Nyt liv i tidligere råstofgrave

Region Hovedstaden arbejder med projektet “Fremme af natur og samfundsværdi i råstofgrave.” Projektet nærmer sig sin afslutning, og konklusionen er tydelig: Hvis vi ønsker nyt liv med natur og anden samfundsværdi i tidligere råstofgrave, kræver det, at vi samarbejder på tværs af aktører og sikrer en fælles forståelse af, hvad vi vil med arealerne.

Og det er der brug for. I en tid hvor kampen om pladsen intensiveres, bliver det stadig mere udfordrende at forene de mange samfundsmæssige interesser, der skal løse den svære arealkabale. Særligt arealer til byudvikling, energiparker, klimatilpasning, drikkevandsbeskyttelse, skov og ikke mindst mere natur øger efterspørgslen af arealer. Derfor er der brug for en helhedsorienterede og langsigtede tilgang i planlægning af arealanvendelsen, der kan forene de mange interesser.

Råstofgravens store naturpotentiale
Mangel på plads til naturen er en af årsagerne til, at vi ser en tilbagegang af dyre- og plantearter. Færdiggravede råstofgrave rummer et særligt potentiale for, at artsrig natur kan udvikles. Det skyldes, at arealerne minder om de mange næringsfattige overdrev, der var almindelige i landskabet før industrialiseringen af landbruget. Den næringsrige jord er fjernet, så kun de nøjsomme planter kan etablere sig. Vegetationen er lav og sparsom, så solen kan varme jordoverfladen op, og det giver mulighed for, at en række insekter og krybdyr kan trives.

Som del af projektet er arterne i en råstofgrav blevet kortlagt, og det viser sig, at flere truede arter har etableret sig i de dele af graven, hvor mulden ikke er lagt ud igen efter gravning. I andre dele af graven er der blevet efterbehandlet med udlæg af jord og muld, her er andelen af sjældne arter stort set fraværende.  

Regioner kan spille en vigtig rolle
Regioner kan som myndighed inden for planlægning og arealanvendelse på råstofområdet spille en vigtig rolle i at sikre en flersidig og helhedsorienteret tilgang i arealplanlægningen.

Regionerne har ressourcerne til at inddrage væsentlige aktører, sammentænke og integrere synergier og merværdier som en del af efterbehandlingsplanerne. Samtidig kan regionerne faciliterer erfarings- og vidensdeling på tværs af fagmiljøer og kommunegrænser.

Råstofloven stiller desuden med en række lovmæssige håndtag, hvor lovens formålsbestemmelser gør det muligt for regionen at stille vilkår, der understøtter den kommunale planlægning. Det kan f.eks. være vilkår om efterbehandling til natur, hvis arealerne er udpeget som "økologisk forbindelse" i kommuneplanen.

Men foruden de lovmæssige greb har projektet også undersøgt, hvilke andre tiltag der kan understøtte mere natur og samfundsværdi i efterbehandling af råstofgrave. 

Aktørkortlægning – perspektiver fra råstofgraven 
Region Hovedstaden har haft WSP til at undersøge, hvordan bl.a. natur, energi, friluftsliv og rekreative områder kan fylde mere i efterbehandlingsplanerne.

Det er der kommet et aktørlandskab ud af. Aktørlandskabet, der bygger på en række interviews og møder med lodsejere, indvindere, kommuner, naboer og foreninger, beskriver og udfolder aktørernes perspektiver i råstofgravens landskab. Det giver et værdifuldt indblik i, hvilke udfordringer, bevæggrunde og dynamikker der er på spil.

Et eksempel er forholdet mellem ønsket om, at råstofgrave efterbehandles til natur, mens den enkelte lodsejere har fokus på omfanget af den fremtidige drift og indtjening. Samtidig ønsker mange naboer, at råstofgraven kan benyttes rekreativt efter endt indvinding.

Samarbejde på tværs løsner op for komplekse problemstillinger
De mange til tider modsatrettede interesser kan være svære at forene, men det er ikke umuligt. Ofte kræver det dog, at der tidligt indledes et samarbejde på tværs af de forskellige aktører.

Et sådant samarbejde er afprøvet i projektets ene pilotprojekt Kallerup Grusgrav i Høje-Taastrup Kommune. Her skal der etableres solceller efter endt indvinding. For at tilgodese naboer har kommunen udlagt ’grønne kiler’, som skal ligge hen i natur med mulighed for etablering af shelter og bålplads. Efter inddragelse af den lokale enhed i Danmarks Naturfredningsforening er der udarbejdet et set-up, hvor den lokale enhed står for pleje af dele af de grønne kiler, så det næringsfattige miljø bevares.

I et andet pilotprojekt i Frederikssund Kommune har landskabsarkitekterne Arkitema udarbejdet en visionsplan for et graveområde i Sundbylille. Visionsplanen er udviklet i tæt samarbejde med kommunen og med inddragelse af lokale lodsejere. Planen forener graveområdet med skov, lavbundsarealer og rekreative forbindelser i synergi med anden kommunal planlægning.

Idekatalog til inspiration
I projektet er der lavet et idékatalog, der skal inspirere til efterbehandling, der tilgodeser natur og samfundsværdi. Idékataloget beskriver syv forskellige temaer, en råstofgrav kan efterbehandles til.

Et af de mere oplagte temaer er natur, hvor idékataloget beskriver konkrete tiltag, der understøtter natur og biodiversitet. Idékataloget beskriver både, hvad man kan forberede, mens maskinerne er i graven, og hvordan arealerne efterfølgende plejes optimalt.

Idékataloget kan bruges i en indledende dialog mellem region, kommune, lodsejer og indvinder, hvor kataloget understøtter en fælles forståelse af områdets muligheder, og at forventningerne afstemmes fra start. Idékataloget kan inspirere til nye måder at tænke arealerne på og kommer med input til aktører og fonde, som kan tænkes sammen med efterbehandling af arealerne.  

Efterbehandling af råstofgrave til natur eller anden arealanvendelse med samfundsværdi løser i sig selv ikke den svære arealkabale. Men med projektet ”Fremme af natur og samfundsværdi i råstofgrave” er der skabt en større forståelse af, hvordan aktørernes ønsker kan forenes og indarbejdes i en mere helhedsorienteret arealplanlægning.

Projektet ”Fremme af natur og samfundsværdi i råstofgrave” slutter i år, men arbejdet er langt fra slut. På baggrund af al den viden, der er indsamlet i projektet, udarbejdes et sæt anbefalinger, som Region Hovedstaden vil arbejde videre med og anvende i de daglige arbejdsgange.