PFAS i vandforsyningsboringer – hvad er status efter de nye lave kravværdier

I sommeren 2021 indførtes nye lave grænseværdier for fire PFAS-stoffer. Det betød lavere detektionsgrænser på laboratorierne i løbet af efteråret 2021 for at kunne leve op til analysekravene. 2022 er derfor det første år, hvor det er muligt at evaluere, hvad de nye grænseværdier så har betydet for PFAS-fund i grundvandet, og hvor mange overskridelser der egentlig ses i vandforsyningernes indvindingsboringer.

PFAS er en samlebetegnelse for tusindvis af syntetiske per- og polyfluorerede organiske stoffer, hvoraf PFOS og PFOA nok er de to mest kendte. Siden 2013 er der analyseret for udvalgte PFAS-stoffer i det danske grundvand, særligt for 12 stoffer, som siden 2015 har haft en samlet kravværdi i drikkevand på 0,1 µg/L. Antallet af analyserede boringer er steget løbende med en særlig stor stigning i år 2022 (figur 1).

Denne stigning skyldes sandsynligvis dels en generel øget bevidsthed om PFAS i Danmark, og dels at grænseværdien blev sænket voldsomt til 0,002 µg/L for summen af 4 PFAS-stoffer i juni 2021 /1/. Indtil da havde der ikke været en eneste overskridelse af kravet for PFAS i vandforsyningsboringer, /2/ og PFAS blev ikke regnet som en stor trussel mod den danske vandforsyning. Med en 50 gange lavere grænseværdi stod det hurtigt klart, at dette billede kunne ændre sig.

FIGUR 1 ANTAL ALMENE VANDFORSYNINGSBORINGER ANALYSERET FOR PFAS OVER TID.

9199 VMR_1_2023_Figur 1 — Der er i alt knap 6.000 aktive almene vandforsyningsboringer i Danmark \2\.

I løbet af efteråret 2021 blev analyselaboratoriernes detektionsgrænser sænket for at leve op til de nye krav, og 2022 er derfor det første år, hvor effekten af den sænkede kravværdi kan evalueres ift. de danske vandforsyningsboringer. Det er tydeligt, at PFAS ikke længere er en stofgruppe med få fund langt under kravværdien, men noget som detekteres udbredt i vandforsyningsboringerne (19 % af de undersøgte ca. 1.200 boringer), og hvor der også er en del fund over kravværdien for de fire PFAS med sænket kravværdi (ca. 6 % af de undersøgte boringer) (tabel 1). Stoffet PFOA er det mest udbredte af de analyserede PFAS-stoffer og også dét, som står for langt de fleste overskridelser.

TABEL 1 Forekomst af udvalgte PFAS-stoffer i de almene vandværkers boringskontrol for perioden 1/1-2022 til 31/12-2022.

9199 VMR_1_2023_Tabel 1_lille — *”Sum 12” er beregnet ud fra analyse af de 12 enkeltstoffer vist i tabellen. **”Sum 4” er beregnet ud fra analyse af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA.

Boringernes indtag er repræsenteret ved den højest målte koncentration i de tilfælde, hvor der i perioden er udtaget flere prøver fra et indtag. Sumværdier er beregnet for hver enkelt prøve, uanset om værdien var indrapporteret fra laboratoriets side eller ej. Kvartalsvist opdateret liste for seneste år kan ses for alle analyserede PFAS-stoffer på geus.dk/opgørelser.

Som det ses på kortet (fig. 2), er fundene af PFAS spredt rundt i landet, mens overskridelserne er koncentreret i hovedstadsområdet og omkring Skagen og på Fanø.

FIGUR 2 Udbredelse af de fire PFAS-stoffer med sænket kravværdi i vandforsyningsboringer analyseret i løbet af 2022.

