PFAS in soil – forever pollution, forever concern

På konferencens første dag var det eksponering af mennesker for PFAS, der var i fokus. Her blev deltagerne klogere på, hvordan mennesker kan optage PFAS gennem en række cases fra forskellige lande.

Ratstatt - papirslam var synderen

Således hørte vi om Ratstatt-området i den tyske delstat Baden-Württemberg, hvor udspredning af papirslam på landbrugsjord i perioden 2000-2008 har ført til en udbredt forurening af ikke kun landbrugsjorden, men også en vigtig drikkevandsressource i området. Siden opdagelsen af det over 1.000 hektar store forurenede område i 2013 har de tyske myndigheder gennemført en lang række studier af særligt afgrøders PFAS-optag. Der er identificeret flere faktorer, der har betydning for planters optag, herunder; solstråling, temperatur, mængden af precursors, pH-niveau, jordtype samt jordens vandindhold. 

Undervejs har der været en tæt dialog med de berørte landmænd i området, og der er givet en række dyrkningsanbefalinger, ligesom en monitering før høst ser på indholdet i afgrøderne. Samlet set er man nået frem til, at visse afgrøder (byg, majs, raps og rug) har et lavt optag af PFAS, mens andre (grøntsager, græs, hvede, rughvede og soya) har et højt optag af PFAS. Der imellem ligger så en række andre afgrøder, der har et moderat optag. 

Også udbredelsen af forureningen i den umættede zone har været genstand for tyskernes studier. I topjorden (0-40 cm) påvises der stoffer, der typisk kendes fra papirindustrien (diSAmPAP, 6:2 diPAP samt 8:2 diPAP) samt en række ukendte PFAS'er. I de underliggende jordlag (50-70 cm) påvises særligt de mere gængse PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFHxA, PFHpA, PFDA, PFBA samt PFPeA), men til gengæld stort set intet indhold af ukendte PFAS'er. 

Senere på konferencen blev der omtalt en sag fra St. Gallen i Schweiz, hvor det sandsynligvis er udbringningen af spildevandsslam, som har ført til, at et større område er påvirket af PFAS forurening. Det omfatter indhold i både oksekød, æg og mælk. I Schweiz har der siden 2003 været forbud mod udbringning af spildevandsslam som gødning, og der er således tale om udbringning fra før den tid. Forureningen i området har desuden ført til, at der er et lokalt forbud mod at flytte forurenet jord, og jord skal således genanvendes inden,for området i forbindelse med fx byggeprojekter. 

Efter Ratstatt-sagen fortalte Søren Dyreborg fra NIRAS om Korsør-sagen, og hvordan indtagelsen af kød fra et kogræsserlaug har ført til eksponering af en mindre gruppe borgere.

 

Vildsvin som screeningsmetode

Endnu en tysk case gav indblik i det arbejde, der er udført med at måle PFAS-indhold i vildsvin. Vildsvin er et yndet jagtbytte i Tyskland, idet bestanden reguleres med 8.000 tons kød fra vildsvin "høstet" i 2023/24-sæsonen. Vildsvin kommer via deres adfærd meget i kontakt med jord, og de har derfor væsentligt højere indhold af PFAS end andre typer vildt. Desuden er halveringstiden for PFAS i vildsvin på 1,7 år, mens det i harer kun er på 88 dage. 

De tyske studier har vist, at særligt indholdet af PFAS i vildsvinelever er højt,sammenlignet med "almindeligt" muskelvæv. I de undersøgte vildsvin blev der fundet mere en 25 forskellige PFAS forbindelser, herunder nyere PFAS'er som HFPO-DA (Gen X) og DONA (ADONA). Arbejdet har ført til en generel anbefaling i Tyskland om ikke at spise lever fra vildsvin. 

Et andet udbytte af studiet var en tydelig korrelation mellem vildsvinenes afstand til et hotspot og indholdet af PFAS i deres lever. Det gør dem anvendelige som bioindikatorer for PFAS i omgivelserne. 

Æg – en anden type bioindikator

Efter et indlæg om den svenske Rönneby-sag, hvor drikkevand for ca. 5.000 mennesker blev forurenet med PFAS, blev fokus vendt mod æg.

