Bevar regionerne – for miljøets skyld

14/03-2019

 

”Opgaven med jordforureninger skal samles i staten”, lød en nyhed på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside midt i januar. Anledningen var regeringens forslag til en sundhedsreform, som vil nedlægge regionerne – uden regioner må man jo finde et andet sted at placere regionernes miljøopgaver. Da jordforurening og råstoffer er komplekse og fagligt tunge områder, som kommunerne næppe kan løfte, har regeringen valgt at pege på Miljøstyrelsen som arvtager.

Der er dog langt til den profeti går i opfyldelse – heldigvis. Forhandlinger, en politisk aftale, et valg med genvalg til regeringen og en hel del lovgivning er nogle af de væsentlige forudsætninger, der står imellem nyheden og en nedlæggelse af regionerne pr. 1. januar 2021. Valget kommer senest 17. juni, så vi ser ingen grund til forhastede konklusioner.

Det har næppe spillet nogen væsentlig rolle for regeringen, at alle er enige om, at regionerne gør det rigtig godt på miljøområdet. Senest var det professor Poul Bjerg fra DTU, der i et debatindlæg på Altinget og i Politiken roste regionerne for stærke faglige miljøer, en systematisk tilgang, effektivitet og lokal tilstedeværelse. Ugen før var det råstofbranchen, der i Altinget roste regionerne for at løfte råstofopgaven godt. De er ikke alene – på et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i oktober var der ros til regionernes håndtering af jordforureningsopgaven hele vejen rundt om bordet. Og tilbage i juni fik vi besked om, at den forundersøgelse, som Rigsrevisionen havde igangsat i foråret, blev afsluttet, da man ikke fandt anledning til at undersøge nærmere på dette tidspunkt.

Derfor var det selvfølgelig også lidt overraskende, at Miljø- og Fødevareministeriet i samme omgang mente at kunne ”effektivisere og omprioritere” sig til en besparelse på op mod 500 mio. kr. frem mod 2030. De penge vil man angivelig bruge på de generationsforureninger, som regionerne i dag har svært ved at finde pengene til, og som vi derfor har foreslået at oprette en særskilt pulje til.

En centralisering af opgaven vil næppe føre til besparelser – tværtimod kan centralisering og omorganisering føre til videnstab, manglende kontinuitet og unødigt bureaukrati. Da amterne overtog ansvaret for jordforureningsopgaven i 1996, var det for at komme ud af et dødvande, hvor sagsbehandlingen i Miljøstyrelsen sandede til, og de årlige bevillinger ikke blev brugt. Det virkede! Amterne fik gang i indsatsen. Og siden regionerne tog over fra amterne i 2007, er vi kun blevet endnu mere effektive.

Når regionerne prioriterer, er ”mest miljø for pengene” et helt centralt hensyn. Sikring af rent grundvand og sunde boliger er en kerneopgave, som ikke må nedprioriteres. Det er helt reelt, at der er brug for penge til at løse opgaven med generationsforureninger, men pengene skal ikke tilvejebringes ved at udsulte grundvands- og boligindsatsen.