9199 VMR_1_2023_Figur 2 — Blå er undersøgte boringer, hvor ingen af de fire stoffer blev detekteret. Gul er boringer med detektion af mindst ét af de fire stoffer. Gul med sort ring er detektion af det mest udbredte stof (PFOA). Rød er overskridelse af kravværdien for sum af de fire stoffer med sænket kravværdi (PFHxS, PFOS, PFOA og PFNA), og rød med sort ring er boringer, hvor PFOA i sig selv overskrider kravværdien.

De tre perfluorerede stoffer, som står for størstedelen af PFAS-fundene (PFOA, PFHxS og PFOS), forventes ikke at nedbrydes i miljøet, og der findes ingen rapporter om, at de skulle kunne nedbrydes i grundvandsmagasiner /3/. Tilbageholdelsen (retardationen) af disse stoffer forventes også at være begrænset, når de har forladt den umættede zone. Det er derfor interessant at se på, hvor dybt stofferne er fundet, ift. at få en idé om den fremtidige udvikling i fund af PFAS. Det er tydeligt, at der er langt flest fund i de terrænnære boringer (fig. 3). Da stofferne som sagt ikke forventes at nedbrydes, må der derfor fremover forventes en stigende andel af vandforsyningsboringer, hvor stofferne kan detekteres.

FIGUR 3 Andel af boringer med fund af PFAS opdelt efter dybden af indtaget

9199 VMR_1_2023_Figur 3 — Tal i parentes angiver antal undersøgte boringer for hvert dybde-interval.

Antallet af fund i fremtiden vil dog også i høj grad afhænger af analyselaboratoriernes detektionsgrænser. Indtil 2021 lå den typiske detektionsgrænse for PFHxS, PFOS og PFOA på 0,001 µg/L (= 1 ng/L). I 2022 blev ca. 2/3 af de undersøgte vandforsyningsboringerne analyseret med en detektionsgrænse på 0,0001 µg/L (=0,1 ng/L) og de fleste af den resterende tredjedel med en detektionsgrænse på 0,0003 µg/L. Hvis de samme boringer var blevet analyseret med den ”gamle” detektionsgrænse på 0,001 µg/L, havde antallet af fund været en hel del lavere (fig. 4), ca. på niveau med dét som hidtil har været billedet /2,5/. Dét mønster tyder på, at PFAS-stoffer i lave koncentrationer er udbredte i det danske grundvand, og at det i høj grad vil være detektionsgrænserne, som afgør, hvor mange vandforsyningsboringer der vil registreres som indeholdende PFAS.

FIGUR 4 Fund-procenter af de fire PFAS-stoffer med sænket kravværdi.

9199 VMR_1_2023_Figur 4 — Hhv. som rapporteret med de nye lave detektionsgrænser på 0,0001-0,0003 µg/L (Fund 2022), og hvor alle fund under den tidligere detektionsgrænse på 0,001 er udeladt (Fund m. gl. DG).

Vi skal altså nok vænne os til, at med evnen til at detektere ekstremt lave koncentrationer af PFAS (og andre persistente miljøfremmede stoffer for den sags skyld) vil andelen af vandforsyningsboringer med ”helt rent vand” falde. Det er en logisk konsekvens af at udlede persistente stoffer til miljøet. F.eks. har vi i dag PFAS i regnvandet i målbare koncentrationer, sådan som det f.eks. for nyligt blev afrapporteret for Sverige, hvor særligt PFOA så ud til at være en fast målbar komponent i regn /6/. Hvorvidt PFAS-spor i grundvandet så er et problem for drikkevandsforsyningen vil i høj grad afhænge af de grænseværdier, som myndighederne fastsætter.

figur 5 De danske fund af det mest udbredte PFAS-stof i vandforsyningsboringer (PFOA) holdt op imod forskellige kravværdier for PFOA i drikkevand.

9199 VMR_1_2023_Figur 5 — * Ikke kravværdi men "foreløbig vejledende livstidseksponering". Overskridelser af US-EPA-værdierne ville utvivlsomt være højere, hvis de analytiske detektionsgrænser var lavere (pt. er disse mindst 5x over US-EPA-værdi).

Dette kan f.eks. illustreres ved at sætte de danske 2022-fund i vandforsyningsboringerne op mod forskellige kravværdier (Fig. 5). I forhold til kravværdierne fra før juni 2021 er der ingen af fundene i 2022, som overskrider (højest fundne koncentration ca. 65 % af daværende kravværdi). Det samme gælder ift. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som i oktober 2022 foreslog en grænseværdi på 0,1 µg/L for PFOA og PFOS, som altså ikke ville være overskredet i de undersøgte danske vandforsyningsboringer. Både Danmark og Sverige har bl.a. brugt en række epidemiologiske studier til at fastsætte grænseværdier og er kommet frem til næsten samme kravværdi hhv. 0,002 og 0,004 µg/L.

Men bare denne lille forskel betyder mere end dobbelt så mange overskridelser med den danske kravværdi. Den amerikanske Miljøstyrelse, US-EPA, foreslog i juni 2022 nogle meget lave foreløbige grænseværdier, bl.a. baseret på bekymringer om risiko for kræft og hjerteproblemer. Havde vi disse værdier som kravværdi i Danmark, ville alle fund af PFAS ligge over kravværdien. US-EPA-værdierne ligger endda betydeligt under de nuværende analytiske detektionsgrænser, så med stor sandsynlighed ville det være langt flere end de ca. 15 % af boringerne, som indeholdt for meget PFAS, hvis US-EPA-værdierne var gældende.

Konklusion
Vi skal vænne os til, at der er PFAS i det grundvand, vi indvinder, og at der vil være det mange år fremover. Vi kan desuden forvente, at fundprocenterne stiger i fremtiden, især hvis analyselaboratoriernes detektionsgrænser bliver ved med at falde, men også fordi PFAS-stofferne vil brede sig mod dybere dele af magasinerne, da de ikke forventes at nedbrydes. Hvorvidt PFAS dermed udgør en trussel for vandforsyningen er derimod fuldstændigt styret af viden omkring stoffernes giftighed og dermed fastsættelse af kravværdier. Finder man ud af, at de nuværende kravværdier er sat bare lidt for forsigtigt, vil truslen mod vandforsyningen nok være begrænset og håndterbar. Finder man omvendt ud af, at grænseværdierne skal sænkes yderligere, som senest foreslået af US-EPA, har man med al sandsynlighed en meget stor udfordring i den danske vandforsyning.

Referencer
/1/
Miljøstyrelsen, 2021b. Skærpede krav til PFAS-stoffer i drikkevand. https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jun/skaerpede-krav-til-pfas-stoffer-i-drikkevand/

/2/
Thorling, L., Albers, C.N., Ditlefsen, C. Hansen, B., Johnsen, A.R., Mortensen, M.H. & Troldborg, L., 2021: Grundvand. Status og udvikling 1989–2020. Teknisk rapport, GEUS 2021.

/3/
Newell, C.J., Adamson, D.T., Kulkarni, P.R., Nzeribe, B.N., Connor, J.A:, Popovic, J., Stroo, H.F., 2021; Monitored natural attenuation to manage PFAS impacts to groundwater: Scientific basis, Groundwater Monitoring & Remediation, 41: 76–89

/4/
Sharifan, H., Bagheri, M., Wang, D., Burken, J.G., Higgins, C.P., Liange, Y., 2021 Fate and transport of per- and polyfluoroalkyl substances (PFASs) in the vadose zone, Science of the Total Environment, 771:145427

/5/
Thorling, L., Albers, C.N., Ditlefsen, C. Hansen, B., Johnsen, A.R., Mortensen, M.H. & Troldborg, L., 2023: Grundvand. Status og udvikling 1989–2021. Teknisk rapport, GEUS 2023.

/6/
Björnsdotter, M.K., Yeung, L.W.Y., Kärrman, A., Jogsten, I.E., 2022: Mass Balance of Perfluoroalkyl Acids, Including Trifluoroacetic Acid, in a Freshwater Lake, Environmental Science & Technology 56:251-259 DOI: 10.1021/acs.est.1c04472