Her kunne Manuel Marquis, som repræsenterer de franske myndigheder, fortælle om en sag, hvor en større industrivirksomhed nær Lyon havde forurenet omgivelserne med PFAS. Virksomheden har bl.a. udledt spildevand til Rhone-floden. I dette område havde man igangsat et større arbejde med indsamling af æg fra borgerne samt fra kommercielle ægproducenter. I forbindelse med indsamlingen af æg, som skete via de lokale rådhuse, blev der via et spørgeskema registreret oplysninger om dels lokation af hønsegård (afstand til industrivirksomheden), opbygningen af hønsegården, tilgængelige udendørs arealer (tilplantede eller ej), antal høns, alder, liggeperiode, antal æg pr. uge, foder og foderdistribution, fodertrugets materiale, drikkevandsforsyning mv.

I alt blev 167 lokale hønsegårde undersøgt, hvoraf 91 % havde udfyldt spørgeskemaer. Æggene blev analyseret for 26 forskellige PFAS-forbindelser, herunder de 4 PFAS, som reguleres af EU i fødevarer (PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS). 

Resultaterne viser, at de afgørende faktorer for indholdet af PFAS er den geografiske afstand mellem hønsegård og PFAS-udledning samt afstanden til hønsenes udendørsarealer, dvs. arealer med bar jord ser ud til at føre til mere indhold af PFAS i æggene, hvis man sammenligner med græsdækkede udendørsarealer. 

På basis af studiet har man en hypotese om, at PFAS-forurening fra industrivirksomheden fører til atmosfærisk deposition på jorden af PFAS på nærliggende arealer. Herfra indtages PFAS med jorden af høns og fører til et indhold af PFAS i hønsenes kød og æg. Denne hypotese stemmer overens med den viden, man har om indhold af PFAS i fx jordprøver i området samt modellering af den atmosfæriske spredning af PFAS. 

Hos de kommercielle ægproducenter er man lykkedes med at nedbringe indholdet af PFAS i æggene gennem ændringer i forholdene, så hønsenes indtag af jord er reduceret. 

Menneskeskabte baggrundsniveauer

Resten af konferencens dag 1 gik med fokus på analyser, monitering og afværge.  Der var indlæg fra flere lande, som havde arbejdet med at forsøge at bestemme de menneskeskabte baggrundsniveauer - noget vi også taler en del om i Danmark. 

Over hele Tyskland er der prøvetaget to typer af arealer; græsarealer (204 prøver) og landbrugsjord (401 prøver). Der er udtaget prøver fra dybden 0-10 cm på græsarealer og fra 0-30 cm (pløjedybden) fra landbrugsarealer.  Visse PFAS'er blev påvist i 99-100 % af prøverne (PFBA, PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA, PFDA, PFUnDA og PFOS), mens andre PFAS'er blev påvist i mellem 0,3 og 92 % af jordprøverne. Samlet set blev der påvist 29 ud af de 30 forskellige PFAS'er, der blev analyseret for. Den eneste der ikke blev påvist var HFPO-DA (Gen X). Detektionsgrænsen lå på mellem 0,002 og 0,011 µg/kg. De PFAS'er, der påvises i de højeste niveauer, er PFOS, PFOA og PFBA, både på græsarealer og på landbrugsjord. Niveauerne er dog generelt højere (for alle stoffer) på græsarealerne (medianniveauer på hhv. ca. 0,3 µg/kg PFOS, ca. 0,2 µg/kg PFOA samt ca. 0,2 µg/kg PFBA), men artiklens forfatter vurderer, at denne forskel evt. kan skyldes forskellen i prøvetagningsdybden. 

I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen er der som bidrag til det landsdækkende studie også foretaget prøver, hvor der blev foretaget udvaskning på jordprøverne (68 prøver fra græsarealer og 107 prøver fra landbrugsjord). Her blev der påvist væsentlige indhold af PFAS i vandfasen. Resultaterne var meget tilsvarende dem, man så i jord med visse PFAS'er i 99-100 % af eluat (PFBA, PFPeA, PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA og PFAS), mens andre PFAS'er blev påvist i mellem 1 og 97 % af eluat. HFPO-DA, som ikke blev påvist i jorden, blev til gengæld påvist i 17 eluatprøver i dette studie. Der var dog flere stoffer, der ikke blev påvist i eluatet. Det højeste niveau i eluat blev fundet for PFBA med 90 %-fraktiler på hhv. 288 og 126 ng/l for græsarealer og landbrugsjord. Det næsthøjeste niveau var for PFOA med hhv. 118 og 113 ng/l.  

