PFAS er allevegne

23/09-2022


En forurening med PFOS fra Korsør brandskole var i foråret 2021 anledning til, at både myndigheder, medier og borgere fik øje på den store gruppe af per- og polyfluoralkylforbindelser, PFAS, som er og har været anvendt bredt til mange formål på grund af deres nyttige fysisk-kemiske egenskaber.

PFAS er en stor og kompleks stofgruppe, hvor flere af stofferne kan omdannes til hinanden. Den stærke C-F-binding er årsag til, at stofferne kaldes evighedskemikalier; de er persistente, bioakkumulerbare og mobile, og sundhedseffekterne er kun kendt for en lille del af stofferne. Vi ved dog, at flere af dem har miljø- og sundhedseffekter selv i ganske små mængder.

Siden Korsørsagen er der fundet andre omfattende forureninger, og sam­tidig er antallet af involverede myndigheder steget. Stadig flere medier bliver undersøgt, og PFAS bliver nu fundet blandt andet i havskum, spildevandsslam, byggematerialer og røg fra affaldsforbrændingsanlæg.

Regionerne begyndte at interessere sig for PFAS for næsten 10 år siden, hvor fagmedarbejdere kom hjem fra internationale konferencer med ny viden. Efterhånden som stofferne er blevet fundet i flere og flere brancher, er der blevet analyseret mere, og i dag indgår stofgruppen i mange af regionernes undersøgelser. Siden 2021 er der desuden sket en systematisk kortlægning af brandøvelsespladser, hvor der mange steder er undersøgelser i gang.

Lige fra starten har regionerne efterspurgt koordinering og videndeling på tværs af myndigheder, og det har Miljøstyrelsen taget på sig. Der er ingen tvivl om, at det har bidraget til mere viden og en bedre håndtering af de mange og forskelligartede problemer, vi ser.

Der er imidlertid meget, vi stadig ikke ved. Vi mangler stadig det fulde overblik over kilder og spredningsveje, og regionerne kan med de nye, lave kvalitetskriterier fra 2021 reelt ikke skelne punktkilder fra diffus forurening. Også kommunerne har, med deres brede opgaver på miljøområdet, store udfordringer med at afklare ansvar og prioritere ressourcerne til at opspore og håndtere PFAS.

Derfor skrev KL og Danske Regioner i begyndelsen af juli til miljøministeren med en opfordring til at sætte sig i spidsen for en samlet handlingsplan. Det kvitterede ministeren for allerede midt i august med udmeldingen om, at regeringen ønsker en national strategi for håndteringen af PFAS.

I regionerne ser vi frem til samarbejdet med alle andre aktører – offentlige og private – om at håndtere de helt særlige udfordringer, som PFAS giver for miljø og sundhed.

Vi er sikre på, at en national strategi er det rigtige grundlag for at sikre den bedste ressourceudnyttelse og få mest miljø for pengene, også når det gælder PFAS.