Visionsplan for råstofgrave kan spille regionerne ind i centrum af en vigtig dagsorden

Stort ressourcetræk trods bæredygtigt fokus i byggeri og anlæg

Politikerne i Region Hovedstaden har sat råstofgrave på dagsordenen, hvilket har åbnet for en samtænkning af, hvordan man kan vende det stadigt stigende råstofforbrug til en proces, der i højere grad netop møder aktuelle natur- og samfundsudfordringer. Deres spørgsmål var: Hvordan skaber vi mere natur- og samfundsværdi i færdiggravede råstofområder?

Der er et stadigt stigende behov for råstoffer til byggeri og anlæg, til trods for at bygge- og anlægsbranchen er optaget af bæredygtighed. Behov for byudvikling, infrastruktur og kystsikring afføder et stort ressourcetræk, og indtil nu har Danmark været næsten selvforsynende med råstoffer som fx. sand, ler grus og sten.

Endnu flere graveområder skal derfor i spil. Mulighederne er ved at være udtømte for, at udpegningen af graveområder kan ske under hensyn til at minimere indvirkning på natur og lokalmiljø. Hvor områderne hidtil har ligget mere ugenert i det åbne land, så vil de i de kommende år rykke tættere og tættere på byerne. Områder med de bedste råstofforekomster og færrest interessekonflikter er allerede udgravet.

Da råstofindvinding er en midlertidig anvendelse, er efterbehandlingen af råstofgrave efter endt indvinding interessant, fordi der her er potentiale for netop at planlægge mere helhedsorienteret og koordineret inden for de graveområder, som regionen udpeger.

Hovedparten af arealerne, der bliver udpeget, er privatejede. Derfor er de berørte lodsejere helt afgørende interessenter. Især i de bynære områder er der efterspørgsel efter øget friluftsliv. Muligheder for evt. at etablere rekreative områder med offentlig adgang vil bero på lodsejeres interesse for at åbne for offentligheden eller på kommunens eller fondes muligheder for at overtage arealerne.

Adaptive visionsplaner for graveområder

Situationen og de mange perspektiver kalder netop på at bringe råstofområdet ind i natur- og samfundsdagsordenen. Et bud på svar er, at regionernes udpegning af graveområder bliver fulgt op af udarbejdelsen af en helhedsorienteret visionsplan for hele graveområdets efterliv med en tilhørende inddragelsesproces. Visionsplanen kan beskrive og illustrere, hvad efterbehandlingen ved endt indvinding skal blive til. 

En visionsplan giver mulighed for at samtænke nationale målsætninger med regionale og - kommunale strategier. Visionsplanen kan sikre den rette natur på rette sted. Skovrejsning, etablering af efterspurgt næringsfattig natur såvel som nænsom retablering af terrænet med tilpasning til det omkringliggende landskab bliver tænkt ind i efterbehandlingen. Målet er at bevare herlighedsværdier og fastholde og videreudvikle landskabernes skønhed. Gennem grundig dialog med de private lodsejerne kan også mulighederne for lokalt friluftsliv undersøges. Endelig kan visionsplanen vise vejen til den genskabte natur undervejs, som indvindingen skrider fremad og bliver afsluttet.

Visionsplanerne kan opdateres og tilpasses nye behov i forbindelse med vedtagelsen af råstofplanen hvert 4. år på samme måde, som man gør med kommuneplanerne. 

De adaptive visionsplaner for graveområder vil kunne rumme: 

• Kobling til nationale mål og kommunens strategier.
• Planer for mere natur og biodiversitet.
• Planer for større og sammenhængende naturområder.
• Muligheder for friluftsliv tæt på byerne.
• Øget tryghed gennem øget forudsigelighed.
• Styrket dialog med lodsejere og lokalmiljøer.
  
  

Styrket inddragelse

I og med at graveområderne rykker tættere på byerne, og flere interesser kommer i spil, peger udviklingen mod, at en visionsplan bør indeholde en styrket procedure for borgerinddragelse. Den private ejendomsret spiller en helt central rolle i forhold til at skabe en fælles vision for et graveområde. Ud over de private lodsejere, er nærmeste naboer og borgere i lokalmiljøet oplagte målgrupper for inddragelse.

Der kan være mange lodsejere i et graveområde, og god kontakt til dem er afgørende for at skabe en fælles vision, der kan gøre en forskel både på samfundsniveau, lokalt niveau og hos ejerne. 

Inddragelse styrker den demokratiske proces og er vigtig for opbakning og medejerskab. Inddragelsen kan dertil styrke lokalsamfundene, fremme et vedvarende engagement og befordre tillid og samarbejde.

Potentialet ved certificering af råstofgrave 

Bygge- og anlægsbranchens fokus på bæredygtighed og certificeringsordninger er "det nye normal". Her har bygherrer set fordelene ved bæredygtighedscertificeringer med udsigten til at sikre værdien af deres investeringer. 

På samme måde som merprisen på økologiske dagligvarer, er bygherrer også klar til at betale mere for dokumenterede bæredygtige materialer, også fordi de selv skal kunne dokumentere, hvor materialerne kommer fra, og hvordan de er produceret.

Der er ligeledes potentiale for at udvikle en certificeringsordning for råstofgrave. Bygherre kan da stille krav i udbuddene om, at der skal leveres materiale fra certificerede råstofgrave og forvente dokumentation for, at et givent materiale er indvundet i en råstofgrav med en visionsplan for natur- og samfundsværdi. Bygherre vil da også kunne kende den geografiske oprindelse, og hvor store afstande materialet har tilbagelagt.

Peger ind i udspil for National Råstofstrategi

I 2024 udarbejdede Dansk Industri og Danske Regioner et fælles udspil til en National Råstofstrategi. Et centralt budskab er, at råstofindvinding er en midlertidig aktivitet. Derfor skal råstofgraves efterliv indtænkes som en integreret del af den samlede vision og plan for området.

Ved at indføre en visionsplan i forlængelse af udpegningen får vi et konkret redskab til at styrke den helhedsorienterede planlægning og til at forvalte arealanvendelsen i det åbne land. Det giver mulighed for at koble natur- og samfundsværdier, øge lokal opbakning og medejerskab og skabe reelle incitamenter for bygherrer til at efterspørge råstoffer fra steder, hvor udgravning bliver begyndelsen på mere natur i det åbne land.