordenen 30 %).
• 2. Der er ingen garanti for, at den indberettede anvendelse er den samme som den faktiske anvendelse.
• 3. Anvendelsen af marine råstofressourcer er groft estimeret i samarbejde med industrien.
• 4. Anvendelsen af import/eksport af sand, grus og sten kan kun omtrentligt anslås.  

Resultater

Med baggrund i ressourcekonverteringsnøglerne og ressourceopgørelser er der udarbejdet et nationalt overblik over råstofressourcen på et overordnet kornstørrelsesniveau. Oversigtskortet viser råstofressourcen marint og på regionsniveau med cirkeldiagrammer, skaleret efter ressourcens størrelse, og som derved muliggør en visuel sammenligning på tværs af opgørelserne. Oversigtskortet viser betydelige regionale forskelle både i forhold til ressourcernes størrelse og sammensætning af råstofkvaliteterne, især den store forskel i andelen af de grove materialer (> 4 mm). Opgørelsen viser også tydeligt, at de tilgængelige marine råstofressourcer udgør en betydelig større mængde end de opgjorte landressourcer i regionernes råstofgraveområder. Potentielle ressourcer i interesseområder uden for graveområderne er ikke vurderet som reelt tilgængelige i denne opgørelse. 

 

FIGUR: Grafisk overblik over den nationale ressource i 2023 opdelt på kornstørrelsesniveauer. Opgørelsen er for de marine råstofressourcer baseret på påviste og sandsynlige ressourcer samt tilladelsesmængder i fællesområderne inden for Havplanens råstofzoner. Råstofressourcerne på land er baseret på de aktive graveområder i regionerne. Opgørelsen af landressourcernes kornstørrelsesfordeling er baseret på regionernes opgørelser kombineret med estimeringer.

Råstofmængder

I nedenstående tabel ses en overordnet opgørelses af restmængder henholdsvis opgjort af regionerne og udtrukket fra den marine råstofdatabase, MARTA. Mange steder i landet omkring de større byer er der stor efterspørgsel på grovkornede materialer som grus, ral og sten til anlæg og byggeri (stabilgrus og tilslag til beton). Af denne grund og efter ønske fra Danske Regioner og Miljøministeriet er de anslåede mængder af grove materialer opgjort separat i de enkelte områder. På grund af det uensartede datagrundlag mellem land og hav og mellem de enkelte regioner har det dog været nødvendigt at anslå mængden af grovkornede materialer på forskellig vis. De største ressourcemængder findes på havet, hvilket skyldes størrelsen og typerne af marine ressourceområder. Opgørelserne på land er foretaget for hvert graveområde. Rapporten præsenterer oversigtskort over de reelt tilgængelige ressourcer på kommuneniveau.

TABEL: Overordnet vurdering af restmængder og andelene af grovkornede materialer > 2 mm i 2020. 

Nøgletal

Figuren herunder sammenstiller en række nøgletal for de opgjorte nationale ressourcer for den samlede danske indvinding samt det nationale forbrug fordelt på anvendelsesområder af sand, grus og sten. Råstofanvendelsen fordelt på kornstørrelsesniveau er beregnet ved at omregne produktforbruget i hvert anvendelsesområde i 2022 til kornstørrelser vha. den tidligere omtalte udarbejdede konverteringsnøgle. Af figuren ses det, at det primært er anvendelsen til betontilslag samt til anlæg og veje, som dominerer forbruget af stenfraktionen, så i tilfælde af knaphed på grove materialer ville disse anvendelsesområder bliver særligt påvirket. Helt overordnet illustrerer figuren en asymmetri mellem råstofressourcerne på den ene side og indvindingen samt anvendelsen på den anden. Ressourcens forskellige størrelsesfraktioner udnyttes med meget forskellig intensitet, og det er således de grove fraktioner, som er de mest knappe. Misforholdet mellem ressource og forsyning af groft materiale kompenseres allerede ved en stor del import (ikke vist på figuren). 

Perspektivering

De estimerede reelt tilgængelige danske råstofressourcer er betydelige (ca. 8.000 mio. m3) og dækker minimum 30 års forbrug, selv for de grovkornede materialer, som er den mest knappe råstofkvalitet. Opgørelsen er dog behæftet med en betydelig usikkerhed. Datamæssige usikkerheder og manglende detaljer påvirker nøjagtigheden af resultaterne. Et bedre kendskab til kornstørrelsesfordelingen i de opmålte ressourcer kunne opkvalificere resultaterne. Forbedringer i datakvalitet vil først og fremmest kunne opnås ved digitalisering af allerede eksisterende kornstørrelsesanalyser, som dog også bør suppleres med yderligere nye kornstørrelsesanalyser for dårligt undersøgte råstofressourcer. En fælles, national råstofdatabase vil kunne være et essentielt værktøj for fremadrettet og kontinuert at forbedre en detaljeret national råstofopgørelse.

Ressourcevurderinger på regions- og kommuneniveau viser stor variation og uens fordeling både med hensyn til ressourcemængder og andel af grovkornede materialer. Opgørelserne viser, at de landbaserede ressourcemængder er størst i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Råstofressourcerne på havet viser ligeledes udprægede forskelle på ressourcemængder fra store mængder i Nordsøen til mindre mængder i de indre farvande.  

Den uens fordeling i råstofressourcerne kan give problemer i forhold til forsyningssikkerhed. Eksempelvis befinder omkring 80 % af de samlede ressourcer sig til havs, mens størstedelen af indvindingen i dag sker på land, og den marine indvinding kun står for omkring 25 % af forsyningen. De marine ressourcer spiller en vigtig rolle, selvom de udgør en mindre del af indvindingen, da den marine forsyning i høj grad dækker mere grovkornede kvalitetsprodukter. Den forestående reduktion af Havplanens råstofzoner fra 7 til 5 % af havområdet kan potentielt have en negativ indflydelse på tilgængeligheden af visse råstofressourcer. 

En tidligere analyse fra Copenhagen Economics (2017) peger på, at  råstofforbruget hovedsagelig sker i relation til byområder, som oftest er langt væk fra indvindingsområderne. Regionerne har udlagt omkring 1 % af landarealet til råstofgraveområder, men faktisk er det kun ca. 0,05 % af Danmarks landareal, der i øjeblikket anvendes til råstofindvinding. På trods af dette er det en udfordring at finde nye graveområder. Mange sand- og grusråstoffer befinder sig i områder, hvor indvinding ikke er mulig eller er i konflikt med andre arealinteresser, og i takt med råstoffernes løbende indvinding og øget arealpres i Danmark intensiveres denne problematik. Hertil kommer, at på grund af relativt høje udgifter til transport indvindes og anvendes råstoffer primært i nærområdet. Som følge heraf er markedet normalt lokalt til regionalt snarere end nationalt. De betydelige transportomkostninger medfører, at råstoffer generelt kun transporteres inden for en radius af 80-100 km og endnu kortere afstande for lav-kvalitetsprodukter. Transportudgiften for de marine ressourcer udfordres af stigende transportafstande, i takt med at flere af de væsentlige havneområder, hvor sømaterialerne landes, bliver opsagt af havneejerne. Kort transportafstand er ligeledes en vigtig parameter i forhold til at begrænse klimapåvirkningen og slitage på vejnettet.

GEUS anbefaler, at der fremover udarbejdes mere detaljerede behovsanalyser, som ikke kun undersøger det samlede råstofbehov for sand, grus og sten, men også undersøger mere specifikke forsyningsbehov for forskellige kvaliteter af disse råstoffer. Erfaringsmæssigt er det for særlige fraktioner og højkvalitetsprodukter, at der kan opstå forsyningsrisiko eller mangel. Behovsanalyser kunne også omfatte andre råstofgrupper end sand, grus og sten, f.eks. moler, ler og kalksten, der indvindes i dele af landet og er vigtige for den nationale forsyning. 

Opkvalificerede behovsanalyser bør desuden indarbejde ressourcebehovet til større, allerede planlagte infrastrukturprojekter (motorveje, jernbaner, klimatilpasningsprojekter, vindmøllefundamenter, energiøer osv.), som vil udgøre en betydelig andel af det samlede fremtidige råstofforbrug.

Fremadrettet anbefaler GEUS, at råstofpotentialet for de sekundære ressourcer kvantificeres på nationalt niveau. Selv hvis kun en relativ lille del af råstofforsyningen sker fra sekundære råstoffer, er det vigtigt, at mængder og kvaliteter kortlægges og indarbejdes i fremtidige råstofopgørelser, da de sekundære ressourcer bidrager til at øge forsyningssikkerheden og sikre en bæredygtig råstofforsyning.

Endelig anbefaler GEUS, at der tages initiativ til en samlet råstofdatabase for marine og landbaserede ressourcer baseret på et ensartet (kornstørrelsesbaseret) klassifikationssystem, så bæredygtig råstofplanlægning og forvaltning af Danmarks primære og sekundære forekomster af sand, grus og sten i fremtiden kan baseres på et så opdateret og oplyst grundlag som muligt. 

Referencer
 
[1] Bekendtgørelse om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden og om regionsrådet kompetence til at fastsætte vilkår for anmeldte rettigheder (retsinformation.dk)
[2] Råstofbekendtgørelsen (retsinformation.dk)