Stof til eftertanke

Flere millioner tons jord, der begynder at skride og truer med at begrave både en nærliggende landsby og å under et lag af jord og
mudder, er et åbenlyst miljøproblem. Men sagen om jordskredet ved Randers handler i lige så høj grad om et generelt problem på
miljøområdet: Hvem skal nu betale?
Lovgivningen siger egentlig ret klart, at det er forureneren selv, der må til lommerne og betale for oprydningsarbejdet. Men hvis forureneren er væk og ikke kan betale – hvem skal så?
Regionerne fik i 2007 ansvaret for dengang ca. 25.000 jord- og grundvandsforureninger, som ingen virksomhed eller myndighed kunne stilles til ansvar for. Og selv om regionerne har undersøgt og oprenset i tusindvis af forureninger siden, er bunken med herreløse forureningssager støt og roligt vokset til i dag 40.000.
-
En væsentlig årsag til stigningen i antallet af sager er, at der hele tiden dukker nye problemstoffer op, som vi har set det i de senere år med fx PFAS og pesticider. Men en anden væsentlig årsag er, at det ikke har været så enkelt for tilsynsmyndighederne at håndhæve forureneren-betaler-princippet ved nyere
forureninger.
-
De seneste 25 år har risiko været omdrejningspunktet i den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Det betyder, at regionerne skal fjerne forurening, der udgør en risiko for drikkevand, mennesker eller miljø. Med tusindvis af nye og gamle forureningssager, der venter på at blive undersøgt og oprenset, er der behov for en diskussion af, hvordan vi bruger samfundets penge bedst. Giver det fx mening at bruge millioner af kroner på at fjerne forureninger, der kun udgør en
mindre risiko? Eller må vi højere grad leve med at lade de mindst problematiske forureninger ligge?
Regionerne har i årtier kæmpet for at beskytte grundvandet – og dermed drikke vandet – mod forurening fra lossepladser og gamle industripunktkilder. Truslerne mod drikkevandet kommer dog ikke kun fra forurening. Visse steder er der også mangel på vand. Så vores gode danske drikkevand er under pres fra flere sider, og det kræver en mere koordineret indsats på tværs af myndigheder. Den koordinering mangler i dag.