PFAS-fasefordelingsberegner – ”PFASen”
Programmet estimerer mængden af PFAS sorberet til jord, opløst i vand og adsorberet til luft-vand grænsefladen baseret på principper for fugacitet og massebalancer. Det nye værktøj kan estimere ”realistiske” fasefordelinger og er tænkt som et hjælpeværktøj til tolkning af PFAS-analyser ved videregående undersøgelser i Region Hovedstaden.
JAGG har været det foretrukne værktøj til beregning af fasefordelinger, men grundet PFAS’ tilbøjelighed til bl.a. at binde til luft-vand grænsefladen(figur 1), indeholder JAGG ikke den tilstrækkelige database til at beregne fasefordelingen af PFAS. PFASen muliggør en beregning af vandkoncentration (Cw) ud fra en målt total jordkoncentration (Ct) eller omvendt (figur 2).
FIGUR 1 Fasefordeling af PFAS i den umættede zone kan beregnes med PFASen
Figuren illustrerer, at PFAS kan adsorbere til luft-vand grænsefladen, sorbere til jorden og være opløst i vandfasen i den umættede zone. Fra /1/.
FIGUR 2 Et udklip fra inputarket og resultatarkene fra PFASen
PFASen er baseret på den nyeste viden om PFAS-bindingsprocesser i umættet og mættet zone, som bl.a. er beskrevet i /1, 2, 3/. Der arbejdes løbende på at forbedre vidensgrundlaget, og programmet vil blive opdateret i takt med, at nye data og en bedre forståelse af de relevante processer opbygges.
Værktøjet baseres på en række parametre, som enten er bestemt ved laboratorieforsøg, eller som er fundet i litteraturen. Sorptionskoefficienter (Kd-værdier) i værktøjet er bestemt ved laboratorieforsøg for en række danske jorde, herunder bl.a. muld, moræneler og sand. Kia-værdierne, som beskriver binding til luft-vand grænsefladen er udvalgt baseret på værdier rapporteret i litteraturen, og luft-vand grænsefladearealet, Aia estimeres baseret på korrelationer bl.a. baseret på målinger af overfladearealet for forskellige danske jorde.
Programmet er tilgængeligt for alle via følgende link: PFASen
Ved brug af programmet er det vigtigt at sikre sig, at man arbejder i den nyeste version, som altid vil være tilgængelig på Region Hovedstadens hjemmeside.
Litteratur
/1/ Morsing, L.; Tsitonaki, K.; Dyreborg, S.; Mosthaf, K.; Fjordbøge, A. S.; Hjorth, R.; Jensen, B.; Baun, A.; Bjerg, P. L. (2025): Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde, Projektrapport for Videnstaskforcen for PFAS- forurening. Miljøstyrelsen, Odense, Danmark. Miljøprojekt 2286.
/2/ Brusseau, M. L., & Guo, B. (2022). PFAS concentrations in soil versus soil porewater: Mass distributions and the impact of adsorption at air-water interfaces. Chemosphere.2022.134938.
/3/ Brusseau, M. L. (2023). Determining air-water interfacial areas for the retention and transport of PFAS and other interfacially active solutes in unsaturated porous media. Science of the Total Environment, 884.