Sammen om grundvandet

12/12-2022

Grundvandet skal være rent, så vi kan indvinde det til drikkevand uden at skulle rense. Det er det dogme, den danske vandforsyning bygger på, og det er der bred tilslutning til, både på tværs af Folketingets partier og i befolkningen.

Regionerne er enige i, at grundvandet skal være rent, og derfor prioriterer de alle fem grundvandsbeskyttelsen højt. I 2021 havde regionerne 114 tekniske anlæg i drift, som pumper forurenet grundvand op for at beskytte kildepladser, hvor der hentes drikkevand. Regionernes aktive anlæg beskyttede i 2021 indvindingen af 72 mio. m3 drikkevand – det svarer til 18 % af det vand, der blev leveret fra vandværkerne. Dertil kommer oprensning af forureningskilder og andre indsatser, der er med til at beskytte grundvandet. Samlet set bruger de fem regioner hvert år mere end 200 mio. kr. på at opspore, undersøge og afværge jordforurening, der truer grundvandet.

Regionernes indsats over for punktkilder kan ikke sikre rent grundvand alene – der skal mere til. Miljøstyrelsen kortlægger grundvandet, kommunerne udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og senest er indsatsen med BNBO kommet til. I sidste års finanslov blev der afsat i alt 170 mio. kr. over fire år til at medfinansiere drikkevandsbeskyttelse, sløjfning af boringer og en opdatering af vidensgrundlaget. Det er et skridt i den rigtige retning, men rækker ikke langt.

Grundvandet kom igen i fokus i den netop overståede valgkamp, hvor en samlet rød blok få dage før valget foreslog at etablere 200.000 ha grundvandsparker, hvor der ikke må bruges sprøjtemidler. Det svarer til 7,5 % af det samlede landbrugsareal i Danmark, som ifølge Danmarks Statistik er 2,6 mio. ha. Forslaget er set før, men det er nyt, at der er en bredere politisk opbakning til det.

Nylige fund af PFAS i råvandet til Skagen Vandværk har vist, at heller ikke grundvandsparker er tilstrækkeligt til at sikre rent grundvand. Skagen vandværk indvinder grundvandet i beskyttet natur, og mistanken retter sig mod PFAS fra havet, som vestenvinden bringer med sig ind over land. Flere kystnære vandværker har lignende problemer, som udfordrer de eksisterende modeller for beskyttelse af grundvandet.

Vandressourcen skal ses under ét. Alle påvirkninger kan ses i grundvandet og pumpes op på kildepladsen, hvor de ender som vandforsyningens problem. Forurening kan komme fra mange typer af kilder, og ansvaret for forskellige forureningskilder er fordelt på mange forskellige myndigheder. Derfor er det helt nødvendigt, at vi samarbejder på tværs af alle myndigheder om at beskytte grundvandet mod forurening.

Vi ser dog flere og flere problemstillinger, der falder ned i mellemrummene, hvor vi ikke kan skelne mellem punktkilder og fladekilder, eller hvor ingen har ansvaret for at rense op. En enkelt forureningskilde kan forurene ressourcen og være årsag til, at alle andre investeringer er spildt. Det er ingen tjent med.

Derfor er der også brug for at gentænke ansvar og organiseringen af arbejdet med grundvandsbeskyttelse. Vi skal sikre, at indsatsen sker med udgangspunkt i al tilgængelig viden, og at alle relevante forureningskilder bliver håndteret.