En af konklusionerne fra det tyske studie er, at indholdet af PFAS i jorden kan korreleres med humusindholdet. 

Fra andre lande kom der også oplysninger om de menneskeskabte baggrundsniveauer under konferencen. I Schweiz har man påvist et indhold på 1,4 ng/kg (sum af 32 PFAS) i topjorden (0-20 cm), men ser ikke umiddelbart store forskelle mellem arealanvendelser. Dog er der svagt højere niveauer i byområder. I grundvandet ses indhold af PFAS4 på over 4,4 ng/l i 25 % af moniteringsboringerne. Tilsvarende ses desuden TFA alle vegne i grundvandet, men med højere niveauer under landbrugsjord.

I Flandern har man ligeledes bestemt de menneskeskabte baggrundsniveauer til 1,5 µg/kg TS for PFOS og 1,0 µg/kg TS for PFOA. I grundvandet er baggrundsniveauerne bestemt til: 21 ng/l for PFBA, 9,4 ng/l for PFBS, 8,0 ng/l for PFOA og 5,0 ng/l for PFOS. 

Regulering er en udfordring i alle lande

På dag 2 var der flere indlæg fra forskellige lande om deres tilgang til regulering af PFAS med fokus på jord. Der var generel enighed om, at vi ikke kan vente med at regulere, fordi vi stadig mangler viden, men der vil være behov for at justere reguleringen undervejs, efterhånden som ny viden fremkommer. Som eksempel herpå fortalte Nederlandene, at deres lovgivning på området er blevet ændret 5 gange siden 2019.

Fra Frankrig fortalte man om det forbud, der netop er blevet vedtaget. Forbuddet er en del af en "interministeriel" aktionsplan for PFAS og omfatter kategorier som kosmetik, tekstiler, imprægnering samt skivoks. Dele af forbuddet træder i kraft fra 2026, mens de resterende dele først er fra 2030. Som en anden del af aktionsplanen har man i Frankrig indført gebyr på udledning af PFAS for visse industrivirksomheder. Planen er at genbesøge lovgivningen ca. hver andet år, efterhånden som viden øges. Budskabet fra Manuel Marquis var klart – vi skal være innovative på den juridiske side, og det er vigtigt, at alle aktører kender deres forpligtelser og ansvar. 

Landene fortalte også hver især lidt om, hvor langt de er nået med at få overblik over mulige PFAS-grunde. Her var det tydeligt, at udover, at der er forskelle i, hvor langt landene er nået, så er der også forskelle i forholdene i de enkelte lande. Som eksempel herpå berettede både Østrig og Schweiz om et væsentlig højere antal brandøvelsespladser, end det vi har set i Danmark. Således blev der i et område med ca. 90.000 indbyggere i Østrig fundet mere end 100 brandøvelsespladser. I Schweiz fortalte man, at der er mange "uautoriserede" brandøvelsespladser, hvor man i landområder fx har øvet sig på diverse gamle lader. 

Fra Flandern berettede man om, at man i første omgang, i ca. 2018, havde lavet en liste med 54 risikoaktiviteter i forhold til PFAS. I 2024 opdaterede de denne liste og nåede frem til mere end 300 risikoaktiviteter. På baggrund af disse risikoaktiviteter har man frem til i dag identificeret ca. 20.000 mulige PFAS-grunde i Flandern. Også Flandern har opdateret deres regulering løbende og har midlertidige retningslinjer og kriterier for PFAS. 

Fra UK kunne man fortælle, at selvom man er kommet lidt sendt i gang med fokus på PFAS fra myndighedernes side, så har man stor glæde af det arbejde, der er udført i de øvrige europæiske lande, og på den baggrund har de igangsat et PFAS Risk Screening Programme, som bringes i anvendelse, når man støder på større sager. 

Alle slides fra konferencen kan findes på konferencens hjemmeside.