Stof til eftertanke – ny redegørelse om arbejdet med jordforurening

Som titlen – ”Stof til eftertanke” – antyder, kredser publikationen i år om nogle af de udfordringer, der er på jordforureningsområdet. Udfordringer, der giver stof til eftertanke, hvad enten det drejer som om at håndhæve forureneren-betaler-princippet, forurening af grundvandet eller mangel på godt drikkevand. Publikationen indeholder desuden en generel introduktion til arbejdet med jordforurening og kapitler om PFAS og teknologiudvikling. Bagerst i publikationen er økonomien og en række nøgletal for 2023 opgjort.

Beskyttelse af grundvandet

Det gode, danske grundvand er under massivt pres, og det er ikke længere en selvfølge, at der er nok rent grundvand. Der findes stadigt flere forureninger i grundvandet, og nogle steder oppumpes der mere grundvand, end naturen kan holde til. Med klimaforandringer, øget forurening og et voksende vandforbrug bliver de udfordringer kun større.

I efteråret 2023 kom en række eksperter fra blandt andet myndigheder, vandværker og universiteter med 4 klare anbefalinger til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Anbefalingerne handler både om at forebygge nye forureninger og behandle dem, når skaden er sket. 

Regionernes arbejde med at håndtere forurening er fortsat en helt central del i indsatsen for at beskytte grundvandet. I mere end 40 år har regionerne arbejdet målrettet med at opspore, undersøge og oprense forurening for at begrænse risikoen fra de forureninger, der allerede er sket. Det er klorerede opløsningsmidler et godt eksempel på. Uden regionernes mangeårige indsats med at undersøge og oprense disse forureninger ville mange vandværker i dag være stærkt udfordret af forurening med klorerede opløsningsmidler – og mange ville også være lukket.

Regionernes indsats omfatter jordforurening fra punktkilder som industrigrunde, renserier og lossepladser. Men ikke forurening fra for eksempel trafik eller forurening fra fladekilder, som skyldes landbrugsmæssig anvendelse af slam, gødning og pesticider. Derfor er der heller ikke én enkelt part, som alene kan løse forureningsproblemet nu og i fremtiden. Der er brug for endnu mere samarbejde og vidensdeling mellem alle de parter, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, vandindvinding, godkendelser, regulering, planlægning og tilsyn med virksomheder og landbrug.

I dag er der ingen myndighed, der har det samlede overblik over vandressourcer, forsyningsstruktur, fremtidig indvinding af vand, forureningskilder og indsatser. Opgaverne er fordelt mellem staten, regionerne og kommunerne. I foråret 2024 kom Danske Regioner derfor med 3 anbefalinger til en sammenhængende beskyttelse af grundvandet og dermed drikkevandet:

• Regioner, kommuner og vandværker går sammen om at udarbejde en samlet bæredygtig regional plan for at få et bedre overblik over grundvandsressourcen
• Regioner og kommuner arbejder sammen om et samlet overblik og en koordineret indsats over for alle forureningskilder i de områder, hvor grundvandet dannes
• Der etableres regionale kompetencecentre, hvor kommuner og vandværker kan søge viden, råd og vejledning.

Læs mere om Danske Regioners udspil: Vores drikkevand er truet – Danske Regioners anbefalinger til en sammenhængende beskyttelse af vores grundvand

Indsatsen mod PFAS

Regionerne er fortsat i gang med at undersøge brandøvelsespladser, hvor der er brugt de største mængder PFAS. Flere af pladserne ligger desuden i områder, hvor vandværkerne oppumper grundvand til drikkevand. Regionerne har kendskab til 234 brandøvelsespladser og har ind til videre undersøgt 95 af dem. 

Af forsigtighedsmæssige årsager har regionerne også valgt at undersøge, om der kan være problemer med PFAS i jorden på børneinstitutioner, da små børn ikke tåler samme mængder forurening som voksne. Regionerne har sammenkørt i tusindvis af adresser, hvor der ligger børneinstitutioner, med oplysninger over virksomheder, der har benyttet PFAS. Ud fra den viden blev der identificeret ca. 50 børneinstitutioner på landsplan. I 2023 er 26 institutioner undersøgt for PFAS-stoffer. Heldigvis blev der kun et enkelt sted gjort fund over grænseværdierne. I 2024 undersøges de resterende børneinstitutioner.

Selv om regionerne i flere år haft fokus på PFAS-stoffer og deres spredning i miljøet, er der fortsat mange udfordringer i forhold til, hvordan PFAS bedst muligt skal undersøges, risikovurderes og oprenses. Der er blandt andet et stort behov for udvikling af metoder til rensning af PFAS-forurenet jord. Regionerne har fået bevilliget 10 mio. kr. fra staten til at gennemføre demonstrationsprojekter i 2024-2025 på det nationale testcenter for PFAS i Korsør. Projekterne gennemføres i samarbejde mellem alle fem regioner.

Selv om forureneren-betaler-princippet har været en del af dansk lovgivning i snart 25 år, er det fortsat svært at håndhæve princippet om, at den, der har forurenet, skal betale for at rydde op. Det betyder, at offentlige myndigheder kan ende med ansvaret for at håndtere forureningerne. 

Staten og kommunerne fører tilsyn med virksomheder og har ansvaret for at udstede påbud til en virksomhed eller grundejer om at undersøge grunden, hvis der er mistanke om en forurening. Hvis undersøgelsen viser, at der er forurenet, kan tilsynsmyndigheden også give et påbud om oprensning. 

Lovgivningen er kompleks. Før tilsynsmyndigheden kan give et påbud efter jordforureningsloven, skal det for eksempel kunne bevises, at hovedparten af forureningen er sket efter 2001. Det kan være svært at løfte denne bevisbyrde. Hertil kommer, at tilsynsmyndigheden kun kan give påbud om undersøgelse, hvis der efterfølgende kan gives påbud om oprensning. Det kan være svært at vide på forhånd, om der kan udstedes et oprensningspåbud, inden sagen er undersøgt til bunds.

Kommunerne og staten kan også stå som ejere af forurenende virksomheder og skal således give sig selv påbud om undersøgelse og eventuel oprensning. Det kan være vanskeligt at stå i en interessekonflikt med sig selv. 

Derfor ender flere forureninger, der er konstateret efter 2001, ofte som ”herreløse” og dermed ,på regionernes bord. Og det betyder en hel del. For hvor forureneren som udgangspunkt skal sørge for både oprensning og genopretning, er regionernes opgave at afværge risikoen fra forureninger – ikke at rense fuldstændigt op.

I takt med, at jordforureningsopgaven vokser, er der et øget behov for at gøre arbejdet endnu mere effektivt og prioriteringerne skarpere, så samfundet får mest miljø for pengene. Regionerne samler store mængder af værdifulde data, som gerne stilles til rådighed for andre myndigheder, virksomheder og øvrige interesserede, der kan bruge dem i deres arbejde og udviklingsprojekter.

Arbejdet med udvikling foregår oftest i samarbejde med danske og internationale forskningsinstitutioner og miljøvirksomheder. Det sikrer, at den nyeste faglige viden inddrages, samtidig med at de udviklede metoder kan anvendes i praksis. Samarbejdet medfører desuden øget fokus på forskning og uddannelse af specialister inden for jordforureningsområdet. 

I ”Stof til eftertanke” kan der blandt andet læses om regionernes netværk af testgrunde, brug af Machine Learning og kunstig intelligens og udvikling af værktøjer til indsamlingen og sammenkædningen af data for at skabe bedre overblik og handlemuligheder.

  Mere viden om indsatsen mod jordforurening

På den digitale platform www.jordforureninger.dk kan der læses mere om regionernes indsats mod jordforurening. Her findes også de tidligere års publikationer, flere nøgletal og meget